Vi ville betale for god natur
Vi vil generelt betale meget for at bevare eller forbedre den danske natur. Det konkluderer en ny bog, der sætter fokus på naturens værdi for danskerne.En sommerferielun gåtur om din lokale sø, en strandtur med børnene eller en spontan udflugt ind i den dybe løvskov er og bliver heldigvis en gratis fornøjelse.
Men faktisk prioriterer vi danskere naturen ganske højt. Så højt, at vi ville betale penge for at bevare, udbrede og bruge den.
Det fortæller en ny bog, Sæt pris på naturen, skrevet af forskere fra Københavns Universitet. Bogen opsamler de seneste 25 års miljøøkonomiske forskning om naturens værdi for danskernes velfærd.
- Værdien af natur ses som noget blødt og udefinerbart. Men det er faktisk muligt at lave nogle nøjagtige bud på naturens værdi. Håbet er, at vi med denne bog kan sætte økonomiske værdisætningsstudier højt på dagsordenen, så forvaltning af natur og miljø kan ske med et godt datagrundlag, siger Jesper Sølver Schou, Lektor og miljøøkonom på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet og en af forfatterne til bogen.
Naturen skal ikke koste penge
Han understreger, at de miljøøkonomiske studier intet har med kommercialisering af naturen at gøre.
- Det handler ikke om, hvorvidt vores brug af naturen skal koste penge. Formålet er alene at belyse, hvor stærke vores præferencer for natur og miljø er, når vi skal vælge mellem det og andre goder.
For Danmarks Naturfredningsforening er bogens resultater ikke nogen overraskelse:
- Det er jo på ingen måde overraskende, at danskerne tillægger naturen meget høj værdi. Naturen er vores livsgrundlag, og naturen er vigtig for vores livskvalitet. Politisk kan det desværre være alt for nemt at skubbe naturhensyn til side, men med bogen her lægges det fast, at naturen har en konkret og høj værdi for danskerne, og at danskerne bekymrer sig om naturens tilstand. Det kan måske blive brugbar viden i kommunal og national natur-og miljøforvaltning, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Mere urørt skov står højt på ønskelisten
En af undersøgelserne i bogen handler om, hvilken type skov danskerne foretrækker.
Og her vælger de adspurgte den blandede, urørte og insektfyldte skov som deres foretrukne. En skov, der varierer i både arter og aldre. Samtidig viser undersøgelsen, at vi vil betale en væsentlig sum for at beskytte den urørte skov.
I gennemsnit vil en husstand betale cirka 14 kroner årligt per art for at beskytte dyre- og plantearter. For at genskabe naturlige processer i skoven betaler husstanden gennemsnitligt 750-1.250 kroner årligt.
Det er et godt eksempel på, at danskerne er godt klædt på til at vide, hvorfor eksempelvis urørt skov og truede arter er vigtige nok til, at man skal bevare og udbrede dem, siger Jesper Sølver Schou.
- På den måde bekymrer de adspurgte sig for elementer i naturen, som sådan set ikke direkte vedkommer dem. For eksempel at hjælpe en truet insektart, man aldrig har set, siger han.
Vi værdsætter den nære natur
Undersøgelserne i bogen viser, at det er ikke kun den unikke natur, som man bruger eksempelvis til en udflugt en gang om året, som er værdifuld. Det er også den nære natur, som er let og hurtig at komme til, som har en rekreativ meget høj værdi for os.
For danskerne betyder det altså meget, om den tættest beliggende mulighed for en vandretur er en skov eller et indkøbscenter.
Når de rekreativt set højest værdsatte naturområder i Danmark således skal kortlægges, er de populæreste områder - ikke overraskende - i de tættest befolkede områder.
- Det er jo interessant for eksempel i forhold til kommunal forvaltning af natur. Den nære, rekreative natur fylder enormt meget for danskernes velfærd. Og der behøver ikke være nogen unik naturseværdighed. Det er nok med bare det tiltrængte, grønne afbræk.
Læs selv "Sæt pris på naturen"
Sådan har de adspurgte sat pris på naturen
Det er umuligt direkte at måle en forbrugers nytte ved et givet forbrug, for eksempel fornøjelsen ved at gå i skoven, siger Jesper Sølver Schou. Men man kan komme tæt på.
Forskerne har eksempelvis fastsat værdien af naturen på denne måde:
- Respondenterne vælger mellem forskellige scenarier, der består af en sammensætning af goder. Det giver forskerne mulighed for at analysere, hvordan respondenterne afvejer de forskellige goder i forhold til hinanden - og dermed hvilken værdi de tillægger dem. Attributterne kan for eksempel være, at flere træer efterlades til aldring og naturlig død, eller at man sikrer overlevelsen af 50 forskellige arter. Metoden kan sammenlignes med, hvor meget man vil betale for en bil i forhold til hvor meget og hvilket ekstraudstyr, man får med i købet.
- De skal tage stilling til, hvor meget de vil afgive af deres disponible indkomst for at opnå disse ændringer.
- Herved kan forskerne beregne, hvor meget respondenterne er villige til at betale- eller afgive i mulighed for at forbruge andre goder - for de enkelte naturgoder.
Metoden er troværdig, også selvom svarpersonernes valg ikke har konsekvens for dem, vurderer Jesper Sølver Schou.
”Respondenter kan have tendens til at overdrive, hvor meget de faktisk er villige til at betale, når de sættes i en hypotetisk valgsituation. Men overdrivelsen er faktisk ret lille, viser forskning. Når spørgeskemaet er realistisk udformet, som de er her, så vil respondenterne give ærlige og realistiske svar”.
