Marsvinet er, på trods af at dele navn med en gnaver, en hval på op til 65 kilo. I de fleste danske farvande er marsvinet almindeligt, men i Østersøen omkring Bornholm er marsvinet kritisk truet.

Da marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU's habitatdirektiv, er vi faktisk forpligtiget til at passe på den lille hval.

For ti år siden udpegede Danmark derfor 16 særlige beskyttelsesområder til marsvin. Men ikke et eneste af dem ligger i Østersøen, hvor marsvinet har allermest brug for vores hjælp. Ifølge den seneste optælling er der kun omkring 500 marsvin tilbage i hele Østersøen. Og kun omkring 88 af dem er fødedygtige hunner, ifølge CCB (Coalition Clean Baltic).

Beskyttelsesområder er kun streger på et kort

Selvom vi har udpeget 16 områder til beskyttelse af marsvin, så er der endnu ingen konkrete planer for, hvordan leveforholdene for de små hvaler skal forbedres her.

At Danmark ingen konkrete planer har for at hjælpe marsvinene skyldes bl.a., at status og trusler mod marsvin i de forskellige områder i de danske farvande, kun er overfladisk beskrevet - hvis overhovedet.

- For at kunne passe bedre på marsvinene kræver det jo, at man kender de konkrete trusler i de enkelte områder og laver konkrete foranstaltninger for at reducere truslerne. Det gør man ikke, og dermed er de udpegede områder i de danske farvande kun streger på et kort uden reel beskyttelse, siger havmiljørådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Aimi Hamberg.

Fiskeri, støj og forurening truer marsvinene

En række faktorer, der kan påvirke de kritisk truede marsvin i Østersøen:

  • Mangel på føde: Marsvinet lever bl.a. af torsk, sild og brisling. Men disse bestande er under pres, især torskebestanden.
  • Ingen beskyttelsesområder: I den danske del af Østersøen er der ikke udpeget særlige beskyttelsesområder, hvor bestanden kan få plads og fred til komme sig.
  • Støj fra skibe: Støjen påvirker marsvinets evne til at fange fisk.
  • Forurening med miljøfremmede stoffer: Østersø-bestanden af marsvin har markant højere niveauer af miljøgiften PCB end Bælthavs- og Nordsø-bestanden af marsvin. PCB kan påvirke marsvinets helbred og forplantning.
  • Havner i fiskegarnet: Bifangst af marsvin er en betydelig trussel mod bestanden. Da bifangst ikke overvåges effektivt, findes der ingen aktuel opgørelse over, hvor mange marsvin der ryger i fiskenettet i Østersøen.

Fakta om marsvin

  • Kropslængde: 1,4 - 1,8 meter
  • Kropsvægt: 55-65 kilo
  • Levesteder: Marsvinet lever i salte og brakke havområder, hvor der er tilstrækkelig føde. Marsvinet er almindeligt forekommende i Storebælt, Lillebælt, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. Men Østersø-bestanden på cirka 500 marsvin er kritisk truet.
  • Føde: Torsk og sildefisk, men marsvin kan også æde blæksprutter og krebsdyr.
  • Unger: Marsvin kælver som regel i maj eller juni måned efter en drægtighedsperiode på omkring 11 måneder. Kalven vejer omkring 10 kilo ved fødslen, og den dier hos moderen i 8-11 måneder.
  • Alder: Cirka 15 år.
  • Marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU's habitatdirektiv.

DN arbejder for at redde Danmarks lille hval

Hvis vi skal vende udviklingen og forbedre forholdene for marsvin i Østersøen indebærer det, at der skal udpeges konkrete beskyttelsesområder og foranstaltninger, der kan give bestanden plads og fred til at komme sig.

Derudover skal risikoen for bifangst skal minimeres.

For de 16 områder, som allerede er udpeget, må forvaltningsplanerne beskrive status og potentielle trusler i de enkelte områder. Derefter kan der indføres konkrete foranstaltninger, der reducerer truslerne mod marsvin.

Danmarks Naturfredningsforening er bl.a bekymret, når danske og udenlandske fiskere fisker intensivt i Natura 2000-området ’Skagens Gren og Skagerrak’:

- Begge områder er blandt andet udpeget for at beskytte Nordsøens bestand af marsvin. Men der mangle konkrete foranstaltninger, og derfor har vi grund til at være bekymrede for, at marsvinet ender som bifangst i garnfiskeriet, flygter fra støjen af de store trawlere, eller finder nye græsgange, fordi føden fiskes væk, forklarer Cathrine Pedersen Schirmer, der er havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder målrettet for, at aktiviteter som påvirker marsvinet negativt, skal reguleres i de beskyttede områder, som er udpeget for marsvinet.

Læs mere om havet her

alt
Aimi Hamberg
Havmiljørådgiver

Bliv medlem og støt Danmarks natur

Marsvin i Østersøen er kritisk truet

Marsvin i de danske farvande opdeles i tre populationer:

  1. Østersø-bestanden, som lever i farvandet om-kring Bornholm og østover ind i Østersøen.
  2. Bælthavs-bestanden, som holder til i de indre danske farvande (inkl. Bælthavet, Øresund, sydlige Kattegat og vestlige Østersø).
  3. Nordsø-bestanden, som lever i det nordlige Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.

Bælthavs-bestanden vurderes stabil, Nordsø-bestanden har været i tilbagegang siden 2011, og Østersø-bestanden er stadig kritisk truet og registreret på IUCN’s rødliste over kritisk truede arter.

Den væsentligste trussel er fiskeriet, som reducerer mængden af føde og risikerer utilsigtet at få marsvinet med som bifangst. Andre trusler er forurening med miljøfremmede stoffer og undervandsstøj fra skibsfart, anlægsarbejder og fritidssejlads.

Hvornår er marsvin i de danske farvande beskyttet?

Hvad er egentlig status på marsvins trivsel i de danske farvande? Og hvilke trusler mod marsvin findes der i de områder, der er udpeget til at være særlige beskyttelsesområder for dem?

I de forvaltningsplaner, der gælder for marsvin, er der faktisk ingen bevaringsmål for marsvin ud over ’gunstig bevaringsstatus’.

Gunstig bevaringsstatus betyder, at ’tilstanden og det samlede areal af levestederne for de udpegede arter stabiliseres eller øges således, at der er grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder for arterne’ (Natura 2000 plan 2016-2021). Dermed er konkrete indsatser for at beskytte marsvinet mod f.eks. støj og bifangst i de nuværende udpegende beskyttende områder for marsvin, ikke formuleret.

Ikke et ord om trusler mod marsvin

Et eksempel på manglende beskyttelse er Natura 2000-området ’Skagens Gren og Skagerrak’. Ifølge forvaltningsplanen fra 2016 er det udpeget som beskyttelsesområde for bl.a. landnaturtyperne klithede, klitlavning og grå/grøn klit. Men området er altså også udpeget som beskyttelsesområde for marsvin.

Området udgør 2.703 km2 og består primært af hav. Kun 0,2 procent af området er landjord med lysåbne naturtyper. Forvaltningsplanen skal sikre naturtilstanden for de udpegede arter og naturtyper og bidrage til at opnå ’gunstig bevaringsstatus’. Men forvaltningsplanen omfatter alene indsatser i forhold til naturtyperne på land.

Ikke et ord om status, trusler eller konkrete indsatser ift. marsvinet.

En basisanalyse fra 2014, som ligger til grund for forvaltningsplanen, fremhæver ellers det intensive fiskeri som en potentiel trussel. En evt. indsats sparkes til hjørne. Og under overskriften ’Områdespecifikke retningslinjer’ fremgår det, at ’NaturErhvervsstyrelsen udarbejder en strategi for beskyttelse af marsvin i danske farvande’. Hvornår denne strategi skal være klar, fremgår ikke.

Ifølge Fiskeristyrelsen i september 2019 er dette arbejde slet ikke gået i gang endnu: ’Det fremgår desuden af de gældende naturplaner, at der skal udarbej-des en national strategi for marsvin inden udgangen af 2020. Dette arbejde er endnu ikke påbegyndt, men vil blive påbegyndt snarest’.

Fiskeriet kan lægge pres på marsvinene

Fiskeriet er intensivt i Natura-2000 området Skagens Gren og Skagerrak. Kortene neden for viser positioner for danske fartøjer, som fisker med henholdsvis bundslæbende redskaber og garnredskaber fra 2010 til 2012 i området. Hver prik på kortene angiver tilstedeværelsen af et fartøj udstyret med overvågningssystem (Vessel monitoring system), der bruges i fiskeriet for at spore og overvåge fiskefartøjer.

Fiskeri med bundslæbende redskaber

GPS-visning af fiskeriaktiviteter med bundslæbende redskaber i Natura 2000-området Skagens Gren og Skagerrak.

Kilde: DTU Aqua

Fiskeri med garn

GPS-visning af fiskeri med garn i Natura 2000-området Skagen Gren og Skagerrak. Marsvin kan havne som bifangst i garn.

Kilde: DTU Aqua