I løbet af maj måned har Danmarks Naturfredningsforening modtaget 282 forskellige forslag fra medlemmer og andre naturinteresserede danskere. Forslagene er sendt ind til foreningen som en del af kampagnen 'Naturlig grøn genstart', der skal hjælpe både naturen og beskæftigelsen efter coronakrisen.

I dag står Danmark nemlig også over for en helt anden krise - biodiversitetskrisen - der truer hver sjette art i den danske natur. Alligevel er Danmark et af de lande i EU, der bruger færrest midler på naturpleje.

- Politikerne er i fuld gang med at se på, hvordan vi kan kickstarte økonomien efter corona. Vi ser det som en kærkommen lejlighed til at skabe arbejdspladser ved at genoprette naturområder i hele landet til gavn for vilde dyr og planter og for beskæftigelsen, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

De 282 forslag bliver behandlet af et hold eksperter fra Danmarks Naturfredningsforening, og de bedste ender i et inspirationskatalog til de relevante beslutningstagere både nationalt og ude i kommunerne.

Danmark skal have de vilde vådområder tilbage

Fælles for mange af de indkomne forslag er, at de indeholder forbedringsforslag til den våde natur. Bl.a. genopretning af vandløb og tiltag, der kan forbedre miljøet i de danske fjorde.


Forslag: Fjern dæmningen ved Hjarbæk Fjord

En af de fjorde, der er stillet forslag til, er Hjarbæk Fjord, der ligger i forbindelse med Limfjorden. Hjarbæk Fjord er ofte ramt af iltsvind og har generelt en ringe naturtilstand. Også selvom fjorden faktisk er en del af et EU-beskyttet naturområde.

Udfordringen for naturen i Hjarbæk Fjord er en dæmning, der forhindrer fisk i at passere samtidig med, at vandkvaliteten bliver dårligere af, at der ikke er fri gennemstrømning af vand til fjorden.

Forslaget går ud på at fjerne dæmningen og erstatte den med en bro. Ydermere foreslås det at frede naturarealerne ud til fjorden til gavn for rastende trækfugle, der allerede besøger området, da de benytter sig af det nærtliggende Skals enge.


Forslag: Lad Gudenåen blive Danmarks vildeste flod - igen

Gudenåen var faktisk den største og kraftigste flod i Danmark, der med sit store fald ved Viborg dannede optimal ynglegrund for et stort antal fisk bl.a. gudenålaks, ål og havørred.

Men i starten af 1900-tallet ønskede man at udnytte vandets kraft til at skabe elektricitet. I perioden 1918-21 blev Tangeværket bygget. En dæmning på 800 meter blev først på tværs af Gudenåen, hvor den opstemmede vandet og skabte den 645 ha store Tange Sø.

Dæmningen blokerede bl.a. vejen for laks, der ellers vandrede op af Gudenåen for at yngle. På under tre år uddøde Danmarks største population af laks.

Der foreslås en genopretning af Gudenåen således, at den kan finde tilbage til sit naturlige forløb. En genopretning af Gudenåen vil bl.a. kunne afhjælpe de massive oversvømmelser, der har ramt områderne opstrøms for dæmningen, og det vil påny kunne skabe gunstige betingelser for laksen.

Derudover kommer en række spændende rekreative muligheder i form at river rafting og kajakroning.

Beskæftigelse i mange år

Et så omfattende naturgenopretningsprojekt, som Gudenåen vil være, vil sikre beskæftigelse til en vifte af fagligheder både under og efter genopretningen.

Til selve genopretningen af åen kræves et omfattende entrepenørarbejde, da Tange Sø vil skulle tømmes for vand og åløbet graves ud igen.

Efter en genopretning af åen og dens natur, vil der være jobs inden for fritid og turisme.

Læs også: Genopretning af Skjern Å gav overskud på 200 millioner kroner


Forslag: Gør Københavns søer vildere

Hovedstadens måske mest kendte søer Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø lægger stier til mange københavneres daglige gå- og cykelture.

Ifølge en af de indkomne forslag til grønne investeringer, så skal Sortedams Sø og Peblinge Sø gøres vildere ved at prioritere biodiversiteten omkring søerne.

“Tiden er måske kommet til også at prioritere liv og biodiversitet. Man kan udvide og genoprette søbredden og plante buske og vilde planter i kanten og på skråningerne. I søerne kan være øer og banker. Alt i alt skabes langt mere liv i byen", skriver forslagsstilleren, der også mener, at projektet vil styrke Københavns grønne image betydeligt og være et stort turismeaktiv.

Læs også: Genetablerig af sø skabte arbejdspladser og bedre natur