Muslingefiskeri ødelægger havbunden i vores mest sårbare fjorde
Muslingefiskere river havbunden op og forværrer problemerne i næringsbelastede fjorde. Derfor skal muslingeskrab stoppes i fjordene, mener DN - og politikere i kommuner med store iltsvindsproblemer.Havmiljøet i de sønderjyske fjorde har det så skidt, at man i sommer måtte give fiskene akut førstehjælp med iltslanger i vandet i Augustenborg Fjord. Alligevel bliver fjordbunden igen og igen pløjet op af muslingeskrabere, der frigiver de næringsstoffer, der skaber algevækst, iltsvind og fiskedød.
Læs også: I Sønderborg fik fiskene kunstigt åndedræt
Hvert år rammes flere danske fjorde af kraftigt iltsvind. Det skyldes udledningen af alt for mange næringsstoffer fra især landbrugets marker.
Men muslingefiskeriet i fjordene gør ondt værre, når den tunge jernskraber river fjordbunden op, lyder det fra formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Sønderborg, Birgitte Marcussen.
- Når muslingeskraberen hvirvler næringsstofferne op, så giver det en algeopblomstring, der kan føre til iltsvind. I stedet skal næringsstofferne forblive nede i havbunden i sedimentet her, så de gør mindre skade.
Muslingefiskeren fisker typisk efter blåmuslinger til spisning og bruger tunge jernskrabere langs havbunden. Det fjerner således de muslinger, der ellers kunne have hjulpet med at rense vores næringsholdige fjordvand. Samtidig hindrer det en udbredelse af det iltproducerende ålegræs, der både binder næringsstoffer og CO2 i rodnettet.
Det sker blandt andet, når muslingeskraberen hvirvler bundsediment op i vandsøjlen, så det skygger for lyset. Nok så vigtigt ødelægges havbundens struktur, skabt af borende, gravende og rørboende bunddyr, som ellers gør havbunden mere robust overfor iltsvind.
Dykkere fra den tyske miljøorganisation UWT Flensburg dokumenterer muslingefiskeriets ødelæggelser i den danske side af Flensborg Fjord.
Håb for sønderjyske fjorde:
- I forbindelse med finansloven for 2022 besluttede regeringen og partierne bag FL22, at der skal indføres trawlfri zone i Lillebælt, Storebælt og Øresund.
- Fiskeriministeren og aftalepartierne har endnu ikke fastlagt, hvor afgrænsningen af det trawlfri område i Bælthavet skal være.
- I den sønderjyske del af Bælthavet håber flere kommuner, at det kommer til at strække sig ned til Flensborg fjord og dermed fjerne det kritiserede muslingeskrab fra Aabenraa Fjord, Als Fjord, Holsteinborg Fjord og også den danske side af Flensborg Fjord.
Kraftigt iltsvind ødelægger naturen på havbunden
I september sidste år var knap 2.500 km2 af det danske hav berørt af iltsvind, viste en rapport fra Aarhus Universitet. Og de sønderjyske fjorde var særlig hårdt ramt.
I Aabenraa Fjord var der såkaldt kraftigt iltsvind og både i den ydre og indre del af fjorden var der næsten iltfrit ved bunden, fortæller rapporten. Både her og i Als Fjord var der kraftigt iltsvind i både juli, august og september, og i Flensborg Fjord var problemet så stort, at der ifølge rapporten blev frigivet dræbende svovlbrinte fra fjordbunden.
Rapporten fra september er desværre ikke enestående for de sønderjyske fjorde, hvor kraftigt iltsvind er en tilbagevendende sommergæst, der ofte bliver hængende langt ind i efteråret.
Kraftigt iltsvind kan ødelægge et helt lokalt økosystem, og det manglende bundliv i form af planter, muslinger og gravende bunddyr kan øge risikoen for iltsvind yderligere.
Læs også: Sådan arbejder DN for at stoppe iltsvind
Hvis der skal skabes balance i havmiljøet igen, er det derfor vigtigt at gøre alt for at begrænse de næringsstoffer i fjordvandet, som skaber algevækst og iltsvind, mener Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening.
- Vi skal stoppe med igen og igen at recirkulere næringsstofferne i havbunden, som det sker, når der skrabes efter muslinger. På en uforstyrret havbund kan vi også få havets bunddyr, ålegræs og tang tilbage til at binde næringsstofferne, siger han.
Muslingeskrab forbudt i tysk del af fjord, men fortsætter på dansk side
Flensborg Fjord er grænsefjord mellem Tyskland og Danmark. Her er fiskeri med muslingeskraber forbudt i den tyske del af fjorden på grund af de skader, fiskeriet forårsager på havbunden. Men små 500 meter fra den tyske territorialgrænse i den danske del af Flensborg Fjord skraber danske muslingeskrabere videre i fjordbunden.
På den danske side af grænsefjorden er det nemlig fortsat tilladt at skrabe muslinger, selvom vandet i Flensborg Fjord og naturen på bunden er ramt af årlige iltsvind. Til stor ærgrelse for politikerne i de danske kommuner Aabenraa og Sønderborg på nordsiden af Flensborg Fjord.
- Det giver ingen mening, at muslingefiskeriet kan fortsætte med at ødelægge fauna og havbund på den nordlige danske del af Flensborg Fjord, mens det er forbudt i den tyske del mod syd. Her har tyskerne været mere ambitiøse i arbejdet med at få et godt vandmiljø i vores fælles fjord, siger den socialdemokratiske viceborgmester i Aabenraa Erik Uldall Hansen, der også er formand for Udvalget for Bæredygtig udvikling.
I den tyske del af Flensborg Fjord er muslingeskrab forbudt og det giver liv på havbunden med søpungen her, som ligner en plante, men er et dyr.
Muslingefiskeri bremser arbejde med at genoprette havnaturen
Både Sønderborg og Aabenraa kommune forsøger man på forskellig vis at reducere udledningen af næringsstoffer fra land. Det sker blandt andet ved at modernisere byernes kloaksystemer og etablere vådområder, der skal bremse kvælstof fra landbruget, inden det rammer fjorden. Men den indsats kan blive ramt af et fortsat muslingefiskeri, mener Sønderborgs socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen:
- Vi risikerer at miste opbakningen til en stor og samlet indsats for fjorden, hvis muslingeskrabet får lov at fortsætte. Landbruget synes, de gør deres for at begrænse udledningen, og hvis vi som kommune skal forsvare at pålægge borgere at betale for bedre kloakker og investere i stenrev, så nytter ikke noget, hvis effekten af de tiltag bliver ødelagt af muslingeskrab, siger han.
De sønderjyske politikere sendte for nogle år siden et brev til daværende fiskeriminister Mogens Jensen for at får stoppet muslingefiskeriet. Nu tror de på, at det vil lykkes med den trawlfri zone, der skal indføres i Bælthavene.
- Man bør lytte til os lokale, der bor her, hvor de skraber i havbunden, og ikke bare beskytte et muslingeerhverv. Det bør også være af national interesse i at bevare et sundt havmiljø lokalt, siger viceborgmester i Aabenraa Erik Uldall Hansen.
- Vi så gerne, at hele farvandet omkring Als og Flensborg fjord blev fri for bundslæbende redskaber som muslingeskrab. Det er utroligt, at vi ikke er lykkes med at få stoppet det for længst, lyder det samstemmende fra Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (Socialdem.)
Muslingebanker hjælper med at rense det plumrede fjordvand og skaber på sigt grobund for andet havnatur i fjorden.
Derfor kommer der iltsvind
- Iltsvindet skyldes udledningen af alt for mange næringsstoffer fra især landbrugets marker.
- Næringsstofferne giver opblomstring af mikroalger, der bruger ilten i havet ved deres nedbrydning.
- Det iltfrie vand danner sammen med svovlbakterier en giftig og dræbende cocktail, der slår alt fra ålegræs, bunddyr og fisk ihjel.
- Iltsvind er et voksende problem i de indre danske farvande og Østersøen.
- De sønderjyske fjorde ud mod Lillebælt er blandt de hårdest ramte havområder i Danmark.
