DN dumper stærkt forsinket vandmiljøplan
Regeringen har efter løftet pegefinger fra EU endelig udsendt vandmiljøplanen for 2021-2027, men den får langt fra vandmiljøet i god tilstand, vurderer Danmarks Naturfredningsforening.
De skulle egentlig gælde fra 2021. Men først nu har miljøminister Magnus Heunicke lanceret den vandplan, som skulle sikre, at Danmark lever op til EUs vandrammedirektivet, der skal bringe vandmiljøet i danske søer, åer, vandløb og kystområder i god økologisk tilstand fra 2027.
Men planen dumper fælt, mener direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby.
- Jeg har svært ved at se, hvordan regeringens stærkt forsinkede plan får det danske vandmiljø i god tilstand, som ellers er meningen med vandrammedirektivet. Indsatsen er for lille og usikkerhederne for store. Den leverer simpelthen ikke et troværdigt bud på, hvordan vi løser problemerne med landbrugets udledning af næringsstoffer og skaber bedre forhold i vores søer, åer og vandløb, siger Lars Midtiby.
Udskyder indsats til genbesøg i 2024
Planerne er sidste skud i bøssen for at leve op til vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand for det danske vandmiljø i 2027, og udfordringerne er store.
Vandmiljøets tilstand i Danmark er rystende ringe. Blot 5 ud af 986 søer og 5 ud af 109 kystvande er ifølge Miljøstyrelsen i god økologisk tilstand. Samtidig er kvælstofudledningen ikke faldet, trods årevis med politiske intentioner om at nedbringe den.
Kvælstofudledningen der særligt kommer fra landbrugets brug af gylle og gødning er en af de største presfaktorer for økosystemerne i danske fjorde og indre farvande.
Ifølge NOVANA’s seneste årsrapport om vandløb blev der i 2021 udledt godt 54.600 tons, korrigeret for udsving i vejret fra år til år. Det er langt fra de 38.300 tons, som Miljøstyrelsen har vurderet, at kvælstofudledningen skal sænkes til for at opnå god økologisk tilstand i de kystnære havområder.
- En stor del af øvelsen med de her vandplaner ser ud til at være at udskyde indsatsen til det planlagte genbesøg i 2023-24 – både når det gælder kvælstofindsatsen og genopretning af vores søer, åer og vandløb – men det er simpelthen naivt at tro, at problemerne kan løses i sidste øjeblik. Det her sikrer ikke, at vi lever op til EUs regler for miljø- og naturbeskyttelse, som vi i Danmark ellers har forpligtiget os til, siger Lars Midtiby.
Langtfra alle søer og vandløb beskyttes
Selvom vandrammedirektivet pålægger EUs medlemsstater at beskytte vandmiljøet generelt, så er store dele af det danske vandmiljø ikke med i planerne. Der kun er et miljømål for ca en fjerdedel af de danske vandløb, og under en procent af de danske søer.
- Der er gennem årene skåret ned og skåret ned på ambitionerne for beskyttelsen af vandmiljøet, og det er en falliterklæring, at vi nu er nede på, at man kun vil lave en indsats for under en procent af søerne. Det må kunne gøres bedre, siger Lars Midtiby.
Nye tal fra Aarhus Universitet viser, at miljøet i de danske søer har fået det værre, hvilket bare gør opgaven endnu større.
Kvælstofindsats dumper
Planerne er samtidig en udmøntning af landbrugsaftalen fra efteråret 2021, hvor det blev besluttet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.100 tons pr. år senest i 2027, så Danmark dermed kan opnå god økologisk tilstand langs kysterne, som er opdelt i 109 såkaldte kystvande.
Dengang var Danmarks Naturfredningsforening ude og kritisere kvælstofindsatsen for at være utilstrækkelig – blandt andet fordi indsatsen i høj grad er baseret på frivillige virkemidler, som historisk ikke har virket, og fordi der kun er anvist reduktioner på 10.800 tons – resten skal findes ved genbesøg i 2023/24.
- Det er useriøst, når regeringen på den ene side skilter med, at de vil leve op til vandrammedirektivet, og på den anden side lancerer en plan med usikre og frivillige virkemidler, som ikke engang anviser reduktion på de 13.100 tons kvælstof, som Miljøstyrelsen har vurderet, er nødvendigt for at leve op til vandrammedirektivet, siger Lars Midtiby.
Savner realisme i planerne
Danmarks Naturfredningsforening savner også en vurdering af, om de planlagte indsatser rent faktisk vil virke. Fx blev der med anden generations vandplaner udpeget 24 søer til sørestaurering – men blot 3 er udført. Og der blev planlagt en indsats overfor ca. 3.600 km vandløb, men reelt er der i anden planperiode blot gennemført eller meddelt tilsagn til vandløbsrestaurering på ca. 1700 km vandløb – altså langt fra det planlagte.
- Vi har svært ved at se, hvorfor skulle de nye planer pludselig virke bedre? Der mangler noget realisme i forhold til, om planerne rent faktisk vil virke bedre end de gamle, siger Lars Midtiby.
Du kan finde Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til vandplanerne her.
