Er øko-fødevarer fra udlandet bæredygtige?

I forbindelse med artiklen ”Hvad er forskellen på øko- og ikke-økologisk gær?” er der kommet mange henvendelser omkring, hvorvidt økologi kan forsvares, hvis råvare eller fødevare er transporteret fra andre lande. Vi har stillet professor, dr. techn. Jens Adler-Nissen fra afdeling for Fødevareteknologi, DTU Fødevareinstituttet, en række spørgsmål omkring transport af fødevarer.

Mange snakker om, at man skal handle lokalt og begrebet ”Food miles” kommer ofte frem. Hvad tænker du om begrebet?

(Forklaring: Food miles er et udtryk for, hvor langt en vare er transporteret – altså hvor langt varen har rejst for at komme frem til der, hvor den bliver solgt.)

- Food miles er i realiteten noget vrøvl. Du kan ikke måle afstanden på en vares transport og derved vurdere, hvorvidt det er miljømæssigt forkert. Det kommer fuldstændig an på, hvordan det er transporteret, og det skal også medregnes, hvad alternativet er.

- Vi skal selvfølgelig producere fødevarer, hvor det samlet set er mest bæredygtigt, men det regnskab er meget komplekst. Transporten af fødevarer betyder ofte forholdsvis lidt i forhold til den øvrige miljøbelastning, der er ved produktionen af fødevarer. Derfor er Food miles ikke er særligt brugbart.

Kan man sige, at det er problematisk at købe økologiske fødevarer, som er produceret i andre lande?

Nej, det kan man ikke. Men det er en meget kompleks problemstilling, hvor vi ikke har et endegyldigt svar på, hvordan man køber de mest bæredygtige fødevarer. Det koster jo energi at transportere fødevarer, men det koster også energi at dyrke for eksempel tomater i væksthuse i Danmark.

Hvorfor er det så svært at udpege retningslinjer for et bæredygtigt køb af fødevarer?

- Som eksempel kan vi tage oksekød fra Argentina. Meget af det stammer fra fritgående kvæg på pampassen, hvor de kan gå ude hele året rundt og græsse på store græsarealer, som du ofte ikke kan dyrke alligevel. Her har transporten for eksempel ikke meget at sige i det store regnskab, fordi kødet er produceret på en miljømæssig forsvarlig måde set i forhold til meget af vores egen produktion her i Danmark. Derfor kan jeg ikke give et konkret svar og heller ikke udpege retningslinjer for et bæredygtigt køb. Hvis man vil handle mest bæredygtigt, skal man vurdere hver eneste vare, du putter i indkøbskurven. Og der må vi nok erkende, at man sjældent har tilstrækkelig information til at kunne foretage en sådan vurdering og få et retvisende svar.

- Grundlæggende er mit svar derfor, at hvis man vælger at købe økologisk, så bør man træffe dette valg ud fra andre kriterier end afstanden fra produktionssted til forbrug, hvor man reelt skyder i blinde, hvad angår effekten på den samlede miljøbelastning.

Økologien skal vokse

Så længe der ikke findes en troværdig metode til at måle den samlede bæredygtighed af en vare, så anbefaler Danmarks Naturfredningsforening, at danskerne køber økologi, forklarer Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Rikke Lundsgaard.

- I Danmarks Naturfredningsforening er vi ikke principielt imod, at der bliver solgt økologiske varer fra udlandet. Heller ikke selvom de også kan dyrkes i Danmark. Vi er interesserede i, at økologien kommer til at vokse så meget, at det bliver den dominerende måde at drive landbrug på i Danmark. Hvis man er en trofast økologisk kunde, så kan det i perioder være svært at få f.eks. danske økoæbler eller gulerødder. Derfor køber supermarkederne æbler og gulerødder i eksempelvis Holland eller Latinamerika. Det kan virke skørt, men det er godt, at kunderne kan få økologi hele året rundt, så de ikke taber interessen, siger Rikke Lundsgaard og fortsætter:

- Som Jens Adler-Nissen forklarer, så er transporten kun en lille del af det samlede aftryk en vare sætter. Vi drikker jo også kaffe, te og kakao og spiser alle mulige frugter, som ikke kan dyrkes i Danmark. Og det er under alle omstændigheder bedre for både os, miljøet og de mennesker, der producerer dem, at de er økologiske.