Hvad er PFAS?

Betegnelsen dækker over en gruppe stoffer, der også kaldes for perflourerede stoffer eller flourstoffer. Stofferne findes i forbrugsprodukter som eksempelvis maling, regntøj og køkkengrej, hvor de anvendes på grund af deres vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber.

Hvorfor er PFAS et problem?

PFAS er såkaldte evighedskemikalier, som er meget lang tid om at nedbrydes. Og de er miljøskadelige og skadelige for mennesker, hvor de blandt andet ophobes i vores blod, lever og nyrer og kan blandt andet give øget risiko for kræft og fosterskader.

De senere år er både forskere og myndigheder blevet mere bevidste om problemet.

Hvor forurenet er Danmark med PFAS?

De senere år har det vist sig, at PFAS-stoffer desværre er meget udbredte både i naturen og miljøet i Danmark.

Eksempelvis er stofferne fundet i regnvand og i havskum langs den jyske vestkyst. Stofferne er også meget problematiske i forhold til drikkevand og grundvand, hvor flere boringer allerede har måtte lukke på grund af for høje værdier af PFAS.

Danske regioner har vurderet, at 15.000 steder i landet kan være forurenet med PFAS, og det kan dermed sive ned og true drikkevandet. Miljøstyrelsen har løbende offentliggjort flere og flere fund af stofferne. Analyser af vilde ænder skudt på Harboøre Tange har vist et indhold af PFAS, som overskrider grænseværdierne op til 28 gange.

PFAS i drikkevandet

 Både PFAS-stoffer og pesticider er en udfordring for vores drikkevand.

Der er rester af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark.

Samtidig er forurening med PFAS en voksende bekymring. Og enkelte vandværker sender allerede vand med rester af PFAS ud til forbrugerne.

Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening et krav til politikerne: Red det rene drikkevand nu!

Vil du være med i kampen, så skriv under nedenfor.

Kan PFAS ende i vores grundvand?

Ja. Ifølge data, som Danmarks Naturfredningsforening har trukket ud af drikkevandsbasen Jupiter hos Danmarks Geologiske Institut, er der allerede i dag tre almene vandværker, som udleder vand med perflourerede stoffer over grænseværdien til borgerne. (Kyndeløse Strand Vandværk (indvinder under 2000 m3/år), Solhøj Kildeplads (test -opblandes formodentlig med andet vand) og FANØ VV, hvor der forsøges gennemført rensning.)

Ud over disse tre vandværker udledes der vand under grænseværdien fra ca. 120 almene vandværker, hvoraf nogle muligvis i dag modtager vand fra andre vandværker. Der er i Danmark cirka 2400 almene vandværker med aktive indvindingstilladelser.

Er PFAS ulovligt i dag?

Nej. EU er på vej med en køreplan, der skal føre til et forbud mod en række problematiske stoffer, der formentligt også vil omfatte PFAS, men der vil gå flere år, inden forbuddet træder i kraft.

Hvad mener DN om PFAS?

Danmarks Naturfredningsforening mener, at de danske politikere bør beskytte natur, miljø og mennesker i Danmark mod forurening af PFAS. Konkret anbefaler vi, at:

  • Staten må gå foran og sikre et nationalt forbud mod disse stoffer i Danmark i de produkter, hvor vi ved, at de bliver brugt, så vidt der er muligt i forhold til EU-retten. Det er uholdbart, at der allerede i dag er flere steder i Danmark, hvor det anbefales ikke at spise fisk fra søer og åer pga forureningen.

  • Der bør hurtigst muligt indføres en national grænseværdi for alle PFAS-stoffer i overfladevand og udledt spildevand. Der er et generelt fravær af regulering af PFAS i danske bekendtgørelser. Når det gælder nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for overfladevand er der eksempelvis ingen PFAS nævnt blandt mange andre stoffer.

  • Regionerne bør fokusere på punktkilder med forurening af PFAS, der ligger i vandværkernes indvindings-oplande, det vil sige der, hvor drikkevandet dannes, så drikkevandet kan holdes rent.

  • Der bør iværksættes initiativer til at undgå, at forureningen spreder sig de steder hvor det er konstateret. Der eksisterer ikke endnu effektive metoder til at fjerne disse stoffer fra det forurenede grundvand, så derfor skal grundvandet recirkuleres, og pumpes tilbage til grundvandet opstrøms punktkilderne, så man ikke spreder forureningen til vådområder, vandløb, søer og havet.

  • Miljøministeren bør hurtigst muligt lave en national handlingsplan, hvor staten går foran og tager ansvar fremfor at skubbe problemet over på regioner og kommuner.

  • Derudover bør Danmark arbejde for et EU-forbud i samarbejde med andre lande. Danmark har foreslået et forbud gennem EU’s kemikalieagentur, ECHA, sammen med Tyskland, Norge, Holland og Sverige, men flere lande bør komme med.

  • Udbringning af spildevandsslam bør forbydes, før problemerne med PFAS er kortlagt. Herunder bør det testes, om stofferne findes i husdyrgødning. Der er pt. blot en anbefalet grænseværdi, hvor Miljøstyrelsen anbefaler et loft over PFAS i spildevandsslam.

  • Studier fra USA viser, at PFAS er fundet i insekticider i USA. Dette bør undersøges nærmere i forhold til det danske marked og pesticider eller tilsætningsstoffer, der er indeholder PFAS og er tilladt i Danmark bør forbydes omgående ud fra et forsigtighedsprincip.

  • Det bør undersøges, hvorvidt perflourerede stoffer nedvaskes gennem rodzonen til grundvandet, og i hvilket omfang konsum og andre afgrøder optager de perflourerede stoffer. Herunder også i hvilket omfang mineralolie med perflourerede stoffer har været eller stadig anvendes i jordbruget.

  • Det bør undersøges nærmere, hvorvidt vadefugle, der lever i vandkanten, er påvirket af PFAS. Undersøgelser fra Harboøre Tange viser fund af PFAS i ænder, og problemet kan potentielt være større blandt vadefugle.

  • PFAS bør også undersøges nærmere landlevende dyr. Fødevare styrelsen har advaret imod at spise fisk fra otte danske søer og fisk vil opkoncentreres i rovdyr som eksempelvis ildere og oddere. Der findes i forvejen et projekt, der undersøger trafikdræbte mårdyr, hvor PFAS-indholdet med fordel også vil kunne undersøges.

Støt os i kampen mod forurening med PFAS!

alt
Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for presse og public affairs
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28