Vi er ved at drukne i engangsemballage. Uanset om vi handler i supermarkedet, bestiller varer online, køber en kaffe to go eller takeaway-mad er stort set alt pakket ind i flere lag plast og pap, der oftest bare ender i skraldespanden eller i naturen.

Samtidig bliver der brugt store ressourcer på at producere emballagen. Og det går den gale vej. Vores emballageforbrug er stigende, og vi køber mere og mere takeaway og handler i stigende grad online.

Antallet af engangskaffekopper er et godt eksempel på det overforbrug, som vi danskere har. På baggrund af en KantarGallup-undersøgelse estimerer den internationale interesseorganisation Oceana, at danskerne hvert år bruger 130 millioner engangskaffekopper. Lægger man kopperne op linje, vil de gå hele vejen fra København til Cape Town i Sydafrika.

Det er alarmerende, mener Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Ansvaret for at bringe mængderne ned ligger dog ikke alene hos den enkelte dansker, politikerne er nødt til at gribe ind:

- Politikerne har længe talt om vores store mængder af affald, og de har vedtaget handleplaner og strategier for at mindske affaldet i Danmark. Men det går stadig den forkerte vej. Vores enorme forbrug af engangsemballage er klasseeksemplet på vores samfunds frås med ressourcer. Og selvom vi ikke løser affaldsproblemet ved at sætte ind over for engangsemballage alene, så er det et oplagt sted at tage fat, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

Indfør retursystemer for emballage

Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening blandt andet på at få indført systemer, hvor emballagen bliver sendt retur, rengjort og derefter brugt igen og igen.

Det vil dels reducere produktionen af engangsemballage, men en anden stor fordel er, at affaldet ikke havner i naturen. I dag er ca. 50 procent af al menneskeskabt affald i verdenshavene takeaway-emballage fra mad og drikke.

Erhvervslivet er så småt selv begyndt at rykke. En række iværksættervirksomheder er de sidste par år kommet med deres bud på genbrugsemballage og retursystemer inden for transport og takeaway. For eksempel har iværksættervirksomheden Kleen Hub i samarbejde med en række københavnske cafeer udviklet et retursystem til deres genbrugelige to go kaffekop, som kan bruges op til 1000 gange, og virksomheden Re-Zip har skabt en pose og kasse til e-handel, som kan bruges ca. 30 gange.

- Men for at løsningerne for alvor bliver brugervenlige og batter noget, så skal de op i skala, og det kræver politisk opbakning og vilje til at fremme retursystemerne på nationalt plan, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

Læs også: I Danmark er vi europamestre i skrald

Skriv under for et Danmark uden affald

  • Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et Danmark helt uden affald senest i 2050.
  • Det kræver, at politikerne sætter mål for mindre affald og mere genbrug.
  • Og for at nå målene giver det mening at starte med de lavthængende frugter. Lad os sætte ind der, hvor produkter helt unødvendigt bliver smidt ud efter kun én enkelt gangs brug.
  • Eksempelvis bør der etableres et nationalt retursystem for takeaway-emballager.

Et retursystem for take away-emballage kunne blandt andet se sådan her ud. En genbrugelig kaffekop skal kun bruges få gange, før den er bedre for klimaet end en enganskaffekop.

Så meget batter genbrug

En genbrugsemballage skal bruges flere gange, inden den er bedre for klima og miljø end den tilsvarende engangsemballage. Det er svært at generalisere, hvor mange gange den skal bruges, da det afhænger af den konkrete emballage og det system, den indgår i.

Men hvis vi ser på de genbrugelige takeaway-emballager, der findes i Danmark lige nu, så skal de typisk kun bruges mellem 2-25 gange førend de er bedre for klimaet – og de er designet til at blive brugt et sted mellem 200-1000 gange. Et andet eksempel er en konkret genbrugelig transportemballage til e-handel, som efter 20 ganges genbrug har sparret 3.5 kg CO2 og 3 kg affald. Det er en CO2-reduktion på 80 procent.

- Genbrug og cirkulær økonomi gør virkelig en stor forskel for klimaet – det overser vi ofte, når vi taler om klimaløsninger. Her tænker vi ofte på omstillingen til grøn energi, men faktisk skal 45 procent af vores CO2-reduktion komme fra en omstilling til cirkulær økonomi, hvor vi bruger færre af naturens ressourcer og genbruger mere, forklarer Mette Hoffgaard Ranfelt og fortsætter:

- Politikerne skal derfor i arbejdstøjet og finde løsninger på, hvordan vi undgår at skabe affald, fremfor primært at fokusere på, hvad vi gør med affaldet, når først vi har skabt det.

alt
Mette Hoffgaard Ranfelt
Miljøpolitisk chefrådgiver
alt
Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm
Redaktør