Når skybruddet rammer: Ukendte mængder spildevand ender i vandløb
Miljøstyrelsen har ikke overblik over, hvor meget urenset kloakvand der havner i danske åer, søer og vandløb.Når vi skyller ud i toilettet eller hælder opvaskevand ud i afløbet, er der risiko for, det ender i naturen.
For kloaksystemer og renseanlæg kan ikke følge med, når skybrud rammer landet med kraftig regn. I stedet bliver det overskydende spildevand ledt ud i danske vandløb.
Men hvor meget spildevand, der bliver udledt på denne måde, er ikke noget Miljøstyrelsen måler, skriver DR. Styrelsen har udelukkende indberetninger fra kommunerne og teoretiske beregninger. Og det er slet ikke nok, lyder vurderingen fra eksperter.
”Der er meget stor forskel på beregningerne og virkeligheden. Der sker mange ting ude i kloakken, som man ikke kan beregne sig til, så de holder ikke rigtig. Det bliver meget teoretisk alt sammen,” siger Claus Andersen, tekniker i vandmålingsfirmaet Danova, til DR.
Stor usikkerhed om beregninger
Det vækker bekymring hos Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, at Miljøstyrelsen ikke har overblik over forureningen af spildevand:
- Det er dybt kritisabelt, at spildevand ender i naturen, og derfor er det også helt uforståeligt, at man slet ikke kender omfanget af problemet, siger hun.
De beregninger, som Miljøstyrelsen benytter til at udregne spildevandsudledningen, er forbundet med en usikkerhed på mindst 150-200 procent, konkluderede en rapport fra DTU i starten af året.
Så for at finde frem til tallet for, hvor meget urenset kloakvand der havner i naturen, skal man gange Miljøstyrelsens og kommunernes officielle tal to gange, før de passer, lyder det i rapporten.
Miljøstyrelsens eneste konkrete data, er det, som kommuner og forsyningsselskaber registrerer, hver gang kloakvand løber ud og blander sig med bade- eller fiskevand i naturen. Men ifølge DR's kilder er der stor forskel på de mange forskellige procedurer for at indberette.
Måler udvalgte steder
Miljøstyrelsen er blevet præsenteret for kritikken, og de erkender, at de mangler viden om den præcise mængde af kloakvand, der løber ud i søer og åer.
Forklaringen bag det manglende overblik er, at det er dyrt at måle ved alle 5.000 overløbsværker, der findes i Danmark. De arbejder dog på at forbedre målingerne.
Miljøstyrelsen overvåger i stedet vandkvaliteten i åer, søer og langs stranden med målestationer, der er placeret strategisk rundt om i landet.
Miljøminister afventer mere viden
Maria Reumert Gjerding frygter, at det manglende overblik skyldes, at man ikke vil forpligte sig til at løse problemet:
- Jeg kunne være bekymret for, at grunden til, at man ikke kender den præcise mængde spildevand, er, at hvis man først ved, hvor stort et problem, vi står med, så har man også en forpligtelse til at gøre noget ved det, siger Maria Reumert Gjerding.
Spildevandsforurening
- Overløb fra kloakker er kilde til en række forskellige typer forurening - herunder organisk materiale, fosfor og kvælstof.
- Tal peger på, at overløb udgør 1,2 procent af den samlede kvælstofudledning til de danske vandløb. Derfor er kloakoverløb ikke en betydende kilde til kvælstofudledning.
- Organisk materiale forbruger ilt ved nedbrydning og omsætning. Derfor kan udledning af organisk stof give problemer med iltsvind i vandløb, søer og hav.
- Udledning af fosfor bidrager til vækst af alger, som især er et problem i søer.
At spildevandsforureningen er et problem erkender Miljøminister Lea Wermelin (S), men hun afventer mere viden fra Miljøstyrelsen, inden hun vil skride til handling.
Skybrud og kraftig regn ser ud til kun at blive en større udfordring i fremtiden. Derfor insisterer Maria Reumert Gjerding på politisk handling. Hun foreslår, at miljøministeren får kortlagt problemet og laver prognoser for, hvor slemt det bliver i fremtiden.
