Der er både sjællandske skove og jyske klitheder blandt de ti naturområder, som regeringen i dag har udpeget som kommende naturnationalparker. Og de kommende naturnationalparker er en god nyhed for de mange truede arter, som lever i områderne.

I de kommende naturnationalparker vil naturen nemlig få bedre beskyttelse. Her vil naturen få førsteprioritet, så landbrug, skovbrug og andre former for økonomisk udnyttelse af naturen ophører.

- Naturen i Danmark har det elendigt, og mange arter er truede, fordi deres levesteder forsvinder eller på anden måde ødelægges. Derfor er det godt, at vi nu får etableret yderligere 10 naturnationalparker i nogle af landets skønneste naturområder, så vi kan beskytte og styrke biodiversiteten. Forhåbentlig kan det være et vigtigt skridt på vejen i forsøget på at stoppe tilbagegangen i vores natur, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Læs mere: Hvad er en naturnationalpark?

I forvejen var fem områder udpeget som naturnationalpark, så med dagens ti nye udpegninger vil der nu blive etableret i alt 15 naturnationalparker i Danmark. Derudover er det tidligere besluttet, at der skal etableres to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund, men den præcise placering af dem er endnu ikke fastlagt.

Her skal de 15 naturnationalparker ligge

De ti naturnationalparker, som er udpeget i dag er: Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn, Bidstrupskovene, Ulvshale Skov, Draved Skov og Kongens Mose, Nørlund Plantage og Harrild Hede, Mols Bjerge, Husby Klitplantage, Kompedal, Hanstholm, Læsø Klitplantage.

Hvad er en naturnationalpark?

  • En naturnationalpark er et større sammenhængende naturareal, hvor naturen har førsteprioritet.
  • I modsætning til de nuværende nationalparker må naturnationalparkerne ikke indeholde landbrug, skovbrug eller anden form for økonomisk udnyttelse af naturen.
  • Læs mere om naturnationalparker her

Hvorfor har naturen brug for naturnationalparker?

Målet med naturnationalparkerne er at forbedre kvaliteten af naturen og dermed biodiversiteten i Danmark. Og det er der desværre hårdt brug for.

Danmark er et af de mest naturfattige lande i Europa. Og trods en stigende indsats for naturen de senere år, så er den danske natur i fortsat tilbagegang. For eksempel er 95 procent af de naturtyper, som Danmark er forpligtet til at beskytte, i ugunstig tilstand. Og 1.844 arter i den danske natur er truede og risikerer at forsvinde på kort eller længere sigt.

- De senere års naturpleje har desværre vist sig ikke at have en tilstrækkelig effekt på biodiversitetskrisen. Så jeg synes, at det er fremragende, at de nye naturnationalparker er med til at udmønte forskernes anbefalinger til, hvordan vi får stoppet tilbagegangen i vores natur, siger Maria Reumert Gjerding.

Læs mere: 10 dyr som vil få bedre levesteder i naturnationalparker

For at genoprette naturen er der brug for flere tiltag ifølge 16 af de førende danske biodiversitets-eksperter. Og det er netop flere af disse tiltag, som naturnationalparkerne skal indføre:

  1. Etablering af store naturområder, der får lov at passe sig selv.
  2. Genopretning af naturlige vandforhold i alle dele af landskabet i form af oversvømmelser, vandhuller, moser m.m.
  3. Udlægning af skov, der passer sig selv, og hvor ødelagte vådområder gendannes, og der ikke drives skovhugst – såkaldt ”urørt skov”.
  4. Skabelse af betingelser for naturpleje ved hjælp af store græsædere (f.eks. heste, køer, kronhjorte og elge), der kan skabe variation i landskabet.
  5. Sikring af mere sammenhæng i naturen via små naturområder og korridorer, der kan forbinde de store områder, så dyr og planter nemmere kan komme omkring i landskabet.

Læs mere: Se eksempler på hvordan helårsgræssende dyr hjælper naturen

Nu skal der laves lokale planer for områderne

Naturnationalparkerne er det seneste år blevet debatteret meget - især planerne om at udsætte store dyr som heste og køer. For eksempel er nogle borgere bekymrede for, om de fortsat vil kunne dyrke deres fritidsinteresser som motionsløb, ridning og cykling, når der skal være store dyr i naturområderne. Og andre er bekymrede for om dyrevelfærden for dyrene vil være god nok.

Læs mere: Dyretisk Råd mener, at fritgående dyr i naturen vil få et godt liv

Derfor vil Miljøministeriet for hvert enkelt område lave beredskabsplaner, der skal sikre dyrevelfærden for de store dyr i områderne. For eksempel kan dyrene blive fodret, hvis der opstår nødsituationer under en hård vinter, hvor der bliver mangel på føde i naturen. Og i i hver naturnationalpark bliver der etableret lokale følgegrupper med repræsentanter for lokale foreninger. Her skal der findes de bedste lokale løsninger, som både tilgodeser friluftsliv og naturen.

- Det er selvsagt afgørende at tage de lokale borgeres bekymringer alvorligt, så der bliver fundet så gode lokale løsninger som muligt. Men det er også vigtigt at huske på, at de 15 naturnationalparker samlet udgør under én procent af Danmarks areal. I 99 procent af landet vil vi mennesker og vores aktiviteter stadig have førsteprioritet. Og i naturnationalparkerne vil der stadig være rig mulighed for friluftsliv og naturoplevelser, også selv om naturen nu får førsteprioritet, siger Maria Reumert Gjerding.

Læs mere: Større naturoplevelser venter - 6 ting du kan opleve i naturnationalparker

Et stort skridt - men naturen har brug for endnu mere hjælp

Det er regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, der står bag etableringen af de 15 naturnationalparker. Oprindeligt var målet, at de skulle være på i alt 60.000 hektar svarende til størrelsen på Bornholm.

Men de 15 valgte naturnationalparker ender med at være på i alt omkring 25.000 hektar. Og flere af naturnationalparkerne er under 1.000 hektar, hvilket flere forskere ellers har anbefalet som minimumsstørrelse.

- Vi havde selvfølgelig gerne set, at naturen havde fået førsteprioritet i endnu større sammenhængende områder, for vi har også brug for mere sammenhæng mellem naturområderne, hvis vi skal genetablere de skadede økosystemer. Men de 15 naturnationalparker er et vigtigt og stort skridt i den rigtige retning, siger Maria Reumert Gjerding.

Læs mere: Børnehave elsker at dele skov med græssende dyr

Udover naturnationalparkerne har regeringen også planer om at etablere 75.000 hektar urørt skov. Når de planer er udført, vil strengt beskyttet natur stadig kun udgøre under tre procent af Danmarks areal.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at 20 procent af Danmarks areal skal være strengt beskyttet natur senest i 2050. Derfor er der helt grundlæggende et kæmpestort behov for at give naturen mere plads i Danmark.

Læs mere: Naboer til naturområder med græssende er begejstrede

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57