Keld Christensen snører sine vandrestøvler, griber sit kamera og tager de første skridt ud på den bladknasende skovbund. Missionen er klar: Han skal kigge, nyde og måske klikke på udløseren, hvis dyrene er i humør til det.

For det meste er det fugle, som naturfotograf Keld Christensen ser gennem sin linse, men når turen går til skovene omkring Holstebro, knipser han ofte et par billeder af den truede og sky skovmår. Hvis han er i tvivl, om der gemmer sig en skovmår i redekasserne, har han en smart metode til at finde ud af det.

- Jeg fløjter en lille melodi, og hvis skovmåren har unger i nærheden, stikker de hovedet frem for at se, hvad der foregår. Så handler det bare om at være klar med kameraet, fortæller Keld Christensen.

Skovmåren putter sig i fuglenes kasser

Keld Christensen har altid nydt at opholde sig i naturen, og hans primære interesse er fugle. Men ganske ofte er det ikke fugle, han finder, når han besøger de kasser, der er sat op til fuglene herunder ugler.

- Lige så længe jeg kan huske, har der været skovmår i området, men de seneste år er der kommet rigtig mange. Og om sommeren ser jeg dem i hvert fald en gang om ugen, fortæller Keld Christensen.

Skovmåren er et pattedyr på størrelse med en lille kat. Den jager om natten og har sin naturlige plads i fødekæden, fordi den er med til at regulere bestanden af andre dyr, eksempelvis fugle. Skovmåren er rødlistet i Danmark, men trives enkelte steder, hvor lokale skove er egnede som levested for arten.

Læs mere om rødlisten her

I skoven ved Holstebro tager skovmåren gerne ophold i fuglenes redekasser.

- Skovmåren kan ellers sagtens finde andre steder at slå sig ned. Flere af dem, jeg ser, gemmer sig gerne i gamle træer og forladte fuglereder, siger Keld Christensen.

Utrolig lidt viden om det sky pelsdyr

Skovmåren befinder sig i kategorien "næsten truet" på rødlisten. Det betyder, at der ikke er mange af dem, men at der findes lokale naturområder, hvor det lille rovdyr faktisk trives.

Skovmåren befinder sig bl.a. godt i såkaldt mosaikskov. Mosaikskov består af områder med både løvskov og nåleskov. Løvskoven er et godt spisekammer for måren, hvorimod nåleskoven fungerer rigtig godt som skjule- og levested. Og generelt er skovmåren glad for gamle og døde træer, hvor den kan søge ly.

Generelt mangler vi viden om skovmåren og andre små mårdyrs udbredelse, levesteder og sundhedstilstand i Danmark. Det fortæller biolog hos Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson.

- Små mårdyr er meget svære at observere og overvåge, fordi de er sky, men det lyder sandsynligt, at vi kan være heldige at se skovmårens unger, fordi de ikke har lært at være bange for os mennesker endnu, siger han med henvisning til Keld Christensens historie.

Lod sig lokke af wienerbrød

For at kunne give skovmåren og andre små mårdyr bedre levevilkår i Danmark, har Danmarks Naturfredningsforening været med til at søsætte en rækker projekter, hvor formålet har været at indsamle viden om skovmår.

Det første projekt foregik i skovene omkring Sorø i 2007. Her satte frivillige fra Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Sorø specielle ”fælder” op til skovmåren på lokaliteter, hvor den kunne befinde sig. Her skulle de sætte små radiosendere på dyrene, så deres færden kunne kortlægges.

Men skovmåren var ikke helt så let er fange.

- Vi forsøgte at få fælderne og føden til at minde så meget om det naturlige som muligt, men den lokkemad, som virkede bedst, var overraskende nok wienerbrød fra bageren i Sorø, fortæller biolog Bo Håkansson.

Skovmåren bringer et smil frem på læben

Ole Primdahl er formand for Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Holstebro, hvor Keld Christensen ofte møder skovmåren. Når Ole Primdahl hører fortællingen om Keld Christensens ture i skoven, er begejstringen ikke til at tage fejl af.

- Jeg er simpelthen ét stort smil, for det er så dejligt, at skovmåren trives her, siger han.

Støt dyrene i julen - giv et bidrag

Vælg beløb

50kr.
1000kr.

Valgfrit beløb

Støt med et bestemt beløb

Han er stolt af, at et truet dyr som skovmåren, finder sig så godt til rette i Holstebro og roser de folk, der arbejder i skovene til dagligt.

Skovfoged i Naturstyrelsen Midtjylland, Jens Peter Clausen, er glad for anerkendelsen. Han fortæller, at det arbejde, som de udfører, har til hensigt at gavne biodiversiteten i området.

- Vi lader døde træer ligge og stå tilbage til naturen, og det er steder, hvor dyr som skovmåren kan bygge sine reder. At der på den måde bliver skabt gode forhold for skovmåren er en ekstra gevinst ved det arbejde, siger han.

I samarbejde med Aarhus Universitet ønsker Danmarks Naturfredningsforening at samle døde mårdyr ind, som for eksempel er blevet kørt ned eller på anden naturlig eller unaturlig vis er døde. Her bliver der bl.a. kigget på dyrets maveindhold, alder og ynglebiologi.

På den måde kan Danmarks Naturfredningsforening blive klogere på, hvad skovmåren lever af, skovmårens levesteder og hvordan bestanden har det.

Det kan du gøre for at hjælpe os i kampen for de små mårdyr

  • Hvis du finder en død lækat, ilder, husmår, skovmår eller odder, så notér dig findestedet så præcist som muligt samt datoen for fundet.
  • Forskerne vil meget gerne have dyret ind til forskningbrug. Tag derfor dyret med hjem i fryseren, og kontakt Morten Elmeros på elm@bios.au.dk for nærmere aftale.
  • Er det ikke muligt, eller ønsker du ikke at tage dyret med hjem, send da meget gerne et billede til biolog i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson på boh@dn.dk.

Fakta om skovmåren

  • Skovmåren er på størrelse med en kat. Kroppen måler 50 centimeter og halen målet 20 til 25 centimeter.
  • Skovmårens pels er mørkebrun. På halsen er pelsen gullig til æggegul. Den nære slægtning husmårs halsplet er næsten hvid.
  • Skovmåren lever primært i større og gamle skovområder med nåle- og blandskov. Den kommer typisk ikke i nærheden af boliger.
  • Skovmåren er et nataktivt rovdyr.
  • Skovmåren er et rovdyr og spiser for eksempel egern, småfugle, fugleæg, mus, rotter, ådsler og frugter.
  • Skovmåren parrer sig i løbet af sommeren. Herefter går det befrugtede æg i dvale. Fosterudviklingen begynder i senvinteren, og tager omkring en måned. Derefter føder den tre til fem unger. Det kaldes forsinket drægtighed, fordi skovmåren tilpasser fødslen til forårets føderigdom.
  • Skovmåren er listet som sjælden på den danske rødliste over truede arter. Den må derfor ikke jages eller reguleres.

Mårdyr i Danmark

Små mårdyr

  • Skovmår, brud, lækat, ilder og husmår

Store mårdyr

  • Odder, grævling
alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57