Naturen er i krise som aldrig før
Fugle, insekter, fisk og planter uddør med en skræmmende hastighed. Og i Danmark er vi blandt de dårligste i EU til at passe på naturen. Naturen har brug for mere plads, hvis udviklingen skal vendes.Du tænker muligvis ikke over det, hvis du åbner vinduet en mild sommermorgen. For sandsynligvis bliver du stadig ofte mødt af en berusende kakofoni af fuglestemmer.
Men sandheden er, at stemmerne tilhører færre fuglearter end nogensinde. Mere end tre millioner fugle er forsvundet fra det åbne land i løbet af de seneste 30-40 år.
Og næsten halvdelen af de danske ynglefugle er så truede, at de risikerer at forsvinde fra den danske natur - hvis de ikke allerede er forsvundet.
Arter uddør hurtigere end nogensinde før
Bedre ser det ikke ud for hverken fisk, pattedyr, insekter, planter eller svampe. Arter og levesteder forsvinder hurtigere end nogensinde før i menneskets tidsalder.
Ifølge den danske rødliste risikerer 1.844 dyre- og plantearter at forsvinde fuldstændig, fordi de mangler plads og gode levesteder. Mange forskere mener, at vi er i begyndelsen af det, som de kalder den sjette masseuddøen af arter.
Og det skræmmer Maria Reumert Gjerding, der præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Ikke siden dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden i den femte masseuddøen, har vi oplevet et så drastisk fald i antallet af arter. Dengang skyldtes det et meteornedslag, men i dag peger pilen på os mennesker, og på den måde, vi udnytter planetens ressourcer og bruger pladsen på, siger hun.
Naturkrisen er mindst lige så alvorlig som klimakrisen
Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at naturens biodiversitetskrise er mindst lige så alvorlig som klimakrisen.
Klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger også uløseligt sammen, fordi naturen spiller en helt central rolle i løsningerne på klimakrisen. Havet, skove og vådområder er nemlig noget af det mest effektive til at hive CO2 ud af atmosfæren.
Læs også: Mere natur vil bidrage til at løse klimakrisen
Biodiversitetskrisen har da også politisk bevågenhed både nationalt og internationalt. I Danmark nedsatte regeringen i 2020 på Danmarks Naturfredningsforenings opfordring Biodiversitetsrådet, som blandt andet skal rådgive om en biodiversitetslov inden udgangen af 2022.
Og regeringen har sammen med støttepartierne afsat 888 millioner kroner til blandt andet etablering af 15 nye naturnationalparker og knap 75.000 hektar urørt skov.
Nuværende indsats er ikke tilstrækkelig
De nye grønne initiativer er dog langt fra nok, hvis biodiversitetskrisen skal stoppes, så naturen kommer tilbage i balance. Det mener Bettina Nygaard, der er seniorrådgiver på Institut for Ecoscience – Biodiversitet, Aarhus Universitet.
Hun har været med til at udarbejde to rapporter om biodiversitet, som blev udgivet i henholdsvis 2010 og 2020.
- Hvis man kigger på regeringens udspil i forhold til, hvordan man tidligere har prioriteret ressourcer til natur og biodiversitet, så er det et kvantespring fremad. Men når man ser på, hvor stort et areal, der egentlig er tale om, er det kun en dråbe i havet i forhold til at vende Danmarks udvikling på biodiversitetsområdet. De 15 naturnationalparker dækker under én procent af Danmarks areal, siger hun.
Naturen har brug for meget mere plads
Står det til Danmarks Naturfredningsforening skal naturen have mere end dobbelt så meget plads som i dag.
Det vil for eksempel sige mere urørt skov, større områder med marsk, hede, eng og mose, flere arealer med bølgende græs, vilde heste, elge og bisoner, flere naturhegn, flere søer og bugtende vandløb, et renere og mere mangfoldigt hav – kort sagt mere af alt det, der skaber biologisk mangfoldighed.
- Naturen har brug for store sammenhængende områder, hvor vi sætter naturens kræfter fri. Områder med vild, rig og mangfoldig natur – både på land og i havet – hvor de vilde arter kan trives. Og det forudsætter, at vi som mennesker accepterer, at vi en gang imellem må træde et skridt tilbage, og lade naturen få ret til at udfolde sig på sine egne præmisser, siger Maria Reumert Gjerding.
Fakta om dansk natur
- Danmark har i dag 10-15 procent beskyttet natur. Det gør os til det land med mindst EU-beskyttet natur.
- Under 1% er strengt beskyttet natur.
- 95% af Danmarks 60 naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet, er i en ugunstig bevaringsstatus – det vil sige i tilbagegang.
- 90 pct. af vores vandløb er blevet reguleret, udrettet og/eller nedgravet.
- Hastigheden hvorved arter uddør vurderes i dag at være mellem 10 og 1.000 gange højere end normalt pga. menneskelig aktivitet.
- Danmark er sammen med Bangladesh det mest opdyrkede land i verden – mere end 60% af det danske landeareal er udlagt til landbrug.
Naturen skal beskyttes med sin egen lov
Naturen er i så stor krise, at den har brug for sin egen lov, der forpligter Folketinget til at fastsætte bindende mål for indsatserne på linje med klimaloven, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Helt konkret skal loven blandt andet sikre, at 30 procent af Danmarks areal får status af beskyttet natur inden 2030. Det svarer til anbefalingerne i EU’s biodiversitetsstrategi. På den lange bane er det foreningens vision, at biodiversiteten i Danmark i 2050 ikke længere er truet af menneskelig påvirkning.
Hvis vi skal gøres os forhåbninger om at vende udviklingen, så kræver det altså en omfattende redningsplan og en helhjertet indsats fra alle parter.
- Det er ikke for sent, selv om situationen er dybt alvorlig. Vi mennesker er selv årsag til den sjette masseuddøen, men netop derfor kan vi også gøre noget ved den. Vi skal passe på bedre på natur vi har, og vi skal genoprette noget af det tabte, siger Maria Reumert Gjerding.
Artiklen er en redigeret udgave af Maja Plesners artikel fra vores medlemsblad Natur & Miljø.
