Tidevandet er Vadehavets puls
Det pulserende skift mellem højvande og lavvande har skabt vaden - en helt unik naturtype med et økosystem i særklasse.Alle, der har besøgt Vadehavet, ved, at man skal passe på tidevandet, som to gange i døgnet får vandstanden til at stige op til halvanden meter eller flere meter i voldsomt vejr. Hvad færre måske ved, er, at dette pulserende skift mellem højvande og lavvande har skabt vaden - en helt unik naturtype med et økosystem i særklasse.
Vaden blottes ved lavvande
Vaden finder vi primært i Vadehavet - deraf navnet. Det strækker sig fra Blåvands Huk ved Esbjerg til Den Helder i Holland. En kyststrækning på ca. 500 kilometer. Men vader findes flere steder i de indre danske farvande fra Læsø til Lolland. DCE vurderer, at vaderne samlet set dækker et område på næsten 11.500 km2. Det svarer til et område på størrelse med Sjælland, Fyn og Lolland tilsammen.
Vaden er et gigantisk spisekammer
Vadehavet er dannet gennem mange tusind års aflejringer og vandstandsstigninger og udgør i dag et af Europas vigtigste fugle- og naturbeskyttelsesområder. To gange i døgnet skyller tidevandet nærings-, ilt- og algerigt vand ind over vaden og lægger grunden til et økosystem med et mylder af liv.
Målt i vægt indeholder vaden ti gange så mange dyr som en gennemsnitlig havbund. Lige fra flere hundrede tusind alger, orm, muslinger, krebsdyr og strandsnegle, som fiskeyngel, havpattedyr og millioner af trækkende og ynglende vadefugle nyder godt af på Vadehavets enorme ta’ selvbord.
Vaden mangler reel beskyttelse
Vaden er én af otte marine naturtyper, som Danmark har en særlig forpligtelse til at beskytte. I Danmark er der udpeget 26 Natura 2000-områder (EU-beskyttet natur), hvor vaderne skal beskyttes. Målet er såkaldt ’gunstig bevaringsstatus’. I dag er vaderne i ’stærkt ugunstig’ tilstand.
Så der er et stykke vej endnu. Desværre afspejles udfordringen ikke i forvaltningsplanerne for områderne. Ingen af dem fortæller, hvad vadernes tilstand er, hvad der truer dem, eller hvordan målet skal nås.
Læs mere om, hvad der truer havet i Danmark
Næringsstoffer belaster havmiljøet
Som andre marine naturtyper bliver også vaderne påvirket af de store mængder næringsstoffer, som vi hvert år belaster havet med. Næringsstofferne fører til opblomstring af alger og i værste fald iltsvind, når de dør, fordi nedbrydningen bruger ilten i vandet. Og når havet samtidig bliver varmere, kan det indeholde mindre ilt.
Samlet set udgør det en stigende trussel mod alle marine arter og økosystemer og dermed også livet i og på vaderne. De to daglige tidevande gør netop denne naturtype noget mindre sårbar over for virkningen af næringsstofferne.
Men fordi naturtypen ligger så tæt ved kysten, er det vigtigt at reducere påvirkningen af næringsstoffer, fx ved at fjerne mulige punktkilder lokalt og forbyde konstruktionsarbejde, som mudrer vandet.
I takt med, at havvandet bliver varmere, stiger også risikoen for, at invasive arter fortrænger de hjemmehørende. Stillehavsøsters har således bredt sig i Vadehavet, hvor også den asiatiske strandkrabbe har indfundet sig.
Fakta om vaden
- Vaden er en unik og fredet naturtype, men er i ringe tilstand.
- Vaden findes primært i Vadehavet - deraf navnet. Men findes flere steder i de indre danske farvande fra Læsø til Lolland.
- DCE vurderer, at vaderne samlet set dækker et område på næsten 11.500 km2. Det svarer til et område på størrelse med Sjælland, Fyn og Lolland tilsammen.
- Heraf er 26 Natura-2000 områder konkret udpeget som beskyttede områder for vaden, men der er ingen konkrete planer for, hvordan den skal beskyttes.
- Vadehavet er på UNESCO's verdensarvsliste.
Vadehavet kun delvist beskyttet
Hele Vadehavet er på forskellig vis beskyttet af Verdensarv, EU’s Habitatdirektiv, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Vandrammedirektivet og Ramsarkonventionen og har hermed mange restriktioner. I den danske del forbyder en national fredning ’maskinel optagning’ af muslinger og østers.
Muslingeskrab har således ikke været praktiseret de sidste 15 år, men der fiskes stadig med både bundslæbende redskaber og garn i den vestlige del af området. Og der mangler tilstandsvurderinger, bevaringsmål og foranstaltninger for flere marine naturtyper og arter. F.eks. er der ingen forvaltningsplan for marsvinet.
Vi arbejder for:
- At vende tilbagegangen i havet: I dag er syv ud af otte naturtyper i havet i rigtig dårlig tilstand.
- At fastholde forbud mod brug af skrabende fiskeredskaber i bl.a. Vadehavet og udvide forbuddet til hele området
- At mindske udledningen af kvælstof, fosfor og miljøfarlige stoffer til havet.
- At reducere mængden af marint affald, især plast, der kan ende i maverne på de mange organismer i Vadehavet.
- At få beskyttet mindst 30 procent af havet inden 2030 i tråd med anbefalingerne i FN's Biodiversitetskonvention.
- At mindst ti af de 30 procent bliver helt urørt hav, hvor menneskelig påvirkning reduceres mest muligt.
