I Danmark fylder golfbaner samlet set et areal på størrelse med Samsø, men det er ikke kun nedklippede græsplæner, som golfklubberne råder over.

På de i alt 13.000 ha golfbaner i Danmark udgør natur omkring halvdelen af arealet ifølge Dansk Golf Unions indberetninger fra golfklubber. Den natur har i alt ni golfklubber nu afsat til gavn for bierne.

Det sker gennem et nyt samarbejde mellem Danmarks Biavlerforening og Dansk Golf Union, der handler om at gøre naturen omkring banerne så bivenlig som muligt.

Se også: Skriv under på forbud mod bidræbergiftene neonikotinoider.

Sådan bliver en golfbane bivenlig

Der findes næsten 300 forskellige biarter i Danmark, og flere af dem er truede. Især specialiserede vilde bier, som ofte kun lever af nektar og pollen fra en enkelt eller en håndfuld planter, forsvinder i disse år.

Her er årsagerne mange gange, at de mister deres fødegrundlag og de steder, hvor de kan leve og overvintre.

Ni golfklubber har i år gjort deres naturområder bedre for bier. For at være en del af initiativet og blive en mere bivenlig golfklub, skal klubberne:

  • Så og plante bivenligt med blomstrende hegn, alleer og kløver i græsset. Det kræver minimum 1000 kvadratmeter blomstereng.
  • Begrænse klipning og lade roughen blomstre.
  • Skabe plads til bier og insekter ved at lade sten og gamle træer stå som reder til bier, have områder med bar jord og lave kvasbunker og bihoteller.
  • Begrænse anvendelsen af sprøjtegift – både insekt-, ukrudts- og svampegifte. Naturområderne skal være helt fri for sprøjtegift.

Sprøjtegift er stadig en udfordring

Det ville være den bedste løsning, hvis golfklubberne holdt helt op med at bruge sprøjtegift, påpeger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

I 2013 kom Golfbekendtgørelsen, der har til formål at regulere og mindske brugen af sprøjtegift på golfbaner.

I bekendtgørelsen er der krav til at alle golfbaner årligt skal indberette, hvor meget de sprøjter og på hvilke arealer. Siden 2013 er der sket et markant fald i sprøjtegift, og forbruget er halveret fra 2013 til 2016.

Nyere tal for sprøjtegiftforbruget på golfbaner i 2017 og 2018 bliver offentliggjort i efteråret ifølge Miljøstyrelsen.

Sprøjtegift bruges primært på greenen

Der bruges i dag primært sprøjtegift på selve banen, greenen, mod insekter, ukrudt og svamp, hvoraf insektgift er det, der efterlader størst aftryk på natur og miljø.

Men selvom der stadig bliver brugt sprøjtegift i flere golfklubber, er naturområderne og de bivenlige tiltag et skridt på vejen mod at forbedre forholdene for bier og andre insekter, siger Rikke Lundsgaard:

- Initiativerne giver hurtigt gevinst for biodiversiteten, så allerede kort tid efter blomsterengene er etableret, vil vi se flere insekter i området.

Hun påpeger, at naturområderne ved golfbanerne kan tjene som små åndehuller for de pressede bier og insekter, som kan bruge dem som korridorer til andre naturområder.

Golfbaner med plads til bier

Asserbo Golf Club

Foto: Biavl.dk

Området ved Asserbo Golf Club udgør 60 hektar, hvoraf kun en tredjedel bliver brugt til golfspil.

Derfor føler klubben sig forpligtet til at hjælpe bier og insekter, der mangler vildere natur:

”Det giver os ansvaret for et stort naturareal, som vi bør forvalte med omhu og omsorg for de mange planter og dyr, der har deres levested i denne oase, der delvist er omgivet af markområder med monokulturer, hvor biodiversiteten har trange kår,” skriver de til Danmarks biavlerforening.

Golfklubben har sået en masse bivenlige blomster med store arealer vildeng og blomstrende læhegn, men de har også sørget for mere vild natur ved at lave kvasbunker og lade roughen blomstre. Derudover har de opsat bihoteller og ladet områder stå urørt med bar jord og sand, så de jordboende bier kan lave reder og overvintre.

Roskilde Golf Klub

Langs Roskilde Golf Klubs spilarealer har de lavet en natursti, der er en del af den 40 km. lange vandrerute gennem Nationalpark Skjoldungernes land, som golfbanen er en del af.

Her har de etableret en 2300 kvadratmeter blomstereng og sat insekthoteller op, så man kan opleve bier, insekter og vilde blomster på turen i området.

Derudover får græsarealerne lov til at stå mere vildt, fordi de sjældent klippes eller får lov til helt at blomstre til fordel for insektlivet.

Læs også: Kommuner planter vildere natur til insekter.

Foto: Biavl.dk

Rungsted Golf Klub

Foto: Biavl.dk

I Rungsted Golf Klub har de også sået en masse bivenlige blomster – både som blomstereng, blomstrende læhegn og alleer med blomstrende træer, som bierne er glade for. Deres vilde blomstereng er et 2600 kvadratmeter stort område, hvor bier og sommerfugle kan boltre sig.

For at skabe bedre plads og levesteder til bierne, har de lavet bunker af sten, træ og kvas, som de kan bygge rede i. Ligeledes har de valgt at lade gamle træer og stubbe stå til fordel for biodiversiteten.

Golfklubben gør opmærksom på, at der løbende vil blive etableret flere bivenlige områder i fremtiden.