Egern kan både være røde og sorte. Arten er den samme, og forskellen er kun farven på pelsen. Normalt er et egerns krop cirka 20 cm lang, og halen også omkring 20 cm lang. Et egern kan veje mellem 250 og 500 gram, alt efter hvor gammelt det er.

Halen er busket og egern bruger halen til at skjule sig med, for blandt andet skovmår, som er egerns største fjende. Egernets latinske navn betyder ”Den der sidder i skyggen af sin egen hale”. Egern bruger også halen til at holde balancen med. Når egern hopper rundt i træerne, sikrer modvægten i halen, at de ikke falder ned.

I Danmark findes der både sorte og røde egern. Fordi de sorte og røde egern er samme art, kan de parre sig. Generne for rød pels er stærkere end generne for sort pels. Derfor forsvinder den sorte farve i løbet af nogle generationer. I genetik-sprog kalder man de to forskellige egern for haplo-typer. Man kan sammenligne det med mennesker med blå og brune øjne. Farverne blander sig ikke altid i pelsen, så det er muligt at se et sort egern med røde ben, eller med rød hale. Nogle kalder de to-farvede egern for filur-egern efter den to-farvede is.

Læs mere om truede og rødlistede arter her


Egerns levesteder

Egern er meget glade for at opholde sig i skovområder, parker og i boligkvarterer med haver til. Så længe der er gamle træer og alsidig, tæt beplantning, er egernet ikke kræsent når det kommer til bolig.

Egern bygger typisk deres reder i nåletræer, helt inde ved stammen. Reden er på størrelse med en badebold, og er godt gemt væk. Reden består af smågrene, kviste eller andet let materiale. Egern har flere forskellige reder. Nogle af dem får de unger i, andre af dem slapper de af og sover i.

Det er muligt at bygge redekasser til egern, men det er de færreste, der er bosat. To grunde kan være, at egern har meget let ved selv at bygge deres rede, og derudover passer en tydelig kasse ikke egernet særlig godt. De vil nemlig gerne bo så skjult som muligt.

3 tegn på egern i haven:

  • Egernværksted: Hvis der ligger mange dækskel fra grankogler under et træ, kan det være et egernværksted. Det betyder at der har siddet et egern oppe i træet og pillet dækskellene af en kogle, for at spise frøene.
  • Der er en rede-lignende genstand på størrelse med en badebold inde ved stammen af dine nåletræer, bygget af kviste og grene. Det er med stor sandsynlighed en egern-rede.
  • Du har enten nødder eller kogler i din have (enten liggende på jorden, eller samlet sammen i kasser), som forsvinder. Det er med stor sikkerhed sultne egern, der får dem til at forsvinde.

Hvad spiser egern?

Egern er generalister, hvilket vil sige, at den lever af et bredt spektrum af føde fra nåletræsfrø, hasselnødder, bog og agern til dyrisk føde, som eksempelvis fugleunger. Derudover kan egern også godt spise af fuglekugler.

Egern spiser ikke brød på sammen måde som for eksempel fugle gør det. Hvis du ønsker at fodre egern i din have, så vær opmærksom på, at du ikke bare smider føden på jorden, men oppe i højden, så det ikke tiltrækker rotter.

Egern kan godt finde ud af at spise af foderkasser. Hvis blot kassen har plexiglas i, så egern kan se føden. Man kan for eksempel lægge hasselnødder eller agern i, som egern vil spise af. Mus desværre også ret glade for nødder, så vær opmærksom på at der skal være låg på foderkassen. Det kan et egern godt åbne, men det kan en mus ikke.

Hvis du ønsker at have egern der spiser af en foderkasse i din have, er det en god idé at placere en foderkasse til egern omkring bryst/hovedhøjde, på et træ eller plankeværk, hvor egern kommer forbi.


Dansk navn: Egern

Latinsk navn: Sciurus vulgaris


Egern i haven

Egern er rigtig glade for nåletræer, egetræer og bøgetræer, så hvis man har de træer i sin have, er der god mulighed for, at egern vil finde sig til rette. Derudover er det også muligt at sætte foderkasser op, så egern har lyst til at vende tilbage til haven.

Træer og foder kan ikke gøre det alene. Bor man i et villakvarter, skal de omkringliggende haver også være egern-venlige, hvis et egern skal slå sig ned.

Egern kan nemt vænne sig til mennesker og er ikke sky. Derfor er det muligt at komme ret tæt på dem, så længe de har noget at spise. De egern der bor i villakvarterer lærer hurtigt at mennesker ikke er farlige, og kan næsten blive tamme.

Problemer med egern i haven

Egern er ikke et skadedyr, og optræder meget hyppigt i den danske natur. Egern bor udelukkende udenfor, og kommer ikke ind i huse. Dog kan et egern godt spise helt små fugleunger. Er det et problem, kan man sætte mejsekasser op i haven til fuglene. Egern går nemlig ikke i mejsekasser.

Hvis man ikke ønsker at have egern i sin have, skal man først og fremmest ikke have noget liggende i haven, som kan fungere som foder for egernene. Derudover er der ikke så meget at gøre, hvis man har træer stående i haven.

Egerns årshjul

  • Egern parrer sig i februar-marts
  • Efter en god måned fødes tre til seks unger
  • Ved fødslen vejer ungerne omkring 10 gram
  • Ungerne dier i knap to måneder og spiser derefter det samme som voksne egern
  • Ungerne bliver hos moderen, der er alene om at opfostre dem, i et stykke tid efter, at de er holdt op med at die
  • I juli-august kan næste kuld unger fødes

Længde: 20 cm, hertil kommer halen på også omtrent 20 cm.

Vægt: 250 - 500 gram.


Egern har brug for en hånd

Egern er ikke truet i Danmark, men kan lokalt have brug for en hånd. Det skyldes tre forhold:

  1. Isolation: Selvom et område er et fint, potentielt levested for egern, kan de godt mangle. Det skyldes, at der er for langt til området, fra områder hvor der lever egern. Egern har ikke mulighed for at indvandre til det egnede levested. Den eneste løsning på det problem vil være at etablere flere levesteder i parker og skove eller spredningskorridorer, i form af levende hegn.
  2. Trafikdrab: Særligt i villakvarterer og omkring parker bliver mange dyr kørt ned. Den eneste måde at mindske dette problem på, er ved at sætte farten ned. Så tag en snak om det i grundejerforeningen.
  3. Boligmangel: Egern foretrækker gammel beplantning – her er der masser af føde og egnede steder at bygge en godt gemt rede. Men egern kan også forekomme fåtalligt i områder, hvor der er føde, men dårlige muligheder for at placere reden, eksempelvis i villakvarterer og parker med få gamle, men mange yngre træer.

Levesteder: Egern lever i skove, parker og større villakvarterer med gammel, alsidig og tæt beplantning med en blanding af gamle løv- og nåletræer.

Føde: Egern spiser primært nåletræsfrø, hasselnødder, bog og agern, men kan også spise eksempelvis fugleunger.


Hvad er problematikken med sorte og røde egern?

Det sorte egern indvandrede til Danmark for omkring 11.000 år siden, sammen med træerne efter den sidste istid. Det sorte egern er altså det oprindelig egern i den danske natur. Med tiden er det røde egern blevet fragtet til Danmark og sat ud.

De røde og sorte egern er samme art. Derfor kan de parre sig. Det er i og for sig fint. Problemet består i, at de røde pels-gener genetisk er stærkere end de sorte. Derfor er der med tiden blevet så få sorte egern, at der er risiko for, at de helt forsvinder fra den danske natur. I dag er det røde egern derfor det mest kendte i Danmark.

I genetik-sprog kalder man de to forskellige egern for haplo-typer. Man kan sammenligne det med mennesker med blå og brune øjne. Da de sorte og røde egern er samme art, kan de parre sig.

Læs mere om sorte egern

Det sorte egern

De sorte egern er de oprindelige danske egern. Genetisk ligner de sorte de røde egern, som kommer fra Norditalien og som er fulgt med træerne hertil efter den sidste istid.

Der er i hele landet lommer tilbage med sorte egern, men næsten alle steder er der også røde egern. Det eneste steder, hvor det sorte egern fortsat lever isoleret, er i skove ved Faaborg, og på Langeland, hvor vi har sat dem ud. På sigt vil de røde egern også nå skovene ved Faaborg.

Hvad gør vi for det sorte egern?

Skal man bevare bestanden af sorte egern, skal man forsøge at undgå, at de almindelige røde egern blander sig med de sorte.

Isolerede skove vil derfor være en løsning som potentielle, nye levesteder for en bestand af sort egern.

Danmarks Naturfredningsforening har sammen med Naturstyrelsen, Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum har i nogle år kørt et projekt, hvor sorte egern indfanges på Sydfyn og udsættes på Langeland, hvor der indtil da ikke har været egern, men hvor levevilkårene er til stede.

Der er nu på Nordlangeland en lille bestand af sorte egern, som er begyndt at yngle.

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57