Nyhed

Så skadeligt er sprøjtegift i drikkevandet

Eksperterne er bekymrede over de mange fund af sprøjtegift i vores drikkevand. Se hvorfor.

12. september 2018

Sprøjtegift er designet til at slå levende organismer ihjel, fx insekter og svampe. Det betyder, at de oftest også virker giftige på andre organismer. Altså kan nogle sprøjtegifte virke skadelige på menneskers sundhed.

Derfor er eksperterne bekymrede over, at der findes stadig flere rester af sprøjtegifte i vores drikkevand.

- Jeg synes, at det er bekymrende, at forureningen af grundvandet med pesticider er mere udbredt end tidligere antaget, og at man finder flere stoffer, som ikke har været omfattet af overvågningen, siger Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Hun bliver bakket op af sin kollega.

- Situationen er uheldig, fordi myndighederne har godkendt sprøjtemidler på forkert grundlag, og fordi vi gerne vil have rent grundvand – også af hensyn til menneskers helbred, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og forskningsleder ved Syddansk Universitet.

I 1984 fastsatte EU en grænse for, hvor meget sprøjtegift der må være i drikkevandet. De satte grænsen til den laveste værdi, man på det tidspunkt kunne måle, fordi holdningen var klar: Vi vil ikke have nogen form for giftrester i drikkevandet.

En ganske ubehagelig cocktail

Miljøstyrelsen har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at udarbejde et notat, der viser, hvor stor en sundhedsrisiko et enkelt af de stoffer, der er blevet fundet i drikkevandet, udgør for et barns sundhed.

Det viser, at et barn på et år hver dag skal drikke 40 liter vand med rester af nedbrydningsproduktet N,N-dimethylsulfamid, før det udgør en sundhedsmæssig risiko. Det skriver Jyllands-Posten.

Men ifølge eksperterne giver det ingen mening at se på et enkelt stof isoleret set. For at vurdere den sundhedsskadelige risiko, bliver man nødt til at se på alt, hvad mennesker bliver udsat for. Den såkaldte cocktaileffekt.

Gift er gift

Sprøjtegift, pesticider, sprøjtemiddel og plantebeskyttelse. Det er alt sammen navne for det samme.

DN kalder det sprøjtegift for at gøre det tydeligt, at gift er gift.

Vi bliver udsat for rester af sprøjtegift i vores drikkevand og mad samt andre skadelige stoffer fra fx fødevareemballage, legetøj og andre produkter. Og selvom en lille dosis af hvert enkelt stof virker uskadelig, kan kombinationen af flere forskellige stoffer være skadelige.

- Cocktaileffekten er især bekymrende, hvis stofferne har den samme type effekt, fx hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, siger Ulla Hass, der er professor emeritus ved DTU Fødevareinstituttet.

Hun sammenligner det med alkoholindtaget under en julefrokost, hvor du både drikker øl, glögg, vin og snaps. Hvis du ser på hvert enkelt genstand isoleret set, så bliver du ikke fuld og kan godt køre bil.

- Men sådan er der forhåbentligt, ingen der tænker, siger Ulla Hass.

Ingen ved for alvor, hvor skadeligt det er

Forskerne ved, at nogle sprøjtegifte er skadelige for mennesker, og særligt når de bliver udsat for flere forskellige stoffer med skadelige effekter. Desværre er det nærmest umuligt at undersøge præcis, hvor skadelige de er.

- Vi ved i realiteten ikke, hvad lave eksponeringer af pesticider over tid betyder for vores sundhed. Så jeg kan ikke svare på, om det er farligt, for det er der ikke nogen, der ved, siger Helle Raun Andersen fra SDU.

- Generelt mener jeg, at eksponering for pesticider giver et bidrag til uønskede cocktaileffekter i forhold til menneskers sundhed, men det er svært at vurdere, hvor stort bidraget er. Der mangler desværre bedre data om både en hel del pesticiders sundhedseffekter og om menneskers eksponering for pesticider og andre kemiske stoffer for at kunne vurdere, hvor stor den samlede risiko er, siger Ulla Hass fra DTU Fødevareinstituttet og fortsætter:

- Vi ved ikke, hvad det betyder på den lange bane. Så spørgsmålet er, om vi skal tage chancen eller løbe risikoen?