De danske fjorde og kystvande modtager stadig langt mere kvælstof fra landbruget, end forudsat i den landbrugspakke, som regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti i december 2015.

Det viser nye tal for udledningen af kvælstof i 2016, som Miljø- og Fødevareministeriet netop har offentliggjort.

Tallene kommer fra et udkast til den såkaldte NOVANA-rapport om naturens og vandmiljøets tilstand, som Aarhus Universitet laver for Miljøstyrelsen. De har været voldsomt forsinkede, fordi det blev opdaget, at de laboratorier, der havde håndteret kvælstofprøverne, havde anvendt nogle forkerte metoder.

Det nye tal skulle være korrigeret for målefejl.

Miljøministeriet fremhæver i en pressemeddelelse, at udvaskningen faldt fra 77.000 tons i 2015 til 62.400 tons i 2016. Den høje udvaskning i 2015 skyldes, at der var tale om et meget vådt år, og den øgede nedbør skyllede mere kvælstof ud i vandmiljøet.

Da nedbørsmængderne svinger fra år til år, ser man derfor på den normaliserede udvaskning, der er korrigeret for udsving i vejret.

Råderum til at øge forurening er væk

Ministeriet skriver i pressemeddelelsen, at den klimakorrigerede udvaskning i 2016 var ca. 59.000 tons.

Mediet Ingeniøren har søgt aktindsigt i tallene, som Aarhus Universitet har leveret til ministeriet. Her fremgår det, at udvaskningen faldt fra 61.500 tons i 2015 til 59.200 tons i 2016.

Ifølge Thyge Nygaard, landbrugspoltisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, så bliver der stadig udledt langt mere kvælstof, end man forudså i landbrugspakken:

- Vi er stadig milevidt fra den antagelse, man gjorde i landbrugspakken om, at kvælstofudledningen ville falde, og at der dermed ville blive et såkaldt råderum til at øge landbrugets forurening. Tværtimod har kvælstofudledningen været stigende siden 2012, og der er dermed intet fra den virkelige verden, der underbygger forudsætningerne i landbrugspakken. Tværtimod gisper havet efter vejret.

Langt fra baseline

I 2012 var kvælstofudledningen 54.923 tons, og ser man over en femårig periode – som blandt andet Miljøminister Esben Lunde Larsen har argumenteret for, at man bør gøre – så har udledningen af kvælstof været stigende.

I landbrugspakken regnede man med, at kvælstofudledningen ville falde fra 2015 bl.a. på grund af, at landmændene bliver bedre til at udnytte gødningen og begrænsning af dyrkningsarealer. Dette blev også betegnet som baseline-effekten.

Ifølge de tal, som Ingeniøren har fået fra Aarhus Universitet, så er den såkaldte baseline-forudsætning, at udvaskningen i 2021 skulle være nede på knap 51.500 tons. I 2016 skulle den have ramt godt 54.500 tons – hvad der svarer til 4.700 tons mindre, end de foreløbige netop offentliggjorte opgørelser viser.

Vandmiljøet har det skidt

Thyge Nygaard peger på, at de seneste opgørelser af iltsvind og algevækst er udtryk for en rigtig skidt udvikling for vandmiljøet:

- De seneste tal for havmiljøet tyder ikke på, at det går den rigtige vej. Klorofyltallet (tal for algevækst, red.) er stigende og iltsvindet i 2017 var ret slemt, siger Thyge Nygaard.

I 2016 var der udbredte iltsvind i Bælterne og i Limfjorden, især som følge af de store kvælstofudledninger i 2015. Desværre var der også usædvanligt meget iltsvind i 2017, hvor især Lillebælt var hårdt ramt.

- Det er bemærkelsesværdigt, at det skete i en blæsende og kølig sommer, som normalt ikke vil forårsage iltsvind. De seneste års forringelse af miljøparametrene for vandmiljøet viser desværre, at vandmiljøet konstant balancerer på en knivsæg, hvor en varm sommer vil kunne betyde et kollaps med massiv algesuppe og fiskedød, siger Thyge Nygaard.

alt
Thyge Nygaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 55

Fakta om kvælstofudledning:

  • Forskere fra Aarhus Universitet har tidligere beregnet, at kvælstofudledningen skal ned på 42.000 om året, hvis vi skal opnå såkaldt god økologisk tilstand i vandmiljøet.
  • I dag har blot to ud af 98 vandoplande opnået god økologiske tilstand.
  • Kvælstofudledning blev i 2016 målt til 62.400 tons.