Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening, der er lavet på baggrund af de seneste statistikker over kommune- og landbrugsarealer.

Lolland og Morsø Kommune er Danmarks mest sprøjtede

Lolland Kommune ligger i toppen af listen over de 98 kommuner. Med et samlet areal på 88.612 ha og et landbrugsareal på 67.476 ha bliver 76 procent af kommunens samlede areal potentielt sprøjtet.

Det økologiske landbrug fylder kun 1.416 ha på Lolland.

Top 10 over sprøjtede kommuner:


1. Lolland, Morsø: 76 pct.
2. Ærø: 72 pct.
3. Struer, Nordfyns, Stevns: 71 pct.
4. Langeland, Odder, Samsø: 69 pct.
5.Guldborgsund: 68 pct.
6. Slagelse, Kerteminde, Brønderslev, Skive: 67 pct.
7. Sønderborg, Hedensted: 66 pct.
8. Nyborg, Kalundborg: 65 pct.
9. Næstved, Randers, Hjørring, Vesthimmerland, Vordingborg: 64 pct.
10. Assens, Vejen, Haderslev: 63 pct.

Det bemærkes, at der i landbrugsarealet kan skjule sig mindre områder af paragraf 3-natur, der ikke sprøjtes med sprøjtegift.

Disse arealer er imidlertid så begrænsede, at de ikke påvirker resultatet.

  • På baggrund af tal fra Statistikbanken og Miljø- og Fødevareministeriet har Danmarks Naturfredningsforening set på, hvor stor en andel af kommunernes areal, der er ikke-økologisk landbrugsareal, hvor der potentielt bruges sprøjtegift.
  • I toppen af listen rangerer Lolland Kommune, hvor 76 pct. af kommunen areal består af ikke-økologiske landbrugsarealer.
  • Tallene inkluderer ikke offentlige arealer eller private haver.

Sprøjtegift i urinen

I maj 2017 gik Danmarks Naturfredningsforening ud med en undersøgelse af sammenhængen mellem økologisk og ikke-økologisk kost og rester af sprøjtegift i urinen.

Undersøgelsen viste, at antallet og koncentrationen af gift i urinen blev markant reduceret efter 14 dage med økologisk mad og drikke.

Men sprøjtegift finder ikke kun vej ind i kroppen gennem den mad, som vi køber i supermarkedet.

- Når markerne sprøjtes ude i kommunerne, påvirker det naturen, naboer og lokalsamfund. Giftene holder sig nemlig ikke på markerne, men transporteres videre med vind og regnvandet samt drænvand fra markerne, siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

alt
Thyge Nygaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 55