“Der er utrolig meget plastemballage”
Familien Høg og 364 andre danskere har forsøgt at skabe mindre affald i en uge. Resultatet var overraskende meget engangsemballage.368 danskere har deltaget i ‘Det store affaldseksperiment’. I en uge har de forsøgt at mindske deres samlede mængde affald, og samtidig har de gemt al den engangsemballage, de ellers ville have smidt ud.
Hver husstand havde i snit 2,6 kg emballageaffald, da ugen var omme. Det viser tal fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag eksperimentet.
- Man opdager, at der er utrolig meget plastemballage, når man begynder at sortere det fra, siger Lene Høg, der deltog sammen med sin familie.
På en uge havde de samlet 4 kg engangsemballage til at smide i hjemmets forskellige skraldespande.
Lene Høg var – ligesom over halvdelen af deltagerne i eksperimentet – overrasket over, hvor meget engangsemballage egentlig fylder i vores hverdag.
Genanvendelse er kun det næstbedste
Lene Høg er kommunikationskonsulent og stod for otte år siden i spidsen for et lignende projekt i Vendsyssel. Hun og familien var nysgerrige på, hvor meget affald de lavede, og hvordan det kunne nedbringes.
- Det er blevet lettere at sortere til genanvendelse, for der står på meget emballage, om det kan sorteres. Det er en udvikling hen mod det bedre. Men genanvendelse er jo kun det næstbedste. Det bedste er, hvis vi helt kan undgå at skabe affaldet, siger Lene Høg.
Når du sorterer dig affald, bliver en del af det brugt til at lave nye produkter. Men det er en ressourcekrævende proces, og resultatet bliver ofte et produkt af lavere kvalitet, så fx plastbøtten bliver en plastikpose.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for mere direkte genbrug, hvor produkter bliver lavet i en kvalitet og der er et retursystem, så de samme produkter kan bruges igen og igen. For at nå dertil skal politikerne sætte konkrete mål for at mindske mængden af affald i de danske hjem.
Du kan selv gøre noget
Inden eksperimentet gik i gang, sendte Danmarks Naturfredningsforening en række gode råd til at nedbringe sin affaldsmængde. Og de virkede.
Tre ud af fire deltagere svarede efterfølgende, at de havde nedbragt mængden af affald i større eller mindre omfang.
- Jeg oplevede, at alene det at have fokus på egne vaner, gør en forskel. Så finder man ud af, at man faktisk godt kan gøre noget, siger Lene Høg.
Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Kun 7,6 procent af deltagerne mente, at de i høj grad havde nedbragt deres affaldsmængder.
Der er nemlig en række strukturelle udfordringer, der står i vejen.
Mindre emballage i supermarkederne
- Der er nogle små ting, som er muligt at gøre i hverdagen. Når jeg handler ind, prøver jeg at undgå plastindpakkede varer, siger Lene Høg og tilføjer:
- Men det er ikke nemt, for der er emballage omkring rigtig mange varer. Vi forbrugere har vænnet os til, at varerne ligger nydeligt dér i papbakken med folie om.
I Frankrig skal alle større supermarkeder afsætte 20 procent af deres areal til løssalg og genpåfyldningsstationer af for eksempel tørvarer og husholdningsprodukter. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for en lignende løsning herhjemme.
- I en travl hverdag har jeg ikke tid og råd til at gå i specialbutikker og løsmarkeder. Som forbrugere er vi henvist til de løsninger, som findes i detailhandlen. Og så kan vi enten omlægge vores vaner eller forsøge at påvirke beslutningstagerne for at få andre valgmuligheder, siger Lene Høg.
- Vi har set med plastikposerne, hvor hurtigt vi kan ændre vaner, når først rammerne er der. Så jeg er egentlig meget fortrøstningsfuld.
Det store affaldseksperiment
I uge 11 forsøgte deltagerne at skabe så lidt affald som muligt. Samtidig gemte og vejede deltagerne al den engangsemballage, som de ellers ville have smidt ud. Efter eksperimentet svarede deltagerne på et spørgeskema om deres erfaringer.
Det store affaldseksperiment er en del af Danmarks Naturfredningsforenings kampagne ‘Et Danmark uden affald’. Eksperimentet skal vise, hvor stort problemet med engangsemballage er i de danske hjem – og hvor svært det er at undgå, som tingene er nu.
- 368 danskere, fordelt på 145 husstande, deltog i eksperimentet
- Hver husstand havde i snit 2,6 kg affald i form af engangsemballager
