Det danske hav har det skidt, og vores fiskebestande er hårdt presset.

Et af de helt store problemer er, at de store ålegræsenge, der tidligere voksede langs de danske kyster, er forsvundet. Fiskeyngel, snegle og krebsdyr mangler desperat levesteder, hvor de kan finde føde, gemme sig og vokse op.

Det har de seneste år fået flere og flere danskere ud til kysterne for at hjælpe det kriseramte hav.

- Jeg er dykker, fridykker og undervandsjæger og elsker naturen under havoverfladen. Men jeg oplever, at der er færre og færre fisk at jage og at havbunden mange steder er død – og det er ret skræmmende. Det gør mig derfor glad at bidrage til at genoprette havnaturen, fortæller Rikke Michaela Greve, der til dagligt arbejder med investeringer.

Hun har taget en fridag og er kørt den lange vej fra København til Gyldensteen Strand på Nordfyn. Her skal hun sammen med andre frivillige plante ålegræsskud ud på den lige nu nøgne havbund.

Foto: Claus Garde Bergmann

Rikke Michaela Greve er til daglig økonom, men har taget en fridag for at arbejde frivilligt med at genplante nogle af de ålegræsenge, der er forsvundet fra det danske hav.

Foto: Biologisk Institut, SDU
Foto: Biologisk Institut, SDU

Ålegræsenge genskabes ved manuel håndkraft

Og der ligger nogle helt særlige overvejelser bag, hvordan det nye ålegræs skal vokse sig til enge i havet.

- Ålegræsset skal plantes i små bede med 25 stiklinger i hver og en meter mellem hvert bed. Så vil ålegræsset via rodskud vokse sig tæt og brede sig til større områder, fortæller phd-studerende i marin naturgenopretning Timi Løvholt Banke til de frivillige og fortsætter:

- Så får vi mest muligt areal med ålegræs ud af de store anstrengelser.

Timi Løvholt Banke står med kollegaer fra Syddansk Universitet (SDU) bag et forskningsprojekt om marin naturgenopretning ved netop Gyldensteen Strand.

Han instruerer derfor Rikke Michaela Greve og de godt 20 andre frivillige i, hvordan de binder ålegræsstiklingen fast til et jernsøm og stikker det ned havbunden, så stiklingen ikke føres væk af strøm og bølger.

Læs mere: Frivillige planter ålegræs og skaber børnehaver for fiskeyngel

Drømmen om at få vores levende kystnatur tilbage

Sømmene ruster væk og gør ingen skade. Tilbage står de ranke ålegræsblade, og håbet er, at store frodige enge af grønt ålegræs med tiden igen vil brede sig under vandet langs Fyns og alle andre danske kyster.

- Interessen fra kommunerne for at få genoprettet naturen langs kysterne er stigende. De rækker ud til os forskere med et ønske om at lave udplantningsprojekter, der så måske kan hjælpe de forsvundne fisk tilbage til kysterne, fortæller Timi Løvholt Banke fra SDU.

SDU har udover Gyldensteen strand, som ejes af Aage V. Jensen Naturfond, i år stået for ålegræsudplantning i Kolding og Vejle Fjord og i Gamborg Fjord på Fyn.

Læs mere: Stor sejr for naturen: Historisk naturlov på vej i EU

Foto: Claus Garde Bergmann

Frivillige monterer ålegræsstiklinger på jernsøm, som plantes i havbunden af en dykker.

Sidstnævnte sted sørgede Middelfart kommune for at samle frivillige til udplantningen. De tre andre steder stod foreningen Os Om Havet for rekrutteringen.

Projektkoordinator i Os Om Havet, Katrine Maria Larsen, fortæller, at interessen fra folk, der, ligesom økonom Rikke Michaela Greve melder sig frivilligt til ålegræsplantning, er vokset meget på bare det ene år, hvor Os Om Havet har været med.

- Folk oplever, at ålegræsudplantning er en mulighed for at gøre noget konkret og håndgribeligt, der hjælper vores havmiljø til at få det bedre. Det er meget ofte folk, der benytter sig af havet som dykkere, fiskere, kajakroere og sejlere, og som hører om krisen i havet eller selv oplever den tæt på, fortæller Katrine Maria Larsen, der studerer og ligesom alle i Os Om Havet selv er frivillig.

Vidt forskellige danskere arbejder frivilligt for havet

En hurtig rundspørge ved Gyldensteen Strand viser, at de frivillige ålegræsudplantere har meget forskellig jobbaggrund som eksempelvis skovfoged, sømand, journalist, studerende og altså økonom. Fælles for dem alle er kærligheden til havet og lysten til at gøre noget. Til at handle på havets krise.

Den deler de med rigtig mange viste blandt andet Os Om Havets og SDU’s ålegræsudplantning i Vejle, hvor godt 50 frivillige deltog. På land med at binde søm på stiklinger og i vandet med at plante dem. Blandt andet kom en bus fuld af tyske fridykkere, hvor flere havde kørt 7-8 timer for at hjælpe til et sundere dansk havmiljø. Rikke Michaela Greve deltog også frivilligt i Vejle.

Læs mere: Havgræs i sydfynsk bugt har verdensrekorden i CO2-lagring

- Det var da meget bedre, hvis vi havde en masse levende havnatur, vi bare skulle passe godt på. Men vi har ødelagt så meget, og nu er vi der, hvor vi bliver nødt til også at genoprette havnatur, siger hun og fortsætter:

Ålegræsset der forsvandt

  • Ålegræsset stod engang tæt ud til 11 meters havdybde – og nogle steder helt op til 17 meters dybde langs vores kyster og fjorde.
  • En svampesygdom tog for 90 år siden livet af store dele af ålegræsset.
  • Det kom delvist tilbage inden kvælstofbelastningen i 1960’erne steg med intensiveret dyrkning af markerne, samtidig med at rensningsanlæggene i byerne endnu ikke var udbyggede.
  • Efterfølgende er belastningen aftaget, men ålegræsset er ikke vendt tilbage i nær samme omfang.
  • Danmark har mistet 70 pct. af de marine bede af ålegræs.
  • Udplantning af ålegræs-stiklinger kan hjælpe med at få ålegræsset tilbage.

- Og så skal vi da være langt bedre til at beskytte den havnatur, vi har tilbage, end vi er nu. For det er virkelig hårdt arbejde, skulle jeg hilse og sige – og voldsomt dyrt for samfundet - at få genskabt det tabte, lyder det fra økonomen.


Foto: Biologisk Institut, SDU

Få år efter ålegræsset er sat, er det vokset sammen til sammenhængende enge.

Frivillige skaber fokus på havets problemer

Kysthjælper er det andet store ålegræsprojekt i Danmark, og kysthjælpere har i år plantet ålegræs ud langs de danske kyster for tredje år i træk. Siden starten er projektet vokset markant både i antal steder i Danmark, hvor der udplantes og ikke mindst i antal frivillige arbejdstimer, der lægges i at genoprette den danske havnatur.

– Vi havde en del lokale deltagere, men flere kom også fra andre dele af landet. Når man kører fra Aarhus eller Gjern to dage i træk for at udplante ålegræs i Horsens, og belønningen er en sandwich og en flaske vand, så er man virkelig dedikeret til indsatsen for et bedre havmiljø, fortæller Jan Karnøe fra Kysthjælper til Sportsfiskeren.dk.

Han organiserer udplantningen i Horsens Fjord under projekt Kysthjælper, der drives af Danmarks Sportsfiskerforbund og er finansieret af VELUX FONDEN. Danmarks Naturfredningsforening (DN) er med i projektets støttegruppe, og frivillige DN’ere deltager landet over i udplantningen.

Vil du plante ålegræs?

Ålegræsudplantning foregår primært i maj-juli måned og er slut for 2023.

Hvis du ønsker at deltage næste år, så følg Kysthjælper på her.

Eller Os Om Havet her.

Og meld dig næste år som ålegræsudplanter.

Læs mere: Derfor er ålegræs vigtigt for både klima og havmiljø

Kysthjælper plantede også ålegræs flere steder i år end sidste år. Blandt andet i Torø Vig ved Assens og i kanalerne i det nye boligkvarter Aarhus Ø. I Aarhus hjalp 100 frivillige til, og arrangementet tiltrak både publikum og medieomtale. Og netop opmærksomheden på havets problemer og behovet for at handle, er også et vigtigt mål for både Kysthjælper og Os Om Havet.

- Udover omtale i presse og på sociale medier, så er ålegræsudplantning en slags citizen science, hvor almindelige mennesker deltager i et stort konkret naturgenopretningsprojekt, der bliver fulgt af forskere og målt effekterne af. Det voksende antal frivillige oplever, at de er del af noget større. Et fællesskab, der sammen handler på havets krise - og det fortæller de også videre til venner og familie, siger projektkoordinator i Os Om Havet, Katrine Maria Larsen.

Foto: Biologisk Institut, SDU

Frivillig Rikke Michaela Greve på vej tilbage efter at have plantet et par hundrede ålegræsskud på havbunden ved Gyldensteen Strand på Nordfyn.

Den store indsats nytter og hjælper havnaturen

Udplantning af ålegræs er endnu ikke mekaniseret og derfor lige nu et tungt manuelt arbejde. Men de frivilliges møjsommelige indsats har stor betydning for livet under havoverfladen, forsikrer professor i marinbiologi på SDU, Mogens Flindt:

- Så snart vi har stukket ålegræsstiklingerne i sandbunden, så begynder dyrene allerede at komme. Krebsdyr, fjordrejer osv. de hungrer efter fysiske strukturer som ålegræs på den ofte alt for nøgne danske havbund, fortæller han.

SDU’s undersøgelser viser, at blot få år efter skuddene er sat, har ålegræsset 70-doblet sig i tæthed, og antallet af dyr og planter er langt større end på såkaldt nøgenbund og med cirka 5-7 gange flere dyr og højere biodiversitet.

- Ålegræsset skaber grundlaget for et stærkere økosystem med en sundere fødekæde, når vi har både snegle, der græsser, muslinger og andre dyr, der filtrerer vandet og både mindre rovdyr og top rovdyr. Som de unge torsk, som vi ser allerede et par år efter, at stiklingerne er sat. Det er fundamentalt for blandt andet torskeyngel, at de kan gemme sig i ålegræsset for fugle og andre rovdyr, fortæller professor Mogens Flindt.

Læs mere: Iltsvind kvæler livet i havet

Ålegræs er vigtigt i kampen for et bedre klima og havmiljø

Udover at styrke biodiversiteten i havet markant, så har ålegræsset stor betydning for både vandmiljø og klima. Ålegræsenge binder store mængder CO2 i blade og rødder, hvor det med tiden også lagres dybere nede i havbundens sediment - og ikke belaster klimaet, så længe det er der.

Samtidig viser SDU’s målinger, at en tæt sund ålegræseng kan binde hele 300 kg kvælstof pr. hektar og ca. 50 kg fosfor, som ålegræsset optager fra vandet og sedimentet.

Så er næringsstofferne ikke tilgængelige for mikroalger og fedtemøg, der blandt andet denne sommer er eksploderet i vækst og har overgroet havnaturen og skabt et dræbende iltsvind. Fordi der var for meget kvælstof i vandet, da der kom lys og varme.

For meget kvælstof slår ålegræsset ihjel

Og netop de alt for store mængder kvælstof i havet er også en af de største trusler mod ålegræsset.

Iltsvind kan på kort tid tage livet af store områder med ålegræs, og når de små mikroalger, kaldet phytoplankton, har masser af kvælstof at spise, så bliver der for mange af dem, og de sætter sig på ålegræssets blade, skygger for lyset og blokerer for ålegræssets fotosyntese til det forarmes eller dør.

Foto: Biologisk Institut, SDU

Allerede få år efter at de første ålegræsstiklinger er blevet udplantet, kan man fange små torsk her.

Det skete, da SDU i 2016 udplantede 8000 ålegræsstiklinger i Odense Fjord sammen med frivillige fra en lokal realskole.

- Kort efter vi havde plantet stiklingerne, begyndte det at regne kraftigt. Kvælstof i store mængder blev udvasket fra de omkringliggende marker og endte ude i Odense Fjord. Det satte gang i en unaturlig høj vækst af mikroalger, der dækkede de små sårbare stiklinger og tog livet af dem, fortæller professor i marinbiologi Mogens Flint.

SDU har gennem et mangeårigt arbejde med marin naturgenopretning som ålegræsudplantning fået stor værdifuld erfaring med, hvad der konkret virker. Bl.a. at beregne, hvor langt inde i en fjord man kan plante ålegræs uden at det dør. På grund af høje kvælstofkoncentrationer tæt på fx en å, der afvander intensivt dyrkede marker.

Foto: Biologisk Institut, SDU

Vælger at handle fremfor at være lammet af tristhed

Men så længe udledningen af kvælstof fra især landbruget ikke reduceres markant, så er der fortsat en risiko for, at Rikke Michaela Greve og de andre frivilliges arbejde er forgæves.

Det tænker hun lidt over, da hun er kommet op af vandet. Efter at have plantet et par hundrede ålegræsskud i en havbund, hvor hun intet kunne se på grund af dårlig sigtbarhed, og hvor hun måtte føle sig frem for at placere ålegræsset, som hun var blevet instrueret i at gøre.

- At vi er nået dertil i verden, at dykkere skal ud og manuelt skal plante ålegræs i havbunden, det er jo surrealistisk i en grad, så man slet ikke forstår det, siger hun og fortsætter:

- Det er ganske alvorligt. Tragisk og trist. Det nytter ikke at plante ålegræs alene. Vi skal ikke have så meget kvælstof ud i vores vandmiljø. Jeg vælger dog, ikke at blive helt paralyseret af tristhed over, at vi nok faktisk er kommet lidt for langt ud, siger Rikke Michaela Greve.

Hun holder en længere pause og fortsætter:

- Man bliver nødt til at nævne landbruget her, desværre. For det er her den afgørende forskel kan gøres på, om vi har et levende eller et dødt hav i Danmark, slutter økonom og frivillig ålegræsudplanter Rikke Michaela Greve.


Vær med til at kæmpe for havet!