5 eventyrlige dyr og planter du kan opleve i naturen i juni
Hellige træer blomstrer, naturens egne meteorologer får unger, og vilde strandagurker vokser op af sandet. Det er blot nogle af de spændende ting, der sker i naturen i juni.
Omkring midsommer kan vi opleve nogle af de mest eventyrlige sider af vores natur.
Derfor er det ikke så underligt, at naturen i denne periode har givet inspiration til mange magiske fortællinger og folkehistorier om engle, trolde og hekse.
- Mange store kunstnere er blevet inspireret af naturen. For eksempel skrev H.C. Andersen et helt eventyr om skytsånden Hyldemor, som efter sigende skulle bo inde i hyldetræet, fortæller Thomas Neumann, der er naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening.
Han har her udvalgt fem fascinerende dyr og planter, som du kan tage ud og opleve i juni måneds dejlige sommervejr.
Oplev naturen
1) Det hellige træ blomstrer
Hyldetræet blomstrer i juni, og de hvide skærme giver den skønneste saft. Men det er langt fra det eneste, som vi forbinder hyldeblomsterne med.
- Hyldetræet er i mange århundreder blevet anset som helligt, og det er formentlig den af vores planter, som fylder allermest i vores folklore, folkeeventyr og nordisk mytologi, fortæller Thomas Neumann.
I gamle dage mente man, at frugtbarhedsgudinden Freja boede i hylden, og derfor frarådede man unge kvinder at sidde med en mand under en blomstrende hyld, da det kunne ende ukyskt.
I andre folkehistorier var det skytsånden Hyldemor, der boede i træet og beskyttede omgivelserne mod troldtøj og andet ondskab. Til gengæld risikerede man ulykker, hvis man fældede et hyldetræ uden at plante et nyt og sige den magiske remse: ”Hyldemor, hyldemor om forlov – må jeg tage en bid af din skov?”.
Hyldeblomsten har også været brugt som lægeplante, da et afkog af blomsterne skulle virke feberstillende og sveddrivende.
Hvor? Almindelig i hele landet, dog lidt mindre almindelig i egne med sandjord.
Hvornår? Hyldeblomsterne er i sæson fra juni til midt i juli.
Engle og trolde spytter i naturen
I mange århundreder var det et stort mysterium, hvem det var, der lavede store, hvide spytklatter i naturen på denne årstid.
- Spytklatterne blev kaldt for gøgespyt, da de kom i naturen nogenlunde samtidig med gøgens ankomst til Danmark. Men der har også været mange andre øgenavne: heksespyt, troldespyt, kællingespyt, gedesnot og sågar englespyt, fortæller Thomas Neumann.
Det er dog hverken gøgen, hekse eller engle, der er på spil – men derimod det lille insekt skumcikaden, der kun er 5 til 7 millimeter stor.
Inden den bliver voksen, er den en endnu mindre nymfe. Og nymfen producerer det spyt-lignende skum ved at lave luftbobler i en væske fra dens anus blandet med sekret fra dens kirtler. Formålet er at beskytte sig selv mod udtørring og fjender.
Du kan sagtens være heldig at finde den lille nymfe i en skumklat. Hvis man tager klatten op i hånden og jævner skummet ud – så kravler den frem.
Hvor? Udbredt i hele landet, især på enge, men også moser, skove og haver.
Hvornår? Sidst i maj til starten af oktober.
Naturens vejrbarometer
Landsvalerne kommer fra Afrika til Danmark omkring starten af maj, og her bygger de reder i stalde, lader og garager. Allerede her i juni forlader det første kuld unger rederne. Forældrene følger dog ungerne tæt og mader dem fortsat.
- Det betyder, at der bliver ryddet godt op i antallet af myg og fluer. Man mener, at et par landsvaler med unger spiser omkring en million insekter på en sæson, fortæller Thomas Neumann.
Kan svaleforældrene ikke finde nok insekter til alle unger, så bliver der prioriteret benhårdt, og de stærkeste og sundeste får unger føde først. Jo rødere gabet er, jo sundere er svaleungen, og dermed får den mest mad.
Svalerne blev i gamle dage brugt som et naturligt vejrbarometer. Når svalerne flyver lavt, så betyder det nemlig, at det trækker op til regn. Det skyldes, at når der er regn på vej, så søger insekterne ned mod jorden, og de sultne svaler følger efter.
Der findes tre ynglende arter af svaler i Danmark. Udover landsvalerne er der også bysvaler og digesvaler.
Hvor? Almindelig i hele landet
Hvornår? Maj til september
Strandens vilde agurk
Går du tur på stranden i sommermånederne, så kig efter planten strandarve, som har fået øgenavnet ”strandens agurk”.
- Strandarve har en kraftig smag af agurk, og på Island har den været en helt almindelig del af kosten, hvor den ofte nydes fermenteret. Den er også glimrende til at putte i en Gin & Tonic i stedet for en skive agurk, fortæller Thomas Neumann.
En af fordelene ved strandarve er, at den er svær at forveksle med andre planter. Det er en usædvanlig plante, der ligner et lille juletræ på 5 til 20 centimeter. Den vokser i løst sand, så pas på, at du ikke kommer til at hive hele roden op, når du plukker den øverste del.
Vær også opmærksom på, at smagen kan variere meget, da strandarve er en af de planter, som tager smag af det underlag, den vokser på. Nogle steder kan de være meget salte eller meget bitre.
Hvor? Almindelig ved strande i stort set hele landet.
Hvornår? Blomstrer i juni og juli, men kan plukkes fra maj til oktober.
Brummende flyvebille
Sidder du på terrassen ved skumringstid, kan du i denne tid opleve, at en lidt pågående bille kommer flyvende, mens den brummer højlydt.
- Oldenborren bliver nemlig tiltrukket af lys, men du kan være helt rolig. Billen er ufarlig og harmløs, fortæller Thomas Neumann.
Oldenborren er 2 til 3 centimeter lang, og den lever det meste af sit liv under jorden. Men fra april til juni kan man møde det sværmende insekt ved skumringstiden. Den sværmer mest om løvtræer, og derfor kan den oftest ses og høres i skov, krat og haver.
Den flyvende bille kan virke lidt kluntet og klodset, men den er faktisk særdeles årvågen og kan høre flagermusens højfrekvente skrig. Når den hører en flagermus, klapper den vingerne sammen og lader sig falde for at undgå nattens jæger.
Udover den almindelige oldenborre findes der i Danmark også Sortrandet Oldenborre, Sankthansoldenborre og Hedeoldenborre.
Hvor? Almindelig i det meste af landet Danmark, men især i de østlige egne.
Hvornår? Sværmer om aftenen især i april-juni.
