Fiskeri: Ny kvoteaftale får både ris og ros
DN ærgrer sig over, at EU-landene ikke fulgte forskernes anbefaling om lavere fiskekvoter, men roser til gengæld den danske fiskeriminister for at indføre elektronisk monitorering af torskefangsten.EU's fiskeriministre har netop landet en aftale om fiskekvoter for 2020 for Nordøst Atlanten, som også omfatter Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Forhandlingerne foregår hvert år og fastsætter fiskekvoter for over hundrede bestande for det kommende år. Der har været særligt fokus på dette års forhandlinger, fordi det var EU-landenes sidste chance for at leve op til målet i EU's fiskeripolitik om at stoppe overfiskeri senest i 2020.
Det mål nås ikke, hvilket ærgrer præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
- Fiskebestandene i de danske farvande er i årtier blevet overfisket. Derfor havde vi naturligvis håbet, at det ville lykkedes at nå målet om et bæredygtig fiskeri i 2020. Det når vi ikke. Og igen har EU-landene ikke fulgt forskernes rådgivning. Og det er selvfølgelig skuffende, at regeringerne samlet set ikke har taget tilstrækkelig hensyn til de pressede fiskebestande, siger hun.
Men selvom EU-landene ikke har nået den fælles målsætning om at stoppe overfiskeriet, er der alligevel noget at glæde sig over, mener præsidenten. Kommissionen og medlemslandene har denne gang i højere grad end tidligere lyttet til forskernes anbefalinger.
- Selvom vi ikke når i mål - og landene ikke har fulgt forskernes rådgivning - kan vi alligevel se frem til nogle ret markante reduktioner af fiskekvoterne, som betyder, at vi langsomt bevæger os i den rigtige retning for de fleste fiskebestande, siger Maria Reumert Gjerding.
Læs også: Nye fiskekvoter varsler dårligt nyt for naturen
Torskebestande er under pres
Torskebestanden i Nordsøen og Kattegat er helt konkrete eksempler på, at Rådet har fastlagt højere kvoter end anbefalet.
Begge bestande er under pres. Derfor anbefalede kommissionens uafhængige videnskabelige rådgiver, ICES, en reduktion af kvoten for Nordsø-torsken på 61 procent og samtidig et fuldt stop for fiskeri af Kattegat-torsken. Alligevel valgte Rådet en højere kvote for begge bestande.
- Vi ved at torsken er ekstremt presset i danske farvande, og hvis vi også vil kunne fange torsk i fremtiden, er vi simpelthen nødt til at respektere forskernes anbefaling, siger præsidenten.
For Nordsø-torsken endte det med en reduktion af kvoten på 50 procent, mens rådet indførte en bifangstkvote for Kattegat-torsken på 130 ton.
Læs også: Klimaforandringer accelererer ødelæggelsen af havet: DN vil stoppe overfiskeri
Regeringen vil indføre kontrol med bifangst af torsk i Kattegat
Til gengæld er Danmarks Naturfredningsforening tilfreds med, at fiskeriminister Mogens Jensen havde et forslag med til Bruxelles om at indføre et krav om kameraovervågning og særlige redskaber i jomfruhummerfiskeriet i Kattegat for at mindske mængden af torsk, som ryger med ind i nettet.
- Vi havde håbet, at EU-landene havde fulgt forskernes rådgivning om et fuldstændigt stop for fangst efter Kattegat-torsken. Men når det ikke lykkedes, er vi glade for, at regeringen nu indfører kameraovervågning, så vi sikrer, at der ikke smides torsk ulovligt ud, siger Maria Reumert Gjerding.
Kattegat-torsken
- Torsk var tidligere et meget vigtigt fiskeri i Kattegat, men fangsten af torsk fra Kattegat er faldet dramatisk gennem en årrække. Fra 15-20.000 tons i 70'erne til godt 200 tons i 2018.
- Der har ikke været et direkte fiskeri efter torsk i Kattegat i flere år, da bestanden har det dårligt.
- I dag fanges Kattegat-torsken hovedsagelig som bifangst i jomfruhummerfiskeriet.
