Ti kilometer fra Aalborg rager Hammer Bakker op over det flade landskab ved Limfjorden. Det kuperede område er levested for mange sjældne dyr og planter, men i dag er store dele af området plantet til med nåletræer til træproduktion. De tætte nåletræsplantager giver skygge og mørke i et område, hvor der kunne være meget mere lys og dermed liv.

Men nu er Aalborg Kommune i gang med et storstilet naturgenopretningsprojekt i samarbejde med flere partnere og fonde. Den kommercielle skovdrift ophører, og området skal omdannes til mere varieret og lysåben natur.

- Gradvist går vi væk fra den konventionelle skovdyrkning og i stedet over imod mosaikker af forskellige typer natur. Det er blandt andet lysåben løvskov og mere åbne landskaber som hede og overdrev. Det vil give flere gode levesteder for de truede arter i området, siger skovfoged Svend Klitgaard Lassen fra Aalborg Kommune.

Læs også: Flere kommuner får naturen til at blomstre mere vildt

Naturområdet Hammer Bakker rager op over det ellers flade landskab ved Limfjorden.

Truet sommerfugl er mere end fordoblet

Naturgenopretningen er allerede i fuld gang.

Nogle områder med nåletræer er blevet ryddet, og der er lagt om fra sommergræsning til helårsgræsning med Galloway kvæg og robuste heste af racen konik.

De græssende dyr vil helt naturligt sørge for, at der ikke gror for meget krat og buske.

Det vil betyde mere lys, flere blomster, bedre levesteder og flere hestepærer i området. Det vil føre til flere biller og insekter, som igen vil tiltrække flere større dyr som fugle og flagermus.

- Vi kan allerede se, at der er kommet langt flere blomster. Det gør at antallet af sommerfugle stiger voldsomt. Siden vi ryddede et areal i 2019, er der for eksempel kommet mere end dobbelt så mange af den truede sommerfugl Brun Pletvinge, siger Svend Klitgaard Lassen.

Læs også: Gode levesteder tiltrækker den hvide stork

Dyrevelfærd i Hammer Bakker:

  • Antallet af græssende dyr på arealet håndteres proaktivt. Det vil sige, at Aalborg Kommune hvert efterår vurderer, hvor mange dyr der skal tages væk inden vinteren. Det sker ud fra erfaring med arealet samt årets tilvækst af dyr. Målet er, at der er mad nok hele vinteren, så der ikke er behov for at flytte yderligere dyr i løbet af vinteren.
  • En dyrlæge tilser dyrene minimum en gang om måneden fra november til april. Dyrlægen skal både tilse dyrenes umiddelbare huld og være med til at vurdere, om der proaktivt skal flyttes dyr fra arealet. Alle henstillinger fra dyrlægen skal efterkommes. Kommune og dyreholder har altid mulighed for at rekvirere dyrlægen til ekstra tilsyn ved tvivlstilfælde i forbindelse med det daglige tilsyn.

Helårsgræssende dyr er med til at skabe mangfoldig natur med bedre levesteder til truede arter.

Målet er sammenhængende natur i særklasse

Projektområdet er i dag på i alt 720 hektar, som er opdelt i to områder, der endnu ikke hænger sammen. Men målet er på sigt at opkøbe flere områder, så naturområdet bliver ét sammenhængende område, på over 1.000 hektar.

- Vi regner med, at det vil tage omkring ti år, før vi er helt færdige med at omlægge nåletræsplantagerne til et varieret naturlandskab. Håbet er, at vi så kan trække os mere tilbage og lade de naturlige processer klare sig selv mere og mere. Det bliver meget spændende at se, hvor mange flere dyr og planter, der vil trives i området til den tid, siger Svend Klitgaard Lassen.

Udover ambitionen om at skabe et stort sammenhængende naturområde i særklasse, så er det også et mål at få flere mennesker ud og nyde naturen i området. Derfor vil der også blive sikret gode adgangsveje og faciliteter til besøgende.

Naturområdet vil blandt andet blive inddelt i stillezoner og friluftszoner. På den måde kan man som besøgende enten nyde naturen i stilhed, eller man kan være aktiv i naturen - på for eksempel på hærvejsruten, en særlig cykelrute til mountainbikes eller en hundeskov, hvor hunde kan løbe frit.

Quiz: Gæt de truede dyr

alt
Thomas Helsborg
Digital journalist