Sådan sanker du frø til din have og altankasse
Det er ved at være efterår og planterne har sat frø. Derfor er det også sæson for at samle, tørre, gemme eller genså frø i haven og på altanen.Lige nu er det oplagt at komme i gang med at sanke frø fra vilde planter. Rigtig mange vilde planter har nemlig sat frø for at sikre deres afkom til næste år.
Hvis du vil gøre noget godt for naturen og hjælpe med at sørge for, at der er mad til næste års vilde bestøvere, så skal du læse med her.
I bonus får du en skøn blomstrende have eller altankasse at glæde dig over.
Bare husk, at når man sanker frø, så skal man ikke at tage dem alle sammen. Når man lader en del frø stå tilbage, så kan planterne nemlig stadig sprede sig naturligt, og samtidig kan andre også tage nogle frø med hjem.
5 gode råd
1. Gå efter ’’sikre hits’’
Har du i løbet af sommeren bemærket planter, som bier og sommerfugle flokkes om? Så kan du med fordel opsøge dem igen og sanke deres frø.
Gode planter til bier og sommerfugle, som du kan sanke frø fra i efteråret, er bl.a. storkenæb, merian og akkeleje.
Storkenæb: Flere arter af storkenæb er klar til at sanke. Kig efter ’’næbbene’’ der er tilbage – i bunden sidder frøene, hvis de ikke er tabt. Du kan også finde dem på jorden under planten.
Merian vokser i naturen, men findes også som krydderurt i haven. Frøene er meget små og drysser ud af de visne blomsterstande. Merian er en fremragende bi- og sommerfugleplante henover sommeren.
Både storkenæb og merian findes i både vilde og dyrkede udgaver.
Akeleje er egentlig ikke en hjemmehørende plante, men særligt humlebierne er ret tossede med den, da den er en god kilde til nektar. Har du akelejer i haven, så er der ofte huller i alle blomsterne. Det skyldes, at det er de færreste bier, der har en tunge, der er lang nok til at nå op og suge nektar, så i stedet bider bierne hul i toppen af blomsten, så de kan suge det ud der.
De visne frøstande er fulde af små, birkeslignende frø. Tag dem nu og tør dem, så de ikke går til i fugt. Hvis frøstanden ’’rasler’’, når du plukker den, er frøene fine og tørre og kan drysses direkte ud, der hvor du vil have planten.
Almindelig kællingetand er værtsplante for flere sommerfugle: Gråbåndet bredpande, Orange høsommerfugl, Dværgblåfugl, Argus blåfugl, Foranderlig blåfugl og Alm. blåfugl. Derudover er den en magnet for de vilde bier (især humlebier). Den hører til ærteblomstfamilien, så den sætter bælge hvor ærten/frøene er i. Når bælgen er sort og tør, er frøene klar til at indsamle.
Foto: Merian er en skøn plante til både bierne og dig.
2. Så dine frø NU og få gavn af naturens egen fryser
Nogle frø kræver kulde for at spire, dem kalder man kuldekimere. Det er især flerårige, der er kuldekimere. Det betyder, at frøene kræver en periode med kulde og derefter varme for at kunne spire.
I naturen er kuldekimere i dvaletilstand, når de løsner sig fra moderplanten i efteråret. Dvaletilstanden ophæves kun, når frøene udsættes for kulde i løbet af vinteren. Det er en slags beskyttelse, der sikrer, at frøene ikke spirer om efteråret for så at dø, når frosten sætter ind.
Når det bliver lunt om foråret, spirer frøene, og den lille spirende plante kan klare sig.
Derfor anbefaler vi, at du sår dine frø nu – så får de nemlig en tur i ’’naturens egen fryser’’ i vinterens løb. Sår du dine blomsterfrø i foråret, kan du godt risikere, at de ikke vil spire – medmindre du altså giver dem et par dage i din egen fryser først. Det er selvfølgelig også en mulighed.
3. Så frøene øverst i jorden - de skal have lys!
Frøene stiller også forskellige krav til, hvor dybt de skal sås. De fleste af de frø, vi sanker, er lysspirende. Det betyder, at de ikke må dækkes til med jord, men blot trykkes så meget, at de får god kontakt med jorden.
Det er typisk bittesmå frø fra eksempelvis valmuer, primula, merian, akeleje mv.
Tip: Når du sår frøene ud til en blomstereng, kan du blande de små frø op med sand, så de er lettere at sprede ud.
Foto: Tørrede frøstande fra havevalmuer
4. Græs er ikke altid en fordel
Du kan med fordel give græsset i din have lidt ’’tæv’’, så dine frø får mulighed for at spire uden stor konkurrence.
Græs er nemlig ekspert i at udkonkurrere alt andet med sine rødder og hurtige vækst. Hjælp din blomstereng af frø på vej ved at skrælle det øverste lag græs af. Det er især en god idé, hvis du har meget næringsrig jord i din have, hvilket de fleste har.
Få hele guiden til at plante vilden i haven her
Herefter kan du blande dine frø op noget sand, da det gør det nemmere at udså dem jævnt. Lav evt. en afgrænset blomstereng, hvor du slår græsset helt fint op til dér, hvor du har etableret engen.
5. Kan man ikke bare købe nogle frø?
Hvis man ikke får sanket sine egne frø, kan man også købe vildengsblandinger. Det er en super idé! Husk dog at gå efter danske, vilde arter, dem forstår vores bestøvere altid, hvordan de skal få mad ud af.
Undgå at købe frøblandinger med græs i – græsset skal nemlig nok komme af sig selv. Og så skal de bare i jorden nu, så de kan nå at få lidt frost inden de skal spire igen til næste år.
Udover at købe frø, kan man også bytte sig til frø. Du kan finde frøbytterne på Facebook eller ved at besøge ’’frøsamlernes’’ hjemmeside.
I en periode var det rent faktisk forbudt at bytte frø (noget med kontrol med afgrøder og fødevaresikkerhed), men nu er det igen blevet lovligt, så det er bare med at sanke, bytte og give den gas med blomsterne!
