”Så snart vi vender ryggen til naturen, kommer den igen”
Den vilde natur spirer frem på Naturdestination Skovsgaard på det sydlige Langeland. Og efter godt to år med vildgræsning er forventningen, at naturen denne sommer for alvor vil slå igennem.
Ved foden af et stort, væltet træ er en smuk langhåret ko ved at spise af træets rødder og grene. På en strandeng går omkring ti Exmoorponyer og græsser, og lidt væk – i fred for flokken – står en hoppe med sit føl, der kun er et døgn gammelt. Lærken svæver over marken, mens to gravænder leder efter føde i en lille sø.
Det naturskønne område hører til Naturdestination Skovsgaard på det sydlige Langeland. Området er ejet af Danmarks Naturfond, der er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening.
Skovsgaard besidder i alt 400 hektar jord, der i århundreder har været drevet som landbrug og skovbrug. Men i efteråret 2020 blev 245 hektar lagt om til vildgræsning med to robuste racer: skotsk højlandskvæg og Exmoorponyer. På sigt skal også tamgrise græsse i området, alt sammen for at gavne naturen og biodiversiteten. Et projekt, som den tidligere naturforvalter Kristian Graubæk var med til at udvikle og starte.
- I Danmark har vi gennem mange år været utrolig dygtige til at tæmme naturen ved at dræne jorden og opdyrke den. Og det betyder, at vi nu står i en gigantisk biodiversitetskrise, hvor arter uddør i et voldsomt tempo, fortæller han og fortsætter:
- Men naturen er sindssygt stærk og meget robust. Så snart vi vender ryggen til naturen, så kommer den igen. Det har vi også oplevet her på Skovsgaard, og potentialet er kæmpestort. Min forventning er helt klart, at naturen for alvor vil slå igennem denne sommer.
Skovsgaard har det hele
Skov, krat, strandenge, moser, kildevæld, gamle egetræer og de såkaldte hatbakker med tørre grusskråninger. Når heste og kvæg bevæger sig rundt på området, roder de op i jorden, skider, æder løs af græs, blomster og buske og skaber dermed variation. Lys og varme til insekter, næring til insektlarver, som igen bliver mad til fugle, og små bare pletter, hvor blomster kan få plads til at sætte frø og vokse op.
Og allerede sidste år kunne man opleve et væld af blomster rundtomkring på Skovsgaards arealer, der lyste op i gule, røde og lilla nuancer. Man kan blandt andet være heldig at se flere slags orkideer som majgøgeurt, skovgøgeurt og tyndakset gøgeurt, og sommerfugle og vilde bier svirrer rundt. Forventningen er, at man i år også vil kunne opleve blomstrende roser, tjørn, brombær og mirabeller, der vokser vildt ude på enge og overdrev.
- Det er meget fascinerende at gå rundt blandt så mange blomster. Men mit yndlingsområde på Skovsgaard er et lille askekrat. Det er megasejt og megasjældent, fortæller Kristian Graubæk begejstret.
Små pilekrat og sumpede områder har tidligere været almindelige i Danmark, men fordi vi har drænet landskabet så meget, er det en sjældenhed i dag. Men vand i skoven giver lyse områder, da kun få træer kan vokse i vand, og kombinationen giver fugtige og tørre partier, der understøtter forskellige plantearter, og vand er desuden livsvigtigt for padder og insekter som guldsmede.
Kratlandskaberne kan bestå af små ege, ahorn, birk og tornede buske som slåen, mirabel, tjørn og rose, som dyrene går og nipper af. Træerne vokser op som små bonsaitræer og skaber krat, hvor fugle kan bygge rede og søge ly, og krattene er med til at give læ og øge temperaturen ved jordoverfladen, hvilket øger antallet af flyvedage for sommerfuglene.
Læs også: Her har vild natur givet fire gange så mange orkidéer
Men præcis hvilke arter der vil komme, og hvordan landskabet vil udvikle sig, kan ingen sige, nu skal naturen have lov til at gå sin gang. Det fortæller Tora Finderup Nielsen, der er biolog og forsker ved Aarhus Universitet. Hun er tilknyttet Skovsgaard, hvor hun forsker i, hvordan især planterne tilpasser sig græssende heste og kvæg, og hvordan naturen udvikler sig.
- Vi skal slippe tøjlerne og lade dyrene bestemme, hvor der bliver lysåbent, hvor der bliver skov eller krat, og så kan vi begynde at undersøge det liv, der opstår, siger hun og understreger, at de store græssende dyr er helt nødvendige.
- De planter, som jeg undersøger, har udviklet sig gennem millioner af år, og set i det perspektiv er vores tid bare en lille parentes. For ’bare’ 130.000 år siden levede der mammutter, kæmpehjorte og skovelefanter, og de har været med til at skabe vores landskab. I dag er de største vilde græssere i Danmark rådyr og dådyr, og de er simpelthen ikke store nok til at skabe den varierede natur, som arterne af planter og dyr er tilpasset.
Læs også: Sådan hjælper vilde heste og køer naturen på Skovsgaard
Skovsgaard genåbnede 1. april med nye og større ambitioner. Håbet er at kunne tiltrække endnu flere gæster, der kan nyde en lækker frokost i den nyåbnede café, få fantastiske naturoplevelser, blive inspireret i naturværkstedet og opleve koncerter, udstillinger og meget mere.
