Denne sommer har de danske slanger fået lidt mere opmærksomhed end normalt. Sammen med hugormen er snogen blevet lidt af en mediedarling.

På grund af tørken har slangerne nemlig haft svært ved at finde vand, og derfor har vi flere steder i landet kunnet opleve, at snogen er taget en tur på stranden.

En af dem, der fik selskab af snogen på stranden, er Anne Navntoft fra København. På en badetur ved Bøtø strand på Falster, hvor familien har sommerhus, svømmede en lille snog hende glædeligt i møde. Efterfølgende på stranden pakkede den sig ind i hendes tøj og forsøgte også at komme et smut ned i en sko for at skjule sig lidt - trods alt.

Normalt er snogen ellers meget sky, og den kan derfor være svær at komme tæt på, når den da ikke lige svømmer rundt i havet med os på en varm sommerdag. Parring er en anden ting, der får snogen til at ændre adfærd.

Uendeligt mange bejlere

Når snogen skal parre sig, så er det nærmest et massebryllup - lige bortset fra, at der kun er en hun, som mange hanner må kæmpe om. Det kan hurtigt komme til at ligne en omgang kluddermor, når snogene er i gang.

Snogehunnen er ofte større hannen, og derfor kan hun være nemmere at få øje på i den store brydekamp. Hunnen afgiver en duft, der fortæller hannerne, at hun er klar til at parre sig.

Når de først er i gang, så glemmer de gerne at holde øje med mulige farer.

En helt masse æg

Når snogen er blevet befrugtet, bær den på æggene i tre måneder. I løbet af disse måneder prøver den at finde et lunt sted, hvor den kan lægge dem. Da snogen ikke ruger, så har den brug for at lægge sine æg et sted, hvor varmen kan gøre arbejdet. Derfor er det også muligt at se snoge, selvom man bor i byen, da de godt kan finde på at lægge deres æg i kompostbunker.

Udover kompostbunker kan snogen også finde på at lægge sine æg i blandt andet møddinger, halmstakke, dynger af savsmuld og råddent træ. Men fordi landskabet med årene er blevet mere og mere ensformigt, har snogen svært ved at finde steder til æggene.

Derfor ser man, at steder, hvor æggene kan ligge varmt og fugtigt, tiltrækker mange æglæggende hunner. I Sverige har man engang fundet 5.186 snogeæg i en bunke savsmuld. Og da en snog lægger mellem ti og 40 æg, så betyder det, at mange snogehunner må have lagt vejen forbi netop denne bunke af savsmuld.

Indbygget madpakke

Det tager cirka fem uger fra at et æg er blevet lagt, til der kommer en lille snog ud af det. Og naturen har tænkt på det hele. Snogeungen er nemlig udstyret med en lille tand på dens snude, som den kan gnave sig ud af ægget med.

Og i dens første levetid behøver den heller ikke at tænke på mad. Den kan nemlig spise resterne af æggeblommen fra ægget. Og når æggeblommen er spist op, begynder snogen at i stedet at spise små frøer og tudser.

Det passer nemlig med, at ægget klækker i august, hvor frøerne hopper mest rundt. Og herefter er snogen klar til sin første dvale, som vil vare i et cirka et halvt år.

Læs mere om snogen her og se, hvordan du kan registrere de snoge, du møder, via app'en NaturTjek