I svingene er der især brugt store sten til sikring mod at vandløbet flytter sig. Andre steder er udlagt groft grus. Vandløbet er nærmest ét langt stryg uden variation.

Naturgenopretningsprojekter og i særdeleshed vandløbsprojekter bliver ikke tilstrækkeligt evalueret, og det kan gå udover mangfoldigheden i plante- og dyrelivet.


Hvis et vandløb genoprettes, bliver der typisk ikke sat penge af til at evaluere på projektet, og det er uholdbart, mener Annette Baattrup-Pedersen, forsker i vandløb og ådalsøkologi ved Aarhus Universitet.


- Hvis vi ikke lærer af vores fejl, så er det jo svært at rette til, og så kan vi risikere at lave de samme fejl, næste gang vi skal lave et vandløbsgenopretningsprojekt, siger hun.


Hun forklarer, at der er mange projekter, hvor der ikke evalueres i årerne efter projektets afslutning, og at det er problematisk, da det tager tid for vandløbene at falde til ro efter en genopretning. Derfor skal projekternes følges op af målinger flere år efter, for at man, ifølge hende, kan vurdere projekternes succes.


Nikolai Friberg, forskningschef fra det norske institut for vandforskning (NIVA DK), mener også at der mangler evaluering, og synes, at proceduren i dag hører til i fortiden.


- Den her problematik kan faktisk sammenlignes med fortidens hjernekirurgi, som ikke var evidensbaseret, og hvor patienten for det meste døde, siger han.


Ifølge ham er der for mange gennemførte projekter, som ikke har genskabt en vandløbsnatur, der fungerer, og er typiske for Danmark, og derfor mener han, ligesom Annette Baattrup-Pedersen, at vi skal bruge mere tid på evaluering og bedre planlægning.


Projekterne bør gentænkes


Når et vandløb genoprettes, er det ofte ensbetydende med, at der bliver puttet store sten eller grus på bunden og langs kanterne, så vandløbet ikke flytter sig.

- Det kan betyde, at forskellige arter har svært ved at leve i og langs vandløbet, fordi det genoprettede vandløb ikke har de optimale leveforhold for lige netop disse arter, forklarer Annette Baattrup-Pedersen.


Hun mener, at mange af de nuværende projekter bliver lavet på denne måde, fordi det grove substrat - som store sten og grus - er med til at skabe gode chancer for at nå nogle af de miljømål, der anvendes i vandløb.
Men at man når disse mål er ikke ensbetydende med, at der kommer flere arter i vandløbene, og slet ikke at de sjældne arter vender tilbage.


Derudover mener hun, at målet med restaureringen skal klargøres fra starten, så sigtet med genopretningen er klart og gennemskueligt, og at der samtidig er fokus på at skabe levevilkår, der kan understøtte en bred biodiversitet og ikke mindst de sjældne arter.


- Hvert projekt skal have klare mål fra starten. Det kan for eksempel være at fremme nogle bestemte arter. Man skal så samtidig overveje, om det er muligt at nå målet med de tiltag, man har tænkt sig at anvende. Hvis det ikke er muligt, skal man omvendt også være parat til at opgive sit projekt, så man ikke bruger penge på noget, der ikke kan lykkes, siger hun.


Hun er også af den overbevisning, at der skal være mere fokus på sjældne og truede arter i forbindelse med projekterne, da det på nuværende tidspunkt sjældent er dem, der tages hensyn til, samtidig med at den ferske biodiversitet er yderst truet.


Årsagen til vandløbsprojekterne

Den primære årsag, til at det er nødvendigt at genoprette vandløbene, er, ifølge Annette Baattrup-Pedersen, at mange kilometer vandløb er forsvundet i forbindelse med udretninger af vandløbene, og at levestederne er blevet meget ensartede.


- Grundet landbruget har vi igennem en lang årrække fjernet mange kilometer vandløb, samtidig med at variationen i levestederne er forsvundet i forbindelse med udretninger af vandløbene. Det har vi gjort for at effektivisere afvandingen fra markerne. Men vi ved også, at der skal skabes større variation i leverstederne i vandløbene, hvis vi skal lykkes med at få en naturlig biodiversitet i disse, forklarer hun.


Både Annette Baattrup-Pedersen og Nikolai Friberg er enige i, at det er positivt med de mange restaureringsprojekter, der er gennemført i Danmark igennem de sidste 30 år, men begge påpeger, at det er problematisk, at der ikke bliver samlet op og evalueret på projekterne.


Der er behov for en ny dagsorden på vandløbsrestaureringsområdet, hvor målsætning, planlægning og evaluering går hånd i hånd, mener de.