Undervandsfotograf elsker vores danske hav: Lige så sjovt som Great Barrier Reef
Lars Hestbæk har dykket i danske have og søer i over ti år bliver altid overrasket, når han er under overfladen. Her fortæller han om sine vildeste oplevelser.Selvom Lars Hestbæk har dykket med eksotiske kæmpespildpadder, farverige fisk og skrækindjagende hajer, har han altid holdt af de danske undervandoplevelser.
Engang blev han omringet af en stor enøjet gedde i Damhussøen. Han har også befundet sig lige midt i en stor sildestime, som man næsten kun ser fra storslåede BBC-produktioner. Og i Hjelm Dyb ved Djursland er vandet så rent og klart, at havplanterne og dyrene fremstår uendeligt livlige.
- Nogle gange i fjorde er vandet grumset og præget af iltsvind. Men lige her er alt meget klart, og man kan se pighvar, slethvar og tangnåle i sandet og bag planterne, siger Lars Hestbæk, der ugentligt dykker i havet eller i søer.
- Naturen under overfladen er så lidt stationær. Nogle gange før et dyk kan jeg godt tænke: Hvad kan jeg dog få ud af det her? Men jeg kommer altid op efter et par timer med en vild oplevelse. Noget, jeg ikke havde forudset. Livet i vandet ændrer sig konstant.
Alle billeder er taget af Lars Hestbæk. Det første billede er fra Hjelm Dyb ved Djursland. En meget dybt havområde mellem Jylland og øen Hjelm. Området har inspireret til den dystre borg "Helms Deep" I Tolkiens Ringenes Herre.
Danske havoplevelser kræver mere
Lars Hestbæk har skrevet flere bøger om sine dykkeroplevelser. Derudover underviser han i fotografi på en skole, hvor han også prøver at inspirere de unge til at tage billeder af naturen.
- Jeg havde på et tidspunkt en elev, der ikke tog et billede i det halve år, jeg underviste. Hver gang vi var ude, kunne han ikke finde det rigtige motiv og ville prøve igen næste gang. Men det lykkedes aldrig at finde det rigtige motiv, og han tog ikke ét eneste billede. Det har jeg tænkt meget over siden.
Lars Hestbæk fortæller, at han selv har taget mange dårlige billeder i løbet af sin undervandskarriere, især i starten. Og at han har øvet sig meget i at holde af og fange de danske vandoplevelser med sit kamera.
Læs: Dykker: Hvis havets tilstand var synlig ville der være et ramaskrig
- De gode billeder i Danmark skal man kæmpe mere for i forhold til at tage ned til Great Barrier Reef eller Indonesien. Det kræver mere, men giver noget helt specielt igen. Og det kan være meget sjovere.
De gode dyk er ofte de mærkeligste
Hvis du så DR's naturserie ”Vilde Vidunderlige Danmark” om søer og vandløb, har du også set Lars Hestbæks levende billeder. Han arbejdede nemlig på serien og var med til at forevige noget af den vilde natur i vandmiljøet.
Lars Hestbæk har haft mange udfordrende opgaver, men fotografen har også en forkærlighed for de undseelige, mærkelige steder.
- De vildeste oplevelser er tit der, hvor naturen overtager industri og bebyggelse, og hele området er lidt skørt. Der får man en blanding af farver, strukturer og dyr, der er helt speciel. Færgelejet i Hundested eller Københavns Havn er nogle af de steder, man altid får øje på noget smukt.
Og selvom de danske dyk kan være besværlige og kræve udstyr, især om vinteren, kan han klart anbefale det som hobby.
- Det giver en enorm ro. Det er det eneste sted, jeg kan ligge stille i flere timer uden at få spat. Det giver ro, men er samtidig uforudsigeligt, siger Lars Hestbæk.
Skriv under for de gode oplevelser under havets overflade
Livet i havet trues af forurening, overfiskeri, bundtrawl og råstofudvinding. Skriv under på, at politikerne skal beskytte mindst 30 procent af havet mod skadelige aktiviteter.
Undervandsfotografens tips til nybegynderen
Alle kan få vilde oplevelser under vand, også selvom man ikke har et dykkercertifikat. Her er nogle råd fra den professionelle undervandsfotograf Lars Hestbæk.
- Start om sommeren, det er meget lettere.
- Start med at snorkle tæt på land. I havne er et oplagt sted at starte, fordi der altid er dyr at opleve på væggen eller bøjerne.
- Er du i en fjord eller en kyst, så svøm ud til hvor sandet møder havplanterne, eller hvor stenrevene møder sandet. Det er altid i overgangene, at der er flest fisk. Der er næsten altid tangnåle i de miljøer. Og ser man sådan en i løbet af de første par gange, man er ude, så bliver det svært ikke at ville ud igen.