"Storchendorf Bergenhusen" - storkelandsbyen Bergenhusen - står der på byskiltet, der er prydet af to kurtiserende storke. Man er stolt af sine storke her.

Den hvide fugl med de lange røde ben er blevet en del af DNA'et i den lille, idylliske landsby med stråtækte huse og omkring 700 indbyggere.

- Der har været mange storke i Bergenhusen i rigtig mange år, fortæller Kai-Michael Thomsen. Han er videnskabelig medarbejder på Michael-Otto-Instituttet, der hører under den tyske miljøorganisation NABU. På instituttet, der ligger i Bergenhusen, forsker man i storken og naturbeskyttelse.

Denne sommer har der været 24 ynglende storkepar i den lille landsby. Til sammenligning var der kun storkepar på syv reder i hele Danmark denne sommer.

Og det er selv om Bergenhusen kun ligger 60 km fra den danske grænse.

Vi kan lokke storken til Danmark, hvis vi vil

Storken lever kun omkring syv reder i Danmark og er dermed gået kraftigt tilbage siden 1800-tallet, hvor der var op mod 10.000 ynglende storkepar. De levede blandt andet i Kolding, hvor lokale aktive af Danmarks Naturfredningsforening kigger misundeligt mod den tyske landsby, hvor storkene trives.

Sydjyske kommuner som Kolding har nemlig masser af potentiale for at få storken hjem igen. Det mener Esben Christoffersen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Kolding.

-I DN Kolding ønsker vi meget mere natur i vores kommune, og vi ønsker, at storken skal tilbage og leve og yngle i Kolding som indikator for en mangfoldig natur. Hvis storken kommer tilbage, vil det være et stærkt tegn på, at vi er på rette vej, og at vi kan vende en presset natur til god natur.

Jo flere der skriver under på målet om at få storken tilbage til Kolding, jo større chance er der for at lokalpolitikerne lytter, også efter kommunalvalget 16. november. Du kan også skrive under på at få storken tilbage til Kolding på www.naturhvordubor.dk/kolding!

Hvis flere ynglende storke skal slå sig ned i Danmark, så er det vigtigste, at man har gode levesteder. Kai-Michael Thomsen anbefaler, at man udser sig de områder, som kunne være egnet til storke-habitat og sætter reder op til storkene her. Og så gennem naturbeskyttelse og naturpleje sikre, at der er mad nok til storkene.

Storken i Danmark:

  • Den hvide stork er en af de danske fugle, som er gået mest tilbage gennem de seneste par hundrede år.
  • Storkebestanden i Danmark toppede i midten af 1800-tallet, hvor der var op mod 10.000 ynglende storkepar.
  • I sommeren 2021 var der kun ynglende storkepar på syv reder i Danmark.
  • Det store fald i antallet af storke skyldes primært, at de naturområder, hvor storkene finder deres mad, er forsvundet på grund af moderne landbrug.
  • Kilde: Dansk Ornitologisk Forening

-I Tyskland har vi haft områder, hvor storkene har været helt forsvundet, og vi har i dag gode erfaringer med, at der nu er kommet en stor bestand tilbage og det endda meget hurtigt, så jeg er optimistisk på Danmarks vegne også, siger Kai-Michael Thomsen.

Gode levesteder og god naturpleje tiltrækker storken

Der er to faktorer, der gør, at Bergenhusen kan pryde sig med storkefjer år efter år.

Først og fremmest ligger landsbyen midt mellem floderne Ejderen, Trenen og Sorgen. Det giver et kæmpe område med lavlandede vådområder og enge. Det er det største naturlige habitat af den slags i Slesvig-Holsten, og det er paradis for storke.

Derudover hjælper mange af indbyggerne med at bygge reder til storkene.

-Indbyggerne vil rigtig gerne have storke i haven, og vi yder både praktisk hjælp og vejledning i NABU omkring redebygningen, der er vigtig for, at storkene kan være her, siger Kai-Michael Thomsen.

Mindre landbrug giver storkene mere mad

Også de lokale myndigheder gør en stor indsats for storken.

-Myndighederne har opkøbt nogle af arealerne i lavlandet, hvor storkene færdes, så de kan tages ud af landbruget og plejes på en måde, der er god for storkenes levevis, forklarer Kai-Michael Thomsen.

Det er vigtigt, fordi moderne landbrug og storkeliv går ikke særligt godt hånd i hånd.

Storkene er afhængige af store vådområder, for det er her, de finder mad. De spiser padder, små fisk, insekter, snegle og orme. For at storkene kan finde maden, skal vegetationen helst være lav hele tiden. Et landbrug, hvor man slår græsset lidt ad gangen, er ikke rentabelt i dag.

-I moderne landbrug bruger man også gødning, så vegetationen bliver ekstra høj og tæt, siger Kai-Michael Thomsen.

Læs også: Flere kommuner får naturen til at blomstre vildt

Quiz: Gæt de truede dyr

  • Stadig flere dyr og planter kommer på listen over truede arter. Derfor har vi brug for mere og bedre natur i Danmark.
  • Heldigvis ser natur, miljø og klima ud til at blive vigtige emner til kommunalvalget den 16. november.
  • Vil du blive klogere på kommunernes indsats for truede dyr, så prøv vores quiz. Måske er du heldig at vinde en grøn præmie.
  • Prøv quizzen på naturhvordubor.dk.
Foto: NABU, Michael-Otto-Institut, Bergenhusen

Indbyggerne i Bergenhusen har fast udsigt til fouragerende storke fra april til sidst i august.

God beskyttelse af naturen

Selv om myndighederne har opkøbt områder, hvor der bliver afgræsset ved kvæg for at holde vegetationen lav, så er langt det meste af jorden stadig ejet af private lodsejere.

Meget af området med lavland og vådområder er dog beskyttet som Natura 2000-område, hvilket sætter grænser for, hvad man må. Man må for eksempel ikke dræne arealerne, og det er til gavn for fuglene.

For at sikre at endnu flere områder bliver administreret til gavn for storken, kan man som lodsejer indgå i en ordning, hvor man får økonomisk kompensation for ikke at dyrke området. Der er forskellige programmer, man kan indgå i. Nogle steder er kravene, at græsset skal slås på bestemte tidspunkter, og der er forbud mod at bruge gødning. Det kan også være et program, hvor man indgår aftale om afgræsning.

Kaj-Michael Thomsen understreger, at alle naturbeskyttelsestiltagene er en del af en samlet indsats for at tilgodese naturen og alle de mange fugle, der er afhængige af de våde engområder. Så indsatsen er til gavn for mange arter - her i blandt altså også storken.

Læs også: Nyt naturområde beskytter fremtidens drikkevand

Foto: NABU, Michael-Otto-Institut, Bergenhusen

Det er på våde engområder som disse, at storkene finder deres føde, som består af padder, små fisk, orme, snegle, slanger og andet. Vegetationen skal helst være kort, så storkene kan finde maden, og derfor afgræsses de kommunale arealer.

Flere storke kan komme til Danmark

Også i Danmark drømmer man om et eventyr med flere ynglende storke. Og det kan lade sig gøre, hvis vi får genetableret flere vådområder og andre gode naturtyper for storkene. Det vurderer Kai-Michael Thomsen fra instituttet, der forsker i storkenes trækruter og bestandsudviklingen på verdensplan.

-Der er sket ændringer på fuglenes vestlige trækrute. Flere storke er begyndt at droppe den sidste del af turen til Afrika. De overvintrer simpelthen i Spanien. At ruten er kortere betyder, at flere storke overlever turen, og dermed er antallet af storke generelt steget igen i det vestlige Europa, fortæller han.

Af Kamilla Husted Bendtsen