Endelig: Ny lov skal forbyde pesticider ved drikkevandsboringer
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at det fra midten af 2024 er slut med at bruge pesticider nær drikkevandsboringer, men havde gerne set et hurtigere tempo i drikkevandsbeskyttelsen.
Først skulle det være slut med pesticider nær drikkevandsboringer fra 2023.
Så var det ikke slut alligevel.
Men nu ser beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder - BNBO - alligevel endelig ud til at blive en realitet med et par års forsinkelse.
Miljøminister Magnus Heinecke har netop har meldt ud, at regeringen ønsker et forbud mod pesticider i BNBO skal træde i kraft i midten af 2024.
Meldingen glæder Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding:
- Det er så vigtigt, at vi endelig tager hul på den nødvendige beskyttelse af vores drikkevand. Det er positivt, at der nu bliver opstillet en klar slutdato for, hvornår beskyttelsen rundt om vores drikkevandsboringer skal være i mål, siger hun og fortsætter:
- Vi havde gerne set, at den slutdato var meget før, da det ifølge den politiske aftale skulle have været på plads 1. januar i år, men nu kommer forbuddet så halvandet år senere, siger Maria Reumert Gjerding.
Red vores drikkevand
Vi kæmper for bedre beskyttelse af vores rene grundvand.
Efter vores drikkevands-event på Christiansborg har miljøministeren meldt ud, at der nu skal ske noget på området.
Det skal vi holde regeringen op på.
Er du enig? Så støt os i kampen med din underskrift!
Den her flaske fra @DanmarksNatur indeholder drikkevand fra vandhaner i hele Danmark. I 50 pct af alle vandboringer finder vi rester af pesticider. Det går ikke! Derfor har jeg indkaldt aftalekredsen i dag om lovgivningsplan for områderne ved drikkevandsboringerne i DK #dkgreen pic.twitter.com/L8k8uYaXr5
— Magnus Heunicke (@Heunicke) June 6, 2023
Første skridt mod grundvandsparker
Samtidig lancerer miljøministeren de første skridt i retningen af udpegning af de sårbare drikkevandsområder, hvor drikkevandet dannes.
Der er tale om cirka 200.000 hektar i hele Danmark, som statsminister Mette Frederiksen i valgkampen lovede skulle beskyttes mod sprøjtegifte.
Løftet om et sprøjteforbud overlevede dog ikke regeringsforhandlingerne. Men nu skal der ifølge regeringen gang i kortlægningen af de sårbare områder.
Miljøministeren lægger op til, at Fyn skal være pilotprojekt til udvikling af metode og udpegning af de første sårbare drikkevandsområder, altså grundvandsparkerne.
Pilotprojektet skal løbe et år og derefter udbredes til hele landet.
- Jeg er rigtig glad for, at regeringen nu tager de første skridt til en langt mere effektiv og målrettet indsats for at fremtidssikre vores unikke drikkevand. Fyn bliver det først områder, hvor vores sårbare drikkevandsområder skal udpeges. Efterfølgende skal planen rulles ud til resten af landet. Det kan blive begyndelsen til at tage vores drikkevandsbeskyttelse alvorligt og beskytte de sårbare drikkevandsområder i såkaldte grundvandsparker, hvor brug af sprøjtegifte og andre giftstoffer ikke er tilladt, siger Maria Reumert Gjerding.
Stigende pesticidfund i drikkevand
Hun understreger, at foreningen dog gerne havde set, at Miljøministeriet allerede nu ville gå i gang med den nationale kortlægning af de sårbare indvindingsområder og at realisere det forbud, som statsministeren ellers havde lovet i valgkampen.
- Den stigende forurening af vores drikkevand er alarmerende, og der er brug for handling, så derfor ser jeg ingen grund til at udskyde, at vi kommer i gang i hele landet, siger Maria Reumert Gjerding.
De seneste tal for fund af pesticidrester i aktive drikkevandsboringer viser med al tydelighed, at det haster med en mere håndfast indsats til at beskytte og fremtidssikre vores unikke rene danske drikkevand.
Fra 1. januar til 30. april 2023 blev der indberettet 692 analyser fra aktive drikkevandsboringer.
Der er konstateret pesticidfund i 54,6 procent af målingerne fra i år, og i 13,2 procent af prøverne er grænseværdien endda overskredet.
Fakta om beskyttelse af BNBO
- Det samlede BNBO-areal i Danmark er 20.686,2 hektar
- Der blev indgået en aftale i 2019 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
- Aftalen pålagde kommunerne at lave frivillige aftaler med landmænd/lodsejere om beskyttelse af de udpegede arealer senest i 2022, ellers skulle et generelt forbud træde i kraft.
- Men de frivillige aftaler kom aldrig i mål, og der blev kun indgået aftale for 6,6 procent af arealerne som skulle beskyttes.
- Nu har regeringen så meldt ud, at der kommer et generelt forbud som aftalt i den oprindelige aftale. Det træder dog først i kraft halvandet år senere.
