Den kendes på sit lille fipskæg, store øjne og markante overbid. Torsken er en af de mest populære fisk i Danmark, hvor den har fået en stor – ofte liden flatterende - plads i det danske sprog med bl.a. tanketorsk og torskedum.

Torsken har været danskernes foretrukne nytårsspise og er blevet fanget, flået og fortæret her siden stenalderen, hvorfra dens ben er fundet i køkkenmøddinger. Torsken har længe været en kongefisk for passionerede lystfiskere og driftige erhvervsfiskere.

Men måske er det snart slut med torsken, som vi kender den. Hvis vi fortsat skal kunne fiske og nyde torsk i fremtiden, skal vi beskytte torsken langt bedre.

Sandsynligt farvel til torsken i Østdanmark

Siden 80’erne har det været én lang nedtur for bestanden af den ikoniske danske torsk i Østersøen og i de indre danske farvande.

Nu står det så skidt til her, at eksperterne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, kaldet ICES, anbefaler at sænke fiskekvoterne drastisk i 2022 for torskene vest for Bornholm til godt en sjettedel af, hvad den var for 2021. Fra 4000 ton til små 698 ton torsk.

Det er vel at mærke både for det kommercielle fiskeri og det rekreative fiskeri med bl.a. fiskestang og mindre garn.

- Det understreger, hvor dårlig miljøtilstanden i Østersøen er, når torsken er så hårdt presset, at ICES anbefaler en 80 procent reduktion i fangstmulighederne, siger havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Cathrine Pedersen Schirmer.

Læs også: Eksperter råber vagt i gevær: Torsk og sild i Østersøen er i markant nedgang

Torsken skal have en pause

De 698 ton torsk er det, eksperterne vurderer, at europæiske fiskere maksimalt kan tage ud af torskebestanden i 2022 i vestlige del af Østersøen og de indre danske farvande, hvis torsken skal have en chance for bare at overleve her. Danske fiskere får 304 ton af den pulje, hvis kvoten sættes efter eksperternes råd.

Men de 698 ton torsk skal ses i lyset af, at det rekreative lyst- og fritidsfiskeri alene vurderes til at fange over 1000 ton torsk om året i området. Oveni kommer den mængde af torsk, som erhvervsfiskerne ikke kan undgå at fange, når de fisker efter for eksempel rødspætter.

- En kvote på 698 ton er reelt en nedlukning af et målrettet fiskeri af torsk i området, lyder det fra havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Cathrine Pedersen Schirmer.

Læs også: Vores sårbare natur i havet har det elendigt

Den vestlige torskebestand følger derfor desværre den sammen nedtur, som har ramt dens nordlige og østlige fætter i Kattegat og i det østlige Østersøen. Målrettet fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen blev lukket i 2019, og torsk må derfor alene fiskes, hvis det sker som bifangst.

- Torsken er nu så hårdt presset i hele Østersøen, at vi helt bør stoppe med at fange torsk her. Hvis man som forbruger vil hjælpe torsken, så kan man undgå at spise torsk fra Østersøen, siger havpolitisk seniorrådgiver Cathrine Pedersen Schirmer.

Læs også: Genopretning af stenrev fik antallet af torsk til at eksplodere

Ministre skal redde Østersøen sammen

Midt i oktober skal EU's fiskeriministre mødes for sammen at beslutte, om de vil følge eksperternes anbefalinger til torskekvoter for 2021 for at bremse det bratte fald i bestanden. Efteråret bliver dermed skæbnesvangert for torskene.

Samtidig skal Østersøens fremtid til debat, når Europas miljøministre skal mødes for at beslutte, om de vil iværksætte en redningsplan for Østersøen. Farvandet er ramt af en dræbende cocktail af forurening, klimaforandringer, overfiskeri, fiskeri med bundslæbende redskaber og ikke mindst iltsvind grundet en alt for stor udledning af næringsstoffer til havområdet.

- Udledningen af kvælstof og fosfor fra landbrug og byer omkring Østersøen skal reduceres markant, og det skal ske hurtigt, siger havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Cathrine Pedersen Schirmer, og hun fortsætter:

- En større del af Østersøen skal beskyttes mod skadelig menneskelig aktivitet, så fisk og planter kan komme sig her. Og så skal fiskeri med bundslæbende redskaber reduceres, og der skal være bedre kontrol med, at fiskefartøjer i Østersøen overholder reglerne i området, siger hun.

Det vedtog fiskeriministrene sidste år

EU's fiskeriministre vedtog sidste år en torskekvote på 4000 ton for den vestlige torsk - en forøgelse med 5 pct. fra 2020 kvoten.

Det lå dengang stadig indenfor den bæredygtig grænse ICES rådgav om, men var lidt højere end hvad Kommissionen og NGO’erne mente skulle fiskes.

Ministrene vedtog også en lukkeperiode i februar og marts for torskefiskeri – dog ikke med garn. Og en begrænsning på det rekreativt fiskeri (lyst- og fritidsfiskere) til max fem stk. torsk pr. dag, og kun to stk. i februar og marts.

Skriv under og beskyt havet

  • Vær med til at presse på for, at 30 procent af vores fælles hav skal beskyttes.
  • En beskyttelse af 30 procent af havet vil give torsken flere levesteder, som ikke er forstyrret af skadelig menneskelig aktivitet som fiskeri med bundslæbende redskaber.
  • Med en streng beskyttelse af havnaturen kan torsken og de andre pressede fiskebestande få fred til at komme sig og vokse sig stærk igen.
alt
Cathrine Pedersen Schirmer
Chefrådgiver hav- og fiskeripolitik

Fra almindelig fisk til kollaps

  • Torsk har været en af Danmarks og Nordeuropas mest almindelige fiskearter, og i midt-80'erne blev der fanget og landet svimlende 400.000 ton torsk på Bornholm om året.
  • Men bl.a. ødelæggelse af levesteder, forurening, overfiskeri og iltsvind har presset torsken så meget, at selv lystfiskeri er med til at true torsken.
  • Fiskerieksperterne i ICES anbefaler, at kvoten for vesttorsk i 2022 ikke overstiger 698 ton - i 2021 er kvoten på 4000 ton.
  • Torskefiskeriet øst for Bornholm er helt lukket ned, og eksperterne anbefaler her en fortsat lukning i 2022 for at undgå kollaps.
  • Et kollaps betyder, at der er så få fisk tilbage, at bestanden ikke kan genetablere sig selv til sunde niveauer og derfor på sigt risikerer at forsvinde helt.
alt
Claus Garde Bergmann
Presseansvarlig for hav og fiskeri