Filmanmeldelse: 'Organiseret Vildskab' er en vidunderlig fortælling om danskernes natursyn

De store følelser er for alvor i spil over den genforvildning af naturen, der netop nu sker over hele Danmark. Langt de fleste er dybfølt begejstrede, mens andre er lige så dybfølt vrede og oprørte.

Derfor er Phie Ambos film om naturgenopretningen i Hammer Bakker i det sydlige Vendsyssel ikke alene dybt aktuel i forhold til den måde, vi fremover kommer til at forvalte naturen på i Danmark, men filmen "Organiseret Vildskab" afdækker på sin helt egen stille facon samtidigt noget så interessant som danskernes natursyn her i 2020'erne.

Men allermest er filmen en vidunderlig fortalt fortælling om den dybe kærlighed, vi alle nærer for naturen uagtet, vi lægger forskellige syn ned over den kærlighed.

Læs mere: I disse biografer kan du se filmen

Forskellige natursyn brager sammen

Måneplet og Guldblommer, Brun Pletvinge og Djævelsbid. Flemming er biolog på det store rewildingprojekt og han fortæller i "Organiseret Vildskab" om de drømme og det håb, han har til naturen i Hammer Bakker, når den til tider dramatiske naturgenopretning over de kommende ti år, er afsluttet. Skovproduktionen indstilles, nåletræsplantagerne fældes og marker gøres til natur og der udsættes robuste heste- og kreaturracer, der skal rasere buske, jordbund og træer så hundredvis af arter kan følge i deres fodspor på det godt 700 hektar store område.

Overfor Flemmings drømme står udtalelser fra en række andre brugere af naturområdet. De fortæller om glæden ved duften af granerne i plantagen. om de fredelige ture, hvor man kan gå, ride eller cykle i ro uden at risikere flokke af store græssere og om frygten for at møde lidende eller døende dyr. Om en tristhed ved, hvad de oplever som en komplet ødelæggelse af den natur, de kender og elsker.

På den vis indrammer filmen danskernes meget forskellige natursyn her i verdens mest intensivt dyrkede land. Vi har gennem landbrugsdrift styret naturens gang i flere hundrede år og uden de store folkelige protester producerer vi årligt omkring 200 millioner dyr alene med det formål, at de skal dø. På den vis fortæller Phie Ambo med sin film om nok det største psykologiske paradoks i rewilding, nemlig at vi føler magtesløshed ved forestillingen om, at dyr, vi forbinder med landbrug, kan have et bedre og friere liv i naturen uanset, om det bliver kort eller langt.

Filmen er et enestående vidnesbyrd

For mig er filmen således ikke alene et enestående vidnesbyrd om genforvildingen af naturen i Hammer Bakker, men også en fortælling om, at vi mennesker har så svært ved at træde et skridt tilbage og lade naturen råde selv. En opfattelse, der tilsyneladende og forståeligt ofte tager afsæt i egne her og nu behov og nok så interessant ikke tillægger eksperternes udsagn om, at naturen selv kan og selv skal, hvis vi skal stoppe tabet af arter, nogen særlig vægt. Filmen inddrager også synspunktet, der omvendt tager afsæt i naturens behov og afdækker en stor villighed til at træde et skridt tilbage for at naturen skal genvinde fordums pragt, selvom det perspektiv rækker langt ud over det enkelte menneskes levetid.

Biologen Flemming rammer det så fint ind, når han siger, at naturen er vor tids store fortælling og at det enkelte menneske blot er en lille brik i klodens lange historie. Han ved godt, at han ikke vil få se, hvordan naturen i Hammer Bakker vil se ud om 3-400 år, men han kan glædes inderligt alene ved tanken om blomsterflor og flagrende sommerfugle til den tid.

Læs også: Truet sommerfugle trives i Hammer Bakkers kommende naturparadis

'Organiseret Vildskab' rummer således en ganske dramatisk fortælling om store intense og vidt forskellige følelser over den natur, vi allesammen holder så meget af, men de skarpe holdninger og store følelser fortælles gennem betagende, stilfærdige billeder af snorlige rækker af grantræer, store skovmaskiner eller gennem en jagt på natsommerfugle i Hammer Bakkers natur.

Filmen er et fantastisk nutidsbillede på naturen, som den typisk ser ud i Danmark med den artsfattighed, der følger med og samtidig om de store følelsesladede dilemmaer, der er forbundet med rewilding og naturgenopretning. Men måske allervigtigst, så er filmen et dokumentarisk indblik i danskernes natursyn i landbrugslandet Danmark og et vidnesbyrd om den dialog, der er nødvendig, hvis vi alle skal se for os, hvordan naturoplevelsen vil være, når vi for alvor får mylderet af liv tilbage i vores natur.