Bjarne Hansen har samlet stafetten op efter sin afdøde far. Nu kæmper han for at få ryddet op i kemifabrikkens giftige gemmer under overfladen

En familie af sjældne, fredede rovfugle, røde glenter, er dokumenteret døde i Midtjylland, fordi de har ædt nogle gram af et lokkende måltid kød, der var forgiftet med parathion.

For årtier siden var parathion kendt som bladan, der var udviklet og produceret af Cheminova ude vestpå i vindblæste Thyborøn ved Limfjordens munding.

Den offentlige forargelse efter giftdrabet på de røde glenter er stor. Både den folkelige og den politiske. Nu må vi have ryddet op i gemmerne af gamle giftlagre i jordbrug, pelsdyravl, og hvor den strengt forbudte gift ellers har været brugt, lyder det.

Der bør sættes ind med øget kontrol, for det er ikke rimeligt, at vores rovfugle skal lide under grusomme gifte, siger mange.

Træd varsomt, der ligger gift

På Harboøre Tange finder man høfde 42, en af de mest berygtede lokaliteter i dansk miljøhistorie.

Her ligger en mængde parathion, som vil kunne dræbe alverdens glenter og udradere alt liv i de vande, som giften måtte skylle ud i.

Det er kendt af Gud og hvermand, at det hvide sand på stranden ved høfde 42 syd for Thyborøn dækker over en sort plet i fabrikkens og nationens samvittighed.

En sort plet, der kan vaskes ren, hvis samfundsviljen ellers er til det. Men trods al vores viden om depotet, får det lov til at ligge som en sprængfarlig mine i sandet. Og snart vil det være for sent at fjerne faren, frygter Bjarne Hansen.

En storm er en russisk roulette

- Jeg gruer for den næste storm fra sydvest, for sådan en giver altid højvande. Og når højvandet kommer, vil det skylle op og gnave bag giftdepotet, der bogstaveligt talt vil komme til at ligge under brændingen.

Da kan der gå hul på det indkapslede depot, så giftene vil skylle direkte i havet, siger Bjarne Hansen.

FAKTA OM CHEMINOVA:

1938: Cheminova blev grundlagt af Gunnar Andreasen i Gladsaxe.

Senere flyttede kemifabrikken til Måløv ved Ballerup.

1952: Cheminova blev tvunget væk fra byen, fordi den forurenede jord, luft, vandløb og Roskilde Fjord.

Fabrikken flyttede ud på Harboøre Tange syd for fiskerbyen Thyborøn, hvor den blev bygget på Rønlands flade enge ud mod Limfjorden.

1953-1983: der blev gravet giftigt affald ned i området i et omfang, som er uden sidestykke i dansk miljøhistorie.

1952-1957: der var tale om urenset spildevand, der blev ledt ud.

1957-1962: der blev deponeret fast affald efter produktionen af gifte i depotet ved høfde 42.

1962-1983: der foregik deponeringen af det kemiske affald i såkaldte svovldepoter på fabriksgrunden på Østrønland.

Også den danske stat brugte Harboøre Tange som kemisk losseplads, da Landbrugsministeriet i begyndelsen af 1960’erne deponerede DDT og rester af kviksølv i depotet ved høfde 42.

1988: Cheminova blev miljøgodkendt af det daværende Ringkøbing Amt.

1992: fabrikken fik et rensningsanlæg.

2015: Cheminova blev solgt for 10,5 milliarder danske kroner til den amerikanske kemikoncern FMC Corporation.

Men intet er stensikkert derude, hvor havet og bølgerne er de sande herskere.

Få meter under vores jorden ligger mindst 110 tons gifte med parathion som den dominerende dræber i sortimentet af kemiske stoffer.

Foto: Jan Skriver

Ude af syne har været ude af sind

- Ingen ved i realiteten hvor mange tons, der er i Cheminovas giftdepot ved høfde 42, hvor de allerførste affaldsstoffer fra fabrikkens giftproduktion blev gravet ned helt tilbage i 1957. Der kan være det dobbelte af de officielle skønnede antal tons, siger Bjarne Hansen.

For hvert udslip har giften ført til fiskedød og ragnarok i vandmiljøet. Men hver gang er der bogstaveligt talt blevet lagt låg på problematikken.

- I 1971 kom Kystdirektoratet uforvarende til at grave ned i giftdepotet, da man skulle restaurere høfde 42. Det bevirkede, at man efterfølgende fjernede 1.260 kubikmeter forgiftet sand og kørte dem ind til depoter på fabriksgrunden mod øst på Rønland. Og så lagde man ellers en kappe af asfalt over resten af høfde 42-depotet i sandet. Det gav mere ro. Ude af syne var ude af sind, fortæller Bjarne Hansen.

I vinteren 1980/81 slog en storm med et ”uheldigt” højvande, der skabte en ekstraordinær voldsom opstuvning af vesterhavsvand, igen hul på depotet. Vesterhavet blev det gule hav af parathion, og fiskelivet betalte nok engang prisen. Lækagen bevirkede, at der få måneder efter blev handlet i miljøets tjeneste, så 5.600 kubikmeter giftforurenet sand fordelt på 26.500 tromler af stål blev kørt til deponering i en kalkmine i Hessen i Tyskland i sommeren 1981.

Giftdepotet blev derefter officielt erklæret tømt. Men virkeligheden var en anden.

Til evig tid er ganske snart

Kort efter kom orkanen i november 1981, og den havde nok et højvande med sig. Det fik giftene ved høfde 42 til at sive mod øst under den yderste klitrække og ind på de fuglerige grønne Knopper Enge, der blev gule af parathion.

- I begyndelsen af 1990’erne bakkede Cheminova ud af problemerne og erklærede, at fabrikken havde gjort, hvad den kunne for at rette op på fortidens synder. Og det kom senere til at hedde, at giftdepotet ved høfde 42 skulle blive i sandet til ”evig tid”, fortæller Bjarne Hansen.

Tre storme med orkanstyrke i 1999 og 2000 mindede nok engang alle om, at fortidens synder fortsat lå på lur i sandet.

- Orkanerne slog hul på depotet, og 14 kilometer syd for høfde 42 blev der målt kraftig forurening med parathion, mens muslingerne ved høfde 42 var fulde af kviksølv. I dag er der ingen fisk i farvandene omkring Thyborøn. Økosystemet er slået i stykker, fortæller Bjarne Hansen.

- Senere har vi fundet ud af, at der i årene fra 2000 til 2006 årligt sivede 5 tons gifte ud fra høfde 42-depotet, uden at det kom offentligt frem, supplerer han.

Giftig cocktail truer med at lække

Myndighederne slog langt om længe til i 2006, da giftdepotet af det daværende Ringkøbing Amt blev kapslet ind af 14 meter høje spunsvægge i en 580 meter lang ”indhegning”. Og udgiften på 32 millioner kroner blev delt ligeligt mellem amtet og staten.

FAKTA OM FAMILIEN:

- Bjarne Hansen er 67 år og søn af Rav-Aage, der døde i 2008 som 83-årig.

- Rav-Aage kæmpede som den første i næsten to årtier mutters alene mod Cheminovas forurening, inden der rejste sig en samfundsdebat om giftproblematikkerne på Harboøre Tange.

- I maj 2017 udkom en mindebog om Rav-Aage, der i 1995 fik ridderkorset af Dronning Margrethe for sin indsats.

- Det var Rav-Aages store ønske, at beretningen om de mange års kamp mod kemifabrikken blev skrevet ned, så fremtidige generationer kunne tage ved lære og ikke begå de samme fejl til skade for mennesker, natur og miljø.

- Bogen hedder ”Fisk kan ikke tale – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening” der er et testamente over Rav-Aages kamp mod kemien og en dokumentarisk skildring af forløbet i Danmarkshistoriens største forureningssag.

Det hellige giftgrav skulle da være velforvaret, forlød det.

Men det er ikke tilfældet, siger Bjarne Hansen, der senest har oplevet stormene Bodil i 2013 og Egon i 2015 skylle ind over de indkapslede gifte og true med at lirke det dødsensfarlige kemiske restlager op.

”Der ligger en cocktail af over 100 forskellige giftstoffer i depotet med parathion, malathion, sulfotep og kviksølv som de mest kendte. Mange af giftene er basiske, så de ætser de spunsvægge, som leverandøren lovede ville kunne holde i 15 år, dengang de blev banket ned i sandet i 2006. Alle snakker om de klimaændringer, der vil give os flere orkaner og højvander. Alligevel får giftdepotet lov til at ligge som en trussel mod livet i havet og fjorden. Der skal handles nu, hvis vi skal undgå en miljøkatastrofe, der vil overgå alt, hvad vi hidtil har set”, siger Bjarne Hansen.

- Vi kan ikke være bekendt at efterlade sådan noget svineri til vores børn og børnebørn. Jeg lovede engang min far, at jeg ikke ville bruge min sidste tid på forureningen af Harboøre Tange. Men jeg har ikke kunnet holde mit løfte. Der mangler et nøk endnu, siger Bjarne Hansen.

Foto: Jan Skriver