DN advarer imod angreb på natur-udpegninger
Regeringen vil lade kommunerne bygge på områder langs kysterne, der er udpeget til større sammenhængende natur – det såkaldte Grønt Danmarkskort. DN advarer mod glidebane.Der er bred enighed både blandt forskere og politikere, om at den danske natur har brug for mere plads, for at klare sig bedre end i dag. Det er hovedtanken med det grønne Danmarkskort, hvor kommunerne har udpeget områder, der på sigt kan blive en del af større sammenhængende naturområder.
Men med et ny udkast til et nyt landsplandirektiv, som erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har sendt i høring, bliver der nu lagt op til det modsatte. Her får kommunerne nemlig lov til at bygge boliger og lave byudvikling i områder langs kysterne, der er udpeget som en del af Grønt Danmarkskort.
Det er stik imod hensigten med planloven, fortæller leder for lokale sager i Danmarks Naturfredningsforening Nina Saarnak.
- Med erhvervsministerens forslag får kommunerne fripas til at lave byggeplaner i områder, som ellers skulle have natur som førsteprioritet, siger Nina Saarnak, og fortsætter:
-Det nye landsplandirektiv går stik imod hensigten med Grønt Danmarkskort. Kortet er kernen i en national indsats for at forbedre naturen og få flere sammenhængende grønne arealer. Det går fløjten, hvis man tillader byggeri, siger Nina Saarnak.
22 af de 91 nye udviklingsområder, som regeringen vil udpege, ligger helt eller delvist inden for Grønt Danmarkskort. Også selvom det i planloven fremgår, at der ikke må udpeges udviklingsområder på netop disse områder.
- Det er stærkt bekymrende, at 22 ud af 91 udviklingsområder placeres inden for grønt danmarkskort, når nu betingelsen for udpegningerne var, at det skulle ligge uden for disse områder, siger Nina Saarnak.
Du kan læse Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til det nye landsplandirektiv her.
Kattelem for kystbyggeri
Kysterne er normalt beskyttet af den såkaldte Kystnærhedszone, der beskytter landskabet fra vandkanten og 3000 meter ind i landet. Den pålægger kommunerne at tage særlige hensyn til landskabet, når man planlægger her.
Læs mere her: Regeringen åbner kattelem for kystbyggeri
Men mulighederne for at bygge boliger og tillade erhverv i kystområder blev lempet i planloven fra 2017, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet står bag.
Her skrev man den kattelem ind i loven, at kommunerne kan ansøge om udviklingsområder i kystnærhedszonen, så længe der ikke er ”særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser”.
Netop derfor understreger Erhvervsstyrelsen, at der ikke må udpeges udviklingsområder inden for Grønt Danmarkskort.
Men det forsøger Erhvervsministeren nu altså alligevel at gøre op med ved at åbne op for 'betingede udpegninger' af udviklingsområder.
Det betyder konkret, at en kommune kan få lov til at etablere et udviklingsområde på et areal under Grønt Danmarkskort, hvis kommunalbestyrelsen fjerner selvsamme område fra kortet eller flytter på udpegningen.
Glidebane
Det nye udspil fra erhvervsministeren er samtidig en del af første ansøgningsrunde siden planloven fra 2017, hvor kommunerne kan søge om tilladelse til at få udviklingsområder i kystzonerne.
Senere i 2019 afsluttes endnu en ansøgningsrunde, og derefter vil kommunerne hvert fjerde år kunne ansøge om nye udviklingsområder.
- Vi frygter, at det er en glidebane, der skaber præcedens, hvis det her går igennem. I hver ansøgningsrunde må vi forvente, at der ryger bidder af Grønt Danmarkskort og vores kystnærhedszone, siger Nina Saarnak.
Fakta om udviklingsområder og Grønt Danmarkskort:
- Grønt Danmarkskort var en central del af Naturplan Danmark, som SR-regeringen i 2014 stod bag. Ideen er, at kommunerne udpeger vigtige grønne arealer og dermed skaber bedre vilkår for natur og biodiversitet.
- V-regeringen ville i 2015 skrotte danmarkskortet, men Konservative modsatte sig.
- Et udviklingsområde er et areal, hvor kommunen ifølge planloven har "mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg".
- Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) vil etablere 91 nye udviklingsområder langs de danske kyster.
- 22 af de 91 nye udviklingsområder, som regeringen vil udpege, ligger helt eller delvist inden for Grønt Danmarkskort. Også selvom det i planloven fremgår, at der ikke må udpeges udviklingsområder på netop disse områder.
