Pibeand er en af de truede arter, som fortsat må jages.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har i dag modtaget anbefalinger til nye jagttider fra vildforvaltningsrådet. Rådet består af brancheorganisationer og foreninger, hvor også Danmarks Naturfredningsforening er med.

Anbefalingerne betyder, at man fortsat vil tillade jagt på truede fuglearter som eksempelvis atlingand, pibeand og taffeland. Arterne er på EUs rødliste over truede arter, men er ikke omfattede af en EU- forvaltningsplan, som ifølge EU er forudsætningen for jagt på sådanne arter.

- Vi har forgæves peget på dette forhold under drøftelserne. Vi er både forundrede og ærgerlige over, at flertallet har tilsidesat EUs meget klare retningslinjer for jagt på rødlistede fuglearter. Her er fagligheden beklageligvis kommet til kort, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Samlet set lægger de nye anbefalinger op til at udvide jagtmulighederne for ni arter, mens den bliver begrænset for fire arter. Det er miljø- og fødevareministeren, der fastsætter jagttiderne, efter at have modtaget anbefalinger fra rådet.

Jagt på måger

Der lægges også op til, at der fremover skal kunne jages sølvmåger, hvilket ellers er forbudt i dag.

- Der har været et klart ønske fra jægerne om at få jagt på mågerne. Juridisk og biologisk er det muligt for nogle af arterne, men der er stor risiko for forveksling af ungfugle. Desuden forudsætter jægernes egne jagtetiske regler, at de dyr man skyder, skal bruges og ikke smides væk. Om interessen for at spise måger holder vil tiden vise med jagttid på sølvmågen. Men der er i Vildtforvaltningsrådet enighed om, at ser vi eksempler på "lerdue-skydning" eller at nedlagte måger blot efterlades, tager vi jagttiden op til genovervejelse, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Nye principper for jagttider

På trods af anbefalingerne om jagt på truede dyrearter, så er der fremskridt på visse punkter i de nye anbefalinger, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Vildtforvaltningsrådets indstilling til ministeren om jagttider tager som noget nyt udgangspunkt i målsætninger for de enkelte arter, samt nogle grundlæggende juridiske-, biologiske- og etiske forudsætninger.

- Det har været et meget langt og ressourcekrævende forløb, blandt andet fordi vi for alle arter har skullet fastsætte målsætninger for første gang. Vi kan ikke bakke op om alle dele af indstillingen, men vi er glade for de nye principper, der forudsætter stor faglighed i drøftelserne, fortæller Ella Maria Bisschop-Larsen.

Eksempler på at det ny princippapir har virket efter hensigten er tyrkerduen, haren og agerhønen:

- Tyrkerduen er i tilbagegang, men målsætningen er fremgang. Derfor må ske en indskrænkning i jagttiden. Omvendt er jagttiden udvidet for hare og agerhøne, i områder hvor bestandene kan tåle det, mens jagttiden er uændret, der hvor vi ikke har set en ønsket fremgang i overensstemmelse med målsætningen, forklarer Ella Maria Bisschop-Larsen.

Du kan læse mere om rådets anbefalinger på miljøstyrelsens hjemmeside. Her finder du også de nye anbefalinger til jagttider for hver enkelt art.