Finanslov 2022: Vigtige millioner til beskyttelse af drikkevandet og havnaturen
Op mod en kvart milliard kroner afsættes til havnatur og drikkevand over de næste fire år. Vigtige grønne skridt i finanslovsaftalen for 2022, som netop er vedtaget.Den danske havnatur er presset. Iltsvind, forurening og fiskeri med bundslæbende redskaber udgør en alvorlig trussel for balancen i havet og de arter, der bor der.
Havet trænger til alvorlig førstehjælp. Derfor er det enormt glædeligt, at Folketinget med den nye finanslov for 2022 afsætter 10 millioner om året til at gøre Øresund og Lillebælt til beskyttede havområder, og at der sættes 10 millioner årligt af til at genetablere havets tabte stenrev. Det mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening:
- Der er lang vej igen, men det her er et uhyre vigtigt skridt i den rigtige retning for en genopretning af vores hårdt pressede havnatur. De mange millioner til havet var ikke blevet prioriteret, hvis ikke det var for det massive pres for beskyttet havnatur, som over 50.000 danskere har været med til at lægge sammen med os.
Danmarks Naturfredningsforening har i flere år kæmpet for at udlægge 30 procent af havet som beskyttede naturområder uden skadeligt fiskeri og råstofudvinding. Et budskab, over 50.000 danskere har skrevet under på.
Læs også: Derfor er havnaturen truet
Bedre beskyttelse af drikkevandet
Udover håndsrækningen til havet indeholder den nye finanslov også en bedre beskyttelse af drikkevandet.
Politikerne har nemlig afsat 40 millioner i gennemsnit årligt indtil 2025 til en drikkevandsfond, der skal kickstarte arbejdet med at indføre drikkevandsparker. Det vil sige, at de sårbare landområder hvorunder drikkevandet dannes, skal beskyttes og laves til natur eller økologisk landbrug.
Netop dén løsning har Danmarks Naturfredningsforening foreslået og arbejdet for. En løsning, 41.500 danskere i skrivende stund har skrevet under på. Maria Reumert Gjerding er glad for, at politikerne har lyttet og taget det vigtige skridt:
-2021 tegner til at blive et rekordår for fund af giftrester i vores grundvand. Og problemet ser kun ud til at blive større i fremtiden. Vores rene drikkevand er en uvurderlig ressource, som vi risikerer at sætte over styr, og derfor er det en stor lettelse, at der nu endelig er konkrete tiltag på vej.
Læs også: Tjek din kommune: Så ofte er der giftrester i grundvandet
Små men vigtige skridt i den grønne retning
Havnaturen og drikkevandet er finanslovens største grønne elementer, men i Danmarks Naturfredningsforening glæder man sig også over, at der sættes flere penge af havvindmøller.
Mere vindenergi er helt nødvendigt for at nå målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030. Derfor er det helt på sin plads og et fornuftigt skridt i den rigtige retning, at der nu sættes nye penge af til en helt ny havvindmøllepark.
Fakta: Finansloven 2022
Regeringen og SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne har indgået aftalen om Finanslov 2022. Den afsætter knap en kvart million kroner til grønne initiativer og indeholder blandt andet:
- Stenrev. Der afsættes 10 millioner om året indtil 2023 til at genetablere stenrev, der i mange årtier er blevet ødelagt.
- Beskyttelse af Øresund, Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet. Der afsættes 10 millioner kr. om året indtil 2025 til at beskytte bælterne og indføre et forbud mod det skadelige trawlfiskeri. Havområderne udlægges som marine naturnationalparker.
- Drikkevand. Der afsættes i gennemsnit 40 millioner kroner årligt indtil 2025 til oprettelsen af en drikkevandsfond, der skal beskytte drikkevandet mod sprøjtegift.
- Vindenergi. Der afsættes cirka 12 millioner kroner årligt indtil 2025 til flere havvindmølleparker.
Læs hele finanslovsaftalen.
Finanslovens millioner til havnatur, drikkevand og klima er nødvendige tiltag, men de er på ingen måde nok til at løse hverken klima- drikkevands- eller havnaturkrisen. Derfor ser Maria Reumert Gjerding frem til at samarbejde om mange flere konkrete grønne løsninger i fremtiden.
