Det kan være besværligt, dyrt og omfattende at undersøge, hvilket liv der gemmer sig under havets overflade. Men nu viser et nyt forskningsprojekt, hvordan man med hjælp fra frivillige borgere effektivt kan kortlægge Danmarks kystnære biodiversitet på en og samme tid.

I forbindelse med citizen science-projektet ’HavBlitz’, som Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet står bag med støtte fra VELUX FONDEN, har i alt 400 frivillige over to omgange indsamlet vandprøver fra 100 udvalgte lokaliteter langs de danske kyster. Først d. 29. september 2019, og senest d. 10. maj i år.

Ved at undersøge vandprøverne for DNA-spor fra fisk og andre marine organismer – såkaldt miljø-DNA – skulle forskere på Aarhus Universitet blive klogere på, hvilke arter der fandtes i havet på det tidspunkt, hvor prøverne blev taget.

Nu ligger resultatet fra den første indsamling klar. Den viser, at de frivillige i alt har fundet hele 52 af de 64 fiskearter, som man ved lever i lavt vand langs Danmarks kyster. Og det er et imponerende resultat, mener Philip Francis Thomsen, der er lektor ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet, og som er en af forskerne bag projektet.

Det er nemlig ikke alle fiskearter, der findes ved kysterne i efteråret.

– Det er ret imponerende, at vi samlet set har fundet så mange arter. Det viser, at man med hjælp fra frivillige faktisk kan kortlægge et stort område på kort tid. Vi forskere kan jo ikke være 100 steder på én gang, så det er en ret stor fordel, at man kan sende de frivillige ud, siger han.

Læs også: Frivillig skal indsamle DNA fra havet: ”Jeg har længe drømt om at kunne hjælpe”

Foto: Peter Rask Møller / Statens Naturhistoriske Museum

Det er bl.a. lykkedes at finde glaskutling - en art, der ellers kan være svær at registrere med de traditionelle metoder.

Stort potentiale

Miljø-DNA har i flere år været anvendt til at analysere økosystemer. Det er dog nyt, at man med frivillige har haft held med at kortlægge den marine biodiversitet i så stort et omfang.

Og netop denne kombination har et stort potentiale for overvågningen af den kystnære fauna, vurderer Peter Rask Møller, der er lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum, og som er projektansvarlig for Fiskeatlas – en national kortlægning af de danske fisk.

Metoden fanger nemlig alle arter – også dem, der er svære at fange med ruser og garn, og som man ellers skal ud at snorkle for at finde. Og ved at bruge frivillige bliver kortlægningen endnu mere effektiv.

– Det er helt unikt, at man på en enkelt dag har undersøgt den kystnære fiskefauna i et helt land. Med miljø-DNA har vi et effektivt værktøj til at kunne overvåge vores kystnære fauna mere systematisk og formentlig billigere end hidtil. Og nu er det så blevet dokumenteret, at det kan lade sig gøre med frivillige, siger han.

Læs også: Forskere anbefaler: Red Østersøens marsvin med alarmer på fiskenet

Der er også fundet marine pattedyr i vandprøverne - herunder marsvin.

Nationalt kort over havets biodiversitet

Resultaterne af undersøgelsen er blevet indtastet på et kort, hvor man kan se, hvilke arter der er blevet fundet på de forskellige lokaliteter.

Med hele 25 fiskearter og 2 pattedyr er Skagen Havn det prøvested, hvor der er blevet fundet flest forskellige marine arter. Her er det blandt andet lykkedes de frivillige at finde glaskutling, der grundet sin gennemsigtighed ellers kan være svær at registrere ved traditionelle metoder.

Flere steder er der desuden fundet miljø-DNA fra de to marine pattedyr, spættet sæl og marsvin, mens der i de sydøstlige dele af landet er gjort flere fund af den invasive art, sortmundet kutling.

I alt har de frivillige fundet godt 80 procent af de danske fiskearter, der lever nær kysten, og godt 25 procent af alle de fiskearter, der samlet set findes i de danske farvende.

Til efteråret følger resultaterne fra de vandprøver, der blev taget i maj. Med tilføjelsen af disse forventes et endnu mere dækkende billede af livet ud for de danske kyster.

Viser styrken ved citizen science-projekter

De 400 frivillige, der har hjulpet med prøvetagningen, har meldt sig til projektet gennem Danmarks Naturfredningsforening.

Her er man stolte over, at det er lykkedes de mange frivillige at indsamle vandprøver af så høj kvalitet.

- Vi er utroligt stolte over første del af resultatet, og vi er glade for at have involveret vores medlemmer i et så betydningsfuldt og succesfuldt projekt om livet i havet. Nu venter vi spændt på resultater fra den sidste prøvetagning og forhåbentlig bekræftelse af en række spændende arter. HavBlitz har virkelig vist, hvor stort et potentiale det har, når man lader frivillige ildsjæle bidrage til forskningen, siger Simon Leed Krøs, projektleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere om projektet og resultaterne her.

Om ’HavBlitz’

  • 'HavBlitz' er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet, og er del af et større projekt kaldet KYST_SEKVENS, som er støttet af VELUX FONDEN.
  • Projektet forløber i perioden 2019-2020 og involverer i alt 400 af Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer, der har meldt sig som frivillige prøvetagere.
  • D. 29. september 2019 var de første 200 frivillige ud at indsamle vandprøver på 100 udvalgte punkter langs den danske kyst. D. 10. maj fulgte de resterende 200 frivillige trop og indsamlede nye vandprøver fra de samme punkter.
  • Vandprøverne bliver undersøgt for miljø-DNA af forskere på Aarhus Universitet og vil vise, hvilke fiskearter og andre organismer der findes ud for kysterne rundtom i hele landet.

Resultater af første undersøgelse

  • Det er lykkedes de 200 frivillige prøvetagere at sikre miljø-DNA ved 96 ud af 100 punkter langs de danske kyster.
  • Samlet har de frivillige fundet 52 fiskearter. Man kender til 64 fiskearter, der lever i lavt vand langs kysten i Danmark. Det er dog ikke alle fiskearter, der findes ved kysterne i efteråret, hvor prøverne er taget.
  • De 52 fiskearter udgør 25% af de samlede fiskearter i Danmarks samlede farvande.
  • Der er desuden fundet to arter af marine pattedyr: spættet sæl og marsvin.
  • Lerkutling er den fiskeart, som optræder hyppigst.
  • Kutlingefamilien kan ellers være svære at artsbestemme – men med miljø-DNA kan man både vise udbredelse og artsbestemme ret præcist.
  • Den invasive art Sortmundet kutling er fundet på de lokaliteter, hvor man kunne forvente at finde den. Det bekræfter, at miljø-DNA er en effektiv og hurtig måde at holde øje med udbredelsen af f.eks. invasive arter, som påvirker den marine biodiversitet i Danmark.
  • Læs mere på www.havblitz.dk