Trawlfrit område i Bælthavet er godt nyt for havnaturen
I et større område i Bælthavet bliver havnaturen nu fri for store tunge bundtrawl og muslingeskrabere, der slæbes hen over havbunden. Et vigtigt skridt mod en genrejsning af havmiljø og fiskebestande.Regeringen og partierne omkring Finansloven 2022 aftalte i sidste år, at der skulle udpeges et trawlfrit område i Bælthavet omkring Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt. Nu er aftalen blevet til virkelighed og områdets geografiske afgrænsning besluttet. Det skaber stor glæde hos Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er en rigtig god dag for havnaturen i Bælthavet, der nu kan få fred og ro for bundslæbende fiskeredskaber, der igen og igen forstyrrer havbunden. Torskebestanden i Bælthavet er truet og tæt på kollaps, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, og hun fortsætter:
- Et trawlforbud i Bælthavet kan forhåbentligt blive startskuddet til en større genrejsning af vores havnatur og dermed også af torskebestanden.
Et stop for det ødelæggende muslingefiskeri
Det trawlfri område i Bælthavet gælder fra 1. januar 2023 og vil omfatte Storebælt og Langelandsbælt, Smålandshavet, Det Sydfynske Øhav samt Lillebælt med de sønderjyske fjorde - dog med undtagelse af Flensborg fjord.
Forbuddet gælder alle former for bundslæbende fiskeredskaber og vil dermed også sætte en stopper for det upopulære muslingefiskeri, der med tunge jernskrabere igen og igen river havbunden op i de sønderjyske fjorde
- Havmiljøet i alle vores sønderjyske fjorde har det meget skidt, og vi skal gøre, hvad vi kan for at få det i balance igen. Et forbud mod bundslæbende redskaber bør derfor også gælde i Flensborg Fjord, hvor vores tyske naboer for længst har indført det i deres del af fjorden, siger Maria Reumert Gjerding.
Et trawlfrit Bælthavet betyder også et stop for fiskeri med muslingeskraber, der i mange år har fjernet muslingerev og havnatur i sønderjyske fjorde som Als Fjord og Aabenraa Fjord.
Trawlfrit hav virker
- Øresund har haft trawlforbud siden 1932
- I dag har Øresund en langt større biodiversitet end alle andre indre danske farvand.
- Her er boblerev, muslingebanker, tang, ålegræs og sågar koraller.
- I Øresund er der over 155 fiskearter, som er et af de højeste tal i dansk farvand.
- Den ekstremt pressede torskebestand er sund og stærk i Øresund, som det eneste sted i indre danske farvande.
Trawlfrit hav giver mulighed for udvikling af skånsomt fiskeri
Samtidig giver det trawlfri område bedre betingelser for det skånsomme fiskeri med bl.a. nedgarn og bundgarn, som kan fortsætte og vokse i hele Bælthavet.
Ifølge Fiskeristyrelsens tal, så står de skånsomme fiskere allerede nu (2021) for 60 pct. af den såkaldte landingsværdi af de fisk, der bliver fanget i Bælthavet, mens trawlfiskerne kun står for 40 pct.
De skånsomme fiskere fanger færre fisk, men får en væsentlig højere pris for deres fisk. Samtidig har de skånsomme fiskere langt mindre omkostninger til diesel, end trawlfiskerne der i flere timer trækker deres bundtrawl langs havbunden.
En uforstyrret havbund giver bedre levesteder for fiskene i Bælthavet. Samtidig har det skånsomme fiskeri langt mindre bifangst end trawlfiskeriet, og færre fisk i Bælthavet vil i fremtiden død som uønsket bifangst, når her ikke bundtrawles.
- Det trawlfri område i Bælthavet giver mulighed for at et kystnært fiskeri med skånsomme redskaber kan udvikle sig i området. Det vil give mere liv på havbunden og i de små havne, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Læs også: Torsken er på vej mod kollaps i danske farvande
Det trawlfri område i Bælthavet vil omfatte Storebælt og Langelandsbælt, Smålandshavet, Det Sydfynske Øhav samt Lillebælt med de sønderjyske fjorde - dog med undtagelse af Flensborg fjord.
Torskens gydeområder skal gøres trawlfrie
Bælthavet er enormt vigtig for torskebestanden i den vestlige Østersø. Her findes både lavvandede opvækstområder for torsken, samt dybe render, hvor de store torsk opholder sig og samles for at gyde. I aftalen er de dybe render i den sydligste del af Bælthavet desværre ikke blevet trawlfrie, og det er en klar mangel i aftalen.
- Hvis det for alvor skal lykkes at rejse torskebestanden igen, så skal de dybe render, hvor torskene gyder, og hvor der faktisk bundtrawles mest intensiv, også omfattes af trawlforbuddet. Så torskebestanden kan få fred til at reproducere sig her og vokse sig stor igen, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
