DN: Den danske natur har brug for en langt bedre havplan
Danmarks første havplan er på vej til at blive vedtaget. Men regeringens udspil er uambitiøst og hjælper ikke havmiljøet til en bedre tilstand, mener Danmarks Naturfredningsforening.De danske havområder er langt større end de danske landområder, og presset fra bl.a. erhvervslivet for at få lov til at udnytte mulighederne her, er de seneste år vokset. Derfor er det positivt, at regeringen vil lægge en plan for, hvordan vi beskytter og benytter havet omkring Danmark i fremtiden.
- Men den havplan, som regeringen har spillet ud med, er på ingen måde positiv for den danske havnatur, der er under et voldsomt pres, lyder det fra Aimi Hamberg, havmiljørådgiver i DN.
Ingen danske farvande har en god miljøtilstand. Flere af vores fiskebestande er overfiskede. Syv af otte naturtyper i havet, som vi er forpligtet til at beskytte, er i stærk ugunstig tilstand.
- Danmark lever ikke op til hverken EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv, og det kommer havplanen, som den er nu, ikke til at ændre på, fortæller Aimi Hamberg.
Havplanen lever ikke op til loven
Havplanen gælder for de næste ti år, og generelt lever den slet ikke op til de krav, der er til planen, og derfor bør den revideres kraftigt inden den vedtages, i følge Nina Larsen Saarnak, leder af lokale sager i DN:
- Først og fremmest har havplanen ikke den økosystembaserede tilgang, som lovgivningen bag havplanen og EU’s havstrategidirektiv kræver. Havplanen tager ikke udgangspunkt i, hvad havet og naturen kan bære af menneskelige aktiviteter, som råstofindvinding, muslingeproduktion og fiskeri med bundslæbende redskaber, siger Nina Larsen Saarnak.
Læs også: Derfor er havet truet
I stedet er havplanen i højere grad endt som konkrete streger på et kort , der tilgodeser erhvervsinteresserne uden at tage ordentligt hensyn til natur, miljø og klimaforandringer.
Store kystnære havområder er i havplanen udlagt til såkaldte udviklingszoner for bl.a. råstofindvinding og havbrug. Det er sket uden, at der først er foretaget tilstrækkelige vurderinger af, hvilke konsekvenser aktiviteterne vil have for havnaturen, der hvor udviklingszonerne er udlagt.
- Flere steder placerer havplanen udviklingszoner for naturskadelige aktiviteter midt i eller helt op ad bl.a. Natura 2000-områder, der er områder med stærkt beskyttet natur, siger Nina Larsen Saarnak
Samtidig mangler regeringen i sin havplan helt at planlægge for det meget omfattende fiskeri i de danske farvande, ligesom der heller ikke planlægges for dumpning af havneslam i havplanen. Samspillet mellem land og hav er heller ikke med i havplanen, selvom et af de store problemer for havet omkring Danmark - for meget kvælstof og fosfor – netop kommer fra land.
DN mener, at havplanen skal laves om, fordi den:
- ikke inkluderer eller planlægger for alle relevante områder, herunder fiskeri og sammenspillet mellem land og hav, hvilket DN mener er lovstridigt.
- ikke reelt er en plan og ikke lever op til kravet om at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling af det maritime Danmark.
- ikke har udlagt nok beskyttede og strengt beskyttede områder, så vi når målene i bl.a. EU’s biodiversitetsstrategi, med hhv. Mindst 30 % og 10 % beskyttede områder.
- lægger meget store zoner ud til muslingeproduktion og råstofindvinding i vores fjorde og kystnære områder, samt i vores Natura 2000-områder, hvor det bl.a. hindrer borgernes frie adgang til naturen og tillader aktiviteter med negativ miljøpåvirkning i vores mest følsomme og biodiverse havområder.
Udsigt til sandsugning og store muslingefarme langs vores kyster
Havplanen udlægger bl.a. store udviklingszoner til råstofindvinding især i vores kystnære havområder, hvor der ikke er langt til byggepladser på land. Men det er også her på de lavere vanddybder, at vores rigeste og mest biodiverse havnatur befinder sig. Her trænger lyset ned gennem vandsøjlen og skaber på havbunden grundlag for, at bunddyr og fiskeyngel kan gemme sig i bølgende ålegræs-enge og blandt makroalger.
- Når havbunden fjernes her, er ødelæggelserne særlig store med langvarigt - ofte permanent tab af den havnatur, der bliver gravet væk. Råstofindvinding tæt på vores kyster, og på gydepladser for fisk bør begrænses, mener Henning Mørk Jørgensen, rådgiver for vand- og havmiljø i DN.
I havplanen er der også udlagt meget store kystnære områder til muslinge- og østers anlæg. Især vores fjorde og bugter risikerer at blive plastret til med bøjer med linemuslinger eller sorte plastikrør, der bærer på net med muslinger kun til dyrefoder. Mange af udviklingszonerne for muslingeanlæg er samtidig placeret i naturbeskyttede Natura 2000-områder, hvilket ikke hænger sammen.
Motivationen for at skrue op for produktionen af muslinger langs vores kyster har bl.a. været, at muslinger kan rense havvandet for nogle af de mange næringsstoffer som by og især landbrug udleder til vores kystvande. DN er ikke imod muslingeproduktion, men det bør ikke ske i så stort et omfang, som der er lagt op til i havplanen.
- Muslingeanlæg forurener lokalt, de blokerer for vores rekreative brug af vandet med en privatisering af det fælles hav – og så må muslingeanlæg aldrig blive en undskyldning for ikke at sætte en stopper for forureningen fra land. Vores fjorde skal ikke være renseanlæg for spildevand og dyrelort, siger Henning Mørk Jørgensen.
Mindst 10 pct. af det danske hav skal være strengt beskyttet
DN og Danmarks Fiskeriforening gik i foråret sammen om at udpege 10 pct. strengt beskyttede havområder i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm. Det er også EU’s mål at mindst 10 pct. af vores fælles hav på den måde skal være urørt og holdt fri af menneskelige aktiviteter.
- Alligevel har regeringen valgt kun at udpege 4,1 pct. af det danske hav som strengt beskyttet havstrategiområde i sin havplan. Det er for uambitiøst og regeringen burde uden problemer kunne gøre det bedre for havnaturen, mener Aimi Hamberg, havmiljørådgiver i DN.
Samtidig mener regeringen, at den med udpegningen af de 4,1 pct. strengt beskyttet hav, nye havstrategiområder og nye og større fuglebeskyttelsesområder kan sige, at 30 pct. af det danske hav er beskyttet. EU’s biodiversitetsstrategi sætter netop som mål at 30 pct. af havet skal været beskyttet og heraf 10 pct. strengt beskyttet.
- Problemet med en stor del af de naturbeskyttede havområder i Danmark er, at det er såkaldt papir-natur, hvor der ingen reel beskyttelse er af naturen ude i virkeligheden. I fuglebeskyttelsesområder, som det regeringen netop har udpeget, er der ingen beskyttelse af havnaturen under vandet, og i en stor del af vores marine Natura 2000-områder må fiskeskibe pløje havbunden op med bundslæbende redskaber. Det bør der ændres på, lyder det fra Aimi Hamberg.
Hun slår fast, at hvis Danmark skal nå målet om 30 pct. beskyttet hav, så kræver det, at der er en reél og virkningsfuld beskyttelse af fisk, bunddyr og havvegetation i Natura 2000-områder og andre marine beskyttede områder. Som minimum kræver det et stop for fiskeri med bundslæbende redskaber, såsom bomtrawl i vores beskyttede havområder.
Regering bør lave bedre havplan sammen med partierne
Havplanen skal i følge ’lov om maritim fysisk planlægningen’ bidrage til en bæredygtig udvikling af de sektorer, som anvender havets ressourcer - samt sikre en bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne. De krav lever regeringens udspil på ingen måde op til.
- Regeringen og Folketingets partier bør gå sammen om at få lavet en langt bedre havplan. En havplan der giver os redskaberne til at prioritere interesserne på havet ud fra en samlet planlægning. Og en havplan der sikrer, at beskyttelsen af de fisk, planter og bunddyr, der lever derude, bliver grundlaget for denne planlægning, slutter Aimi Hamberg, havmiljørådgiver i DN.
