Klima, klimaforandringer, klimakrise. Langt de fleste er i dag klar over, at klima er en vigtig dagsorden. Temperaturerne er stigende, og det betyder store forandringer overalt i verden. Mere ekstreme vejrforhold, mangel på rent vand og f�devarer, økosystemers sammenbrud og klimaflygtninge er nogle af de alvorlige konsekvenser, klimaforandringerne fører med sig.

Der skal masser af hårdt arbejde til, hvis vi skal afværge de værste klimakatastrofer. Vi er, ifølge FN's klimapanel, nødsaget til at holde de globale temperaturstigninger nede og maksimalt op til 1,5 grader. I 2015 i anledning af COP21 i Paris indgik alle 196 medlemslande en juridisk bindende klimaaftale, der hedder Parisaftalen.

At Danmark er med i Parisaftalen betyder konkret, at Danmark er forpligtet til at have en plan for, hvordan vi nationalt arbejder med at mindske vores kllimabelastning og på den måde yde et bidrag til den samlede reduktion af drivhusgasser herunder CO2.

Temperaturerne skal ikke stige til over 1,5 grader

Indtil oktober 2018 var det fælles erklærede mål for medlemslandene i FN at holde temperaturerne på under 2 grader, men med en ny rapport fra FN's klimapanel IPCC blev 1,5 grader med ét den nye og mest attraktive målsætning. Ifølge IPCC er der nemlig markant forskel på 1,5 og 2 grader.

Målet om 2 grader, som vi hidtil har opereret med, er ikke tilstrækkeligt. Det skyldes, at 2 grader åbner døren for en lang række dominoeffekter i form af en række ustoppelige naturlige fænomener, der kan få jordens gennemsnitstemperatur til at skyde helt op til fire-fem grader. Konsekvensen kan i løbet af nogle århundreder blive smeltet isdække, optøning af den metanholdige permafrost i Arktis og havstigninger på 10-60 meter.

Derfor er spændet mellem 1,5 og 2 grader så vigtigt

Selv hvis vi lykkedes med at holde temperaturstigningerne nede, er konsekvenserne meget alvorlige:

>1.5 °C

  • Maldiverne og flere andre lavtliggende øriger synker i havet.
  • Størstedelen af de tropiske koralrev, som udgør levegrundlag for en stor del af livet i havet, dør.

>2.0 °C

  • Drikkevandsressourcerne i middelhavsregionen vil blive brugt hurtigere, end de kan nå at blive fyldt op igen. De vil på sigt blive helt udtømt.
  • Over 70 millioner mennesker i Mekongdeltaet mister deres livsgrundlag.
  • Vandstanden vil stige, så en stor del af indre København, Aalborg samt halvdelen af Lolland vil stå under vand - medmindre de dæmmes ind.

Læs mere: Derfor skal vi holde os under 1,5 grader

Hvad betyder klima?

Når vi i det daglige taler om klima, taler vi ofte om temperaturstigninger og mere generelt om vejrforhold.

Klima er de årlige svingninger i vejret, der indbefatter bl.a. nedbør, vindforhold, luftfugtighed, skydække og antallet af ekstreme vejrhændelser eksempelvis i form af længerevarende tørke og hedebølger eller kraftige og store mængder nedbør på meget kort tid.

På en given geografisk lokalitet kan vejret svinge fra dag til dag, men klimaet skal forstås som det gennemsnitlige vejr. Klimaet bør altså være relativt stabilt over tid eller, sagt på en anden måde, vi kender gennemsnitstemperaturen, den gennemsnitlige mængde nedbør mv.

5 konsekvenser af øgede klimaforandringer

  • Mere ekstreme vejrsituationer
  • Flere sårbare og ødelagte økosystemer
  • Øget fødevaremangel og mangel på vand
  • Lavere og negativ økonomisk vækst
  • Risiko for dominoeffekter som gør, at vi ikke længere kan bremse klimaforandringer

Drivhuseffekten får temperaturerne til at stige

Jorden er omgivet af flere forskellige luftlag og luftarter, der tilsammen kaldes atmosfæren. Især den nederste del af atmosfæren, troposfæren, har betydning for jordens klima.

Atmosfæren virker som et stort skjold, der beskytter jorden mod solens kraftige stråler og samtidig holder på flere livgivende gasser som eksempelvis oxygen (ilt).

I den nederste del af atmosfæren, troposfæren, er der forskellige arter af gas bl.a. CO2. CO2 udgør kun en mindre del af atmosfæren, men er alligevel meget relevant, når vi taler om klimaforandringer og temperaturstigninger.

CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid og er en såkaldt drivhusgas. Andre drivhusgasser er vanddamp (H2O) og metan (CH4).

CO2 er den mest dominerende drivhusgas i atmosfæren. Tilstedeværelsen af CO2 skyldes primært afbrænding af fossile brændsler og afskovning (især regnskov), da sidstnævnte tilbageholder og binder en stor mængde CO2, så det omvendt ikke suser op i atmosfæren.

En stigende mængde CO2 i atmosfæren bidrager til at accelerere drivhuseffekten. Atmosfæren reflekterer varmestrålingen fra solen og sørger for, at jorden opvarmes. Men menneskets tilførsel af CO2 rykker hele tiden ved balancen mellem den varme, der kommer ind, og hvor meget, der kommer ud igen.

Jo større koncentration af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren, jo mindre varme slipper tilbage og ud af atmosfæren. Det er det, der hedder drivhuseffekten.

I dag er det dokumenteret, at de store koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren primært skyldes menneskeskabte udslip bl.a. i form af vores energiproduktion.

Drivhusgasser

De såkaldte drivhusgasser findes helt naturligt i jordens atmosfære. Gasserne tillader solens varme at nå jorden, og de forhindrer den i at slippe ud igen.

De vigtigste drivhusgasser er:

  • CO2 (kuldioxid)
  • H2O (vanddamp)
  • CH4 (metan)
  • O3 (ozon)
  • Diverse gasser fra industrien samt lattergas

Når der tales om flytrafik, så er en af de store fejl ofte, at vi kun regner på, hvad det koster på CO2-regnskabet. Vi glemmer, at vanddamp fra fly og andre gasser gør, at vi skal gange CO2-effekten med to for at have den reelle drivhuseffekt af at flyve.

Glem ikke metan

Til dagligt fylder CO2 meget, når snakken falder på klima. Men der er flere drivhusgasser end CO2 og her er metan en af dem, som vi bør være meget opmærksomme på. Metan er nemlig en meget kraftigere drivhusgas end kuldioxid. Især den menneskeskabte metan, der primært stammer fra industrien og herunder landbruget, er med til at forstærke drivhuseffekten.

Men metan findes også i lagre rundt omkring på jorden. Der er fare for, at når temperaturerne stiger, da vil de smelte is og frigive store mængder metanholdige gasser, der på meget kort tid kan få temperaturerne på jorden til at skyde hurtigt opad.

En hel del metan frigives fra tarmen på køer og andre drøvtyggende husdyr. Gassen dannes i dyrenes mave og tarme, når planter og fodder, som de har spist, gærer.

Vi skal spise mindre kød

Produktion af kød bidrager til klimaforandringerne. Når køer bøvser og prutter frigives store mængder metan. Derudover kræver dyr til kødproduktion en masse fodder, og den fodder lægger beslag på arealer i form af landbrugsjord.

Dyrket jord er skidt for klimaet, fordi jorden ved pløjning giver slip på drivhusgasser i stedet for at holde på dem.

Derudover dyrkes meget af det fodder, som vi i Danmark fodrer kvægene med, i Latinamerika, hvor arealerne til husdyrfodderet tager pladsen fra regnskov og andet natur, der eller kunne have tilbageholdt klimagasserne.

Naturen og klimaet kan gå hånd i hånd

Mere natur i Danmark vil gavne klimaet meget, fordi naturen tilbageholder drivhusgasser. Nede i jorden findes der masser af kulstof - især i mosebund. Når lavtliggende jorde dyrkes og pløjs, frigiver de derfor relativt meget CO2. Men hvis vi lader dem være natur, binder de CO2 i stedet for. Jo længere tid, at mosebund og lignende lavbundsjorde får lov til at passe sig selv, jo mere kulstof bliver de i stand til at optage og binde.

Jordfordeling er en metode til at skabe mere og bedre natur for at tilgodese klimaet. I Danmark i dag har vi omkring 100.000 hektar lavbundsjord, der udnyttes til landbrug på trods af, at sådanne jorde er dårlige landbrugsjorde. Det er de bl.a. fordi, de tit bliver oversvømmet. Såfremt de 100.000 hektar lavbundsjord blev til natur i stedet for landbrug, da vil de bidrage til at sænke den samlede udledning af CO2 fra landbruget med 10 procent.

En anden type natur, der virker effektivt på klimaet er skov. For at nå målene i Parisaftalen er det nødvendigt, at vi i Danmark optager CO2 fra atmosfæren. Efter år 2050 skal vi således gerne have en negativ udvikling: Vi skal binde mere CO2 end vi udleder. Skov er billigt at plante og giver mere natur.

Læs mere om skov her

DN mener

Danmark er ikke klimaduks

I Danmark bryster vi os af at være en grøn nation, men der er stadig lang vej, hvis vi skal opfylde Parisaftalen og bidrage til den globale verden ved at mindske vores udslip af CO2 og andre klimagasser.

Vi danskere har et af de største klimaaftryk per indbygger i verden. Vi har også en historisk klimagæld som følge af den industrielle udvikling og velfærdsopbygning. Derfor mener vi, at Danmark (og EU) har pligt til at gå i front og arbejde for en ambitiøs opfyldelse af Parisaftalen.

Historisk har vi i Danmark være gode til at reducere udledningen af drivhusgasser, men de seneste år er vi bremset op. I 2012 fik vi et nyt energiforlig, men nu hvor det er implementeret, er der ikke fuldt op med nye tiltag, der for alvor skal bringe os sikkert frem til målet om at reducere vores udledning af drivhusgasser og omstille energisektoren i et omfang, der sikrer, at vi når målene i Parisaftalen og at være CO2-neutrale i 2050.

I Danmark har vi endnu ikke taget seriøse skridt ift. at få landbruget og transportsektoren med. Landbruget står for 15 procent af den samlede udledning af CO2 i Danmark. Derfor mener vi, at landbruget skal indrettes med mindst mulig klimabelastning til følge først og fremmest ved at tage lavbundsjorde ud af landbrugsdriften.

På transportområdet skal der ske et hurtigere opgør med både fossilbiler (benzin- og dieselbiler) samt hybridbiler.

Du kan læse mere om elbiler her

alt
Lasse Jesper Pedersen
Klima- og energipolitisk rådgiver