Her er de 4 vigtigste pointer fra den nye klimarapport
Rapporten fra FN’s klimapanel er langt fra opløftende læsning. Danmarks Naturfredningsforening efterlyser politisk handling.Mandag udkom FN’s klimapanel, IPCC, med en ny rapport.
Den giver en status på klimaet globalt set og lægger ikke skjul på, at der er nok at tage fat på, hvis klimamålene skal overholdes. Sådan lyder det fra klimaprofessor Sebastian Mernild, der er hovedforfatter på rapporten.
- Der er ingen tvivl om, at vi dels skal handle hurtigt og effektivt politisk, dels skal have sat mere skub på implementeringen af teknologier, og at vi skal udvikle nye teknologier, siger han til SDU.dk og fortsætter:
- Drivhusgasserne skal reduceres eller fanges og lagres. Hvis ikke, kender vi meget vel klimakonsekvenserne i årtierne, der kommer.
Klimaforskeren understreger, at rapportens formål blandt andet er at give politikere og beslutningstagere en forståelse for klimaets udvikling - og hvad der skal til for at ændre den.
Læs mere: 
Klimarådets rapport bør starte alarmklokkerne på Christiansborg
Men hvad er egentlig de mest centrale konklusioner fra rapporten? Klimarådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Daniel Hauberg gennemgår herunder de 4 vigtigste pointer.
1. Den globale opvarmning fortsætter - hurtigt
Rapporten forudser en temperaturstigning på 1,5 grader inden starten af 2030’erne. Hidtil har IPCC ellers forudset, at Parisaftalens målsætning om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader ville ske omkring 2040.
Det skyldes blandt andet, at verdens samlede udledning af drivhusgasser er steget de seneste 10 år.
Mængden af CO2 og metan i atmosfæren er på sit højeste i 2 millioner år, og hastigheden af temperaturudviklingen er uden sammenligning i en periode på 2000 år.
- Det kræver markante reduktioner for at holde os inden for målet, siger Daniel Hauberg.
- Hvis man ser på alle verdens landes vedtagene klimapolitik lige nu og lægger det sammen, er vi på vej mod temperaturstigninger på 2,8 grader. Så vi mangler rigtig meget.
2. Mere ekstremt vejr
Hver gang temperaturen stiger med 0,5 grader, vil det have mærkbare konsekvenser for vejret. Vi vil for eksempel opleve hyppigere hedebølger, som fører til tørke og flere alvorlige skovbrande.
Gennemsnitstemperaturen er allerede steget med 1,1 grader på verdensplan siden 1800-tallet, og vi mærker allerede i dag hyppigere ekstreme vejrfænomener.
Som da tørken ramte Sydeuropa sidste sommer, hvor floder tørrede ud, mens fødevareproduktion led. Eller i Tyskland, hvor der i 2021 var store, ødelæggende oversvømmelser.
- Vi ser også at flere økosystemer, som ikke kan omstille sig, går tabt. Det kaldes irreversible konsekvenser og ses for eksempel ved koralrevene, som snart er helt væk som konsekvens af højere temperaturer, siger Daniel Hauberg.
På den måde vil der altså være nogle konsekvenser af klimaforandringer, som ikke kan rettes op igen.
- Så jo længere tid der går, før vi finder en løsning, jo flere ting kan også gå tabt, siger klimarådgiveren.
3. De store - og mindre - konsekvenser
De generelle temperaturstigninger betyder også, at temperaturen i Danmark er steget med 2 grader siden 1800-tallet. Det kan blandt andet give varmere somre og tørke i landet.
Samtidig giver forandringerne i temperaturen også mere nedbør - altså flere regnfulde eller snefyldte perioder.
- Det, vi skal huske på, er, at det ikke bare er små behagelige ændringer i vejret. Det her betyder, at vejret bliver mere ekstremt med meget varmere og meget koldere perioder, siger Daniel Hauberg.
- De to graders stigning er altså et gennemsnit af ekstremer i hver sin retning.
På verdensplan vil temperaturstigningerne dog få konsekvenser i en helt anden liga.
Her kan det blandt andet føre til ubeboelige områder omkring ækvator som store dele af Afrika, det nordlige Sydamerika og i særdeleshed Sydøstasien. Og eksperter forudser, at det kan give store strømme af klimaflygtninge.
4. Teoretisk set kan vi stadig nå målet
På den positive side er det stadig teoretisk set muligt at nå FN’s klimamål. På nuværende tidspunkt har vi brugt omkring 80 procent af vores CO2e-budget, hvis vi vil holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.
Det betyder i store træk, at vi ikke har ”råd” til at udlede meget mere CO2e til atmosfæren, og at fossile brændstoffer som olie, kul og gas skal udfases - hurtigt.
Helt konkret skal verdens samlede udledning være reduceret med minimum 43 procent i 2030.
- Det er jo helt crazy meget. Så selvom vi teknisk set godt kan nå det, ser det meget svært ud, siger Daniel Hauberg.
Heldigvis konkluderer IPCC, at vedvarende energi fra sol og vind nu er billigere end fossil energi. Men det kræver, at man fjerner statsstøtten, der i dag bliver givet til fossil energi.
Ifølge den nye rapport vil det reducere verdens samlede udledninger med 10 procent, hvis man fjerner statsstøtte til fossil energi verden over.
Læs mere: 19 bæredygtige produkter der gør din hverdag mere klimavenlig
4 råd - mens vi venter
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for, at de nye indsigter fra rapporten sætter fart på klimahandlingen på Christiansborg.
Men mens vi venter på de politiske handlinger, er der flere konkrete ting, du selv kan gøre for at hjælpe klimaet.
Her er fire råd fra Danmarks Naturfredningsforenings miljøpolitiske chefrådgiver, Mette Hoffgaard Ranfelt.
- Start eller indgå i et grønt fællesskab. Her kan I sammen lære og inspirere hinanden til klimavenlig adfærd, som hvordan man spiser mere plantebaseret, holder klimavenlige ferier eller reparerer sine ting i stedet for at smide dem ud. Kig her og se, om der allerede findes et Grønt Nabofællesskab i nærheden af dig.
- Dan alliancer på din arbejdsplads eller uddannelse, hvor I kæmper for at gøre kantinen mere klimavenlig, få en grønnere transportpolitik eller et mere bæredygtigt pensionsselskab.
- Reparer i stedet for at smide ud. Du kan melde dig som frivillig i den lokale Repair-cafe eller tage forbi til en kop kaffe og få dine egne ting repareret i stedet for blot at smide dem ud. Se en oversigt over landets reparationscaféer her.
- Spis mere plantebaseret. Ved at spise en mere bæredygtig kost samtidig med vi reducerer madspildet, kan vi nedbringe landbrugets udledninger med op imod 60 procent og frigøre en masse plads til naturen. Det er særligt en god idé at skifte oksekødet ud med andre typer protein som bønner og linser.
DN: Nu skal der handles
Det er altså ikke opløftende læsning, rapporten byder på. Derfor håber Danmarks Naturfredningsforening, at de nye indsigter sætter fart på klimahandlingen på Christiansborg.
- Der skal drastiske metoder i brug, hvis vi bare skal komme i nærheden at nå vores klimamål. Regeringen bør komme med en akutpakke, som sikrer, at vi i første omgang når den gode ende af vores 2025-mål om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 54 procent, siger Daniel Hauberg.
Læs mere: Regeringen skal lave en akutpakke for klimaet
Han understreger, at Danmark - på trods af sin lille størrelse - bør gå foran som et grønt foregangsland, der kan lede vejen. Blandt andet ved at vise helt konkret, at de grønne løsninger er gangbare i praksis.
- Vi skal af med alle fossile brændsler hurtigst muligt, og så skal vi have etableret havvindmølleparker og vedvarende energi på land, siger Daniel Hauberg og fortsætter:
- Men vi skal gøre det klogt og sørge for, at det sker i sameksistens med naturen.
På den måde kan Danmark producere vedvarende energi til os selv, men også eksportere grøn strøm til dele af Europa og på den måde fortrænge brugen af fossile energikilder i andre lande, lyder det fra klimarådgiveren.
Derudover er der brug for ændringer i landbruget, som i dag står for knap en tredjedel af Danmarks udledning. Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening for en bred CO2e-afgift på landbruget.
En løsning, som Klimarådet vurderer er helt central for at nå klimamålet i 2030.
