Boblerevene er Danmarks koralrev
Boblerev er levested for et rigt plante- og dyreliv. Og med sine mange huler og gemmesteder er de fantastiske ynglesteder for fisk og hummer. I hele Europa findes der kun boblerev i DanmarkSom meterhøje skorstene og dybe huler breder boblerev sig på havbunden i et 40 km bredt bælte fra Anholt over Læsø og Skagen og ud i Nordsøen. De fleste ligger på 20-25 meters dybde, men ved øgruppen Hirsholmene nordøst for Frederikshavn kan man se dem fra overfladen.
Og senest er der også fundet boblerev på få meters dybde nord for Gilleleje i Nordsjælland.
Boblerevene er Danmarks eneste 'koralrev'
Boblerevene er dannet under havbunden for tusindvis af år siden af metangas fra rådnende planter, dyr og mikroorganismer. Gassen er trængt op gennem havbunden.
På sin vej har den klistret kalk, sand, småsten og skaller sammen til betonhårde sandstensformationer, som i dag står blottede og boblende på havbunden, fordi vand og strøm gennem tiden har skyllet sandet mellem dem væk. I stille vejr kan man være heldig at se gasbobler på havoverfladen over boblerevene.
Boblerev er havets oaser
I de hårdt fiskede danske farvande er boblerevene oaser for havets dyr, planter, fisk og havpattedyr. Boblerevene har skove af tang og alger og et mylder af farvestrålende havsvampe, sønelliker, søanemoner, dødningehånd, børsteorm, snegle og krebsdyr.
Og med sine mange huler og gemmesteder er de fantastiske leve- og ynglesteder for torsk, kuller og den sorte hummer. Her har de plads, føde og fred til at formere sig.
Boblerev er kun delvist beskyttet
Boblerev er en helt enestående naturtype, som vi har en særlig forpligtelse til at beskytte. Boblerev findes kun i Kattegat, Skagerrak og den danske del af Nordsøen. De er omfattet af EU’s Habitatdirektiv.
I Danmark har vi udpeget otte Natura 2000-områder (EU beskyttet natur), hvor bl.a. boblerevene skal beskyttes, men kun i seks af dem er det fx forbudt at fiske direkte oven på revet og i en lille bufferzone rundt om revene. I de to øvrige er der ingen regulering af fiskeriet.
Her må der fiskes både med bundslæbende redskaber og med garn, som er nogle af de væsentligste trusler mod boblerevene, men som det samtidig er nemt at gøre noget ved, hvis vi prioriterer det.
Næringsstoffer belaster havmiljøet
Hvert år belaster vi vores havmiljø med unaturligt store mængder næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof fra landbrug, havbrug, spildevand og fra afbrænding af kul, olie og gas i trafikken og energiforsyningen.
Det fører til opblomstring af alger og i værste fald iltsvind, når de dør, fordi nedbrydningen bruger ilten i vandet. Algerne skygger for planterne på boblerevene, og manglen på ilt kvæler planter, fisk og bunddyr.
Når havet samtidig bliver varmere, kan det indeholde mindre ilt. Samlet set udgør det en stigende trussel mod marine arter og økosystemer og dermed også livet på boblerevene.
Fakta om boblerev
- Boblerev er en helt unik, fredet og rødlistet naturtype.
- I Europa findes de kun i Kattegat, Skagerrak og den danske del af Nordsøen.
- DCE vurderer, at der er boblerev i et område på samlet set næsten 5.000 km2 i de danske farvande, svarende til Fyn, Lolland og Falster tilsammen.
- Heraf er otte Natura-2000 områder udpeget som områder, hvor boblerev skal beskyttes, men i to af dem må der stadig fiskes på og rundt om revet, og i de øvrige er fiskeriet kun forbudt lige oven på og i en lille bufferzone rundt om revet.
- Boblerev er vigtige leve- og ynglesteder for kommercielt udnyttede fiskebestande som torsk, hummer og kuller.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for:
- At vende tilbagegangen i havet: I dag er syv ud af otte naturtyper i havet i dårlig tilstand.
- At forbyde al fiskeri direkte på boblerevene og i en stor bufferzone rundt om dem.
- At mindske udledningen af kvælstof og fosfor til havet.
- At få beskyttet mindst 30 procent af havet inden 2030 i tråd med anbefalingerne i FN's Biodiversitetskonvention.
- At mindst ti af de 30 procent bliver helt urørt hav, hvor menneskelig påvirkning reduceres mest muligt.
