Nej tak til spildevand i Øresund.

Sådan lød det i 1960erne, da Øresund i folkemunde hed Pløresund. På grund af den massive strøm af kloakvand, der blev hældt ud i havet, fik Øresund sit øgenavn. Men i 1974 blev udledningen bremset med opførelsen af rensningsanlægget Lynetten.

Samme kontante nej lød det, da det for få uger siden kom frem, at der skulle udledes 290.000 kubikmeter kloakvand til Øresund.

Forsyningsselskabet HOFOR skulle efter planen lukke en spildevandsledning i forbindelse med forarbejdet til et byggeri i Nordhavnen. I stedet ville man skylle spildevand, der kun var overfladisk renset for toiletpapir og tamponer, direkte ud i havet.

Det fik både fagfolk, politikere, grønne organisationer og almindelige danskere til at protestere.

Udledningen er ifølge overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen (S), nu aflyst, og det glæder blandt andet Danmarks Naturfredningsforening.

- Der sker jævnligt utilsigtede udledninger af spildevand ved skybrud og regnhændelser, men denne sag handler om en planlagt handling, og sådan en kan man gøre noget ved med en alternativ løsning, siger Therese Nissen, Natur- og miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om havet

Tusind tak for tilmeldingen!

Vi har brug for at bekræfte din e-mail-adresse.

For at fuldføre abonnementsprocessen, skal du klikke på linket i e- mailen, vi lige har sendt til dig.

Øresunds natur er unik for Danmark

Debatten om spildevand er ikke kun voldsom, fordi det handler om badevandet nær det tætbefolkede Øresund.

Mange af havets bunddyr er nemlig sårbare over for de lave iltkoncentrationer, der kan forekomme, når havet tilsættes spildevand. Og det er ikke et hvilket som helst farvand, der var planer om at tilsætte 290.000 kubikmeter kloakvand: Øresund er Danmarks mest unikke havområde.

Sundet er særligt, fordi det ligger lige mellem det salte Kattegat og brakvandsområdet Østersøen, som bl.a. betyder en hyppig vandudskiftning, der er guf for havets planter og dyr.

Men det er især unikt, fordi det godt 100 kilometer lange og mellem fire og 28 kilometer brede sund mellem Sjælland og Skåne i mange år har været beskyttet mod en af de helt store trusler mod et godt havmiljø: Brundtrawl.

Læs mere om havets største trusler

Forbud mod bundtrawl har skabt god natur

Beskyttelsen mod bundtrawl i Øresund kom i 1932, da det blev forbudt på grund af den store skibstrafik i sundet. I dag har næsten 80 års fravær af fiskeri med bundslæbende redskaber, som ødelægger havbunden, givet en levende havbund - faktisk den bedste blandt de danske farvande.

- Øresund er det havområde i Danmark, der har den havnatur, der minder mest om den oprindelige. Det er helt unikt biologisk set, siger Therese Nissen.

Klipper, boblerev, mudderbund, muslinger, tang, ålegræs og sågar koraller - alt sammen findes i Øresund. Ligesom der findes et rigt fiskeliv med over 155 fiskearter, som er et af de højeste tal i dansk vand.

- Forbuddet mod bundtrawl har givet havbunden fred, og dermed en overdådighed af uspolerede levesteder med fantastiske fødemuligheder. Det er, hvad der sker, når man over en menneskealder behandler et havområde med respekt, siger marinbiolog og chef for Øresundsakvariet, Jens Peder Jeppesen.

Læs: Sådan skader bundtrawl livet i havet

Sandsugning skabte døde huller

Respekten har i mange år haft trangere kår, når det handler om sandsugning - den form for råstofindvinding, hvor sand og grus til byggeri hives op med overdimensionerede sugerør og efterlader bunden med dybe, døde huller.

Men også her har Øresund nu fået en beskyttende hånd. I 2019 blev en del af sundet udlagt til beskyttet havområde, og ingen virksomheder får fremover nye tilladelser til at sandsuge.

Den positive konsekvens af forbud, regler og initiativer til beskyttelse af Øresund er ikke kun til glæde for det marine liv. Det er også i høj grad til glæde for mennesker.

Vi kan bade i vand, der ikke er toppet med skum af toiletaffald. Lystfiskere kan juble over fede fangster på krogen. Og vi kan se langt og meget, når vi dykker eller snorkler. Fra søanemoner, der vajer omkring undersøiske vrag, til spektakulære fisk som den sjældne savgylt og den smukke blåstak.

Havet omkring Danmark er ramt af iltsvind, overfiskeri og forurening

Alt dette gør Øresund enestående. I bogstaveligste forstand, for historien om de øvrige farvande i Danmark er en anderledes trist fortælling.

I Østersøen er fiskene magre og udsultede og næsten 70 procent af havbunden er forstyrret i større elle mindre grad. Iltsvindet i Lillebælt er faretruende højt, og i Nordsøen er der i en årrække blevet dumpet kemikalier fra olieplatformene.

Danmarks Naturfredningsforening vil have beskyttelse af samtlige danske farvande på dagsordenen, så Øresund fremover ikke er en enlig svale.

Danmarks Naturfredningsforening vil frede en tredjedel af havet

DN kæmper for rene strande og et rent hav uden forurening, iltsvind og fiskemangel.

Havene omkring Danmark skal være rige på biodiversitet og sprudle af liv, både for menneskers og dyrs skyld, men også så havet kan være modstandsdygtig overfor varmere temperaturer, der følger med klimaforandringerne. Derfor foreslår DN:

  • At gøre 30 procent af havet til beskyttede områder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber, fiskeopdræt, råstofvinding og flere andre aktiviteter er forbudt.
  • At gøre 10 procent af havet til helt urørt hav, hvor kun forskning, badning og fritidssejlads tillades.
alt
Therese Nissen
Natur- & miljøpolitisk rådgiver