Juletræer

I 1808 fik Danmark sit allerførste juletræ. Det blev tændt på Holsteinborg Gods på Vestsjælland. Siden da er juletræet blevet en fast tradition i de danske stuer i december måned. Men der går en lang proces forud for, at det kan stå i vores stuer med lys, pynt og stjerne på.

Frøene til træerne bliver samlet fra grankogler og skal herefter stå i planteskole i tre år, før det kan komme ud på marken. Det tager mellem otte og ti år, fra et frø bliver sået, til der står et juletræ, som vi kender dem.

Umiddelbart kan man tænke, at et juletræ er et juletræ, men det er langt fra tilfældet. Der findes forskellige arter, forskellige måder at dyrke træerne på, og mange andre ting man kan tage højde for, når man køber et juletræ. Du finder de gode råd længere nede på siden.

Fuglekasser, blomsterstriber og naturlig vækst

Og netop fuglekasser og blomsterstriber kan have stor betydning for en juletræsplantage, da området kan være et levested for mange forskellige arter, selvom det ikke er en rigtig skov.

- Det kan være et sted, der bliver brugt af mange fugle og insekter. En del fugle er tilknyttet lysninger og kratbevoksninger, bl.a. fordi de kan finde insekter i træerne. Men hvis grantræerne og ukrudtet imellem dem bliver sprøjtet med gift, er naturværdien begrænset, forklarer Nora Skjernaa Hansen.

Derudover får økologiske juletræer lov til at vokse uden kemi, mens der bliver brugt kemi til at sørge for, at konventionelle træer er pæne og ikke har for mange skønhedsfejl.

- Der kan gå mange konventionelle træer til spilde, fordi opkøberne har store krav til, hvordan de skal se ud. De deles typisk op i prima, standard og uklassificeret og resten bliver så ikke solgt. Økologiske træer bliver ikke kategoriseret på samme måde, men kun efter højde, og derfor er udnyttelsesgraden på økologiske træer langt højere, og dermed er de også mere miljøvenlige end konventionelle juletræer, siger Marianne Bols.

Juletræsproduktion der tager hensyn

Når frøene til juletræer af nordmannsgran skal høstes i naturskoven i Georgien, så er det ikke uden risici. Kogleplukkere kravler op i 30-40 meters højde for at indsamle frø, og det kræver det rette sikkerhedsudstyr på, så de ikke risikerer at falde ned.

Derudover er Georgien et af Europas mest fattige lande, og for befolkningen i området, hvor frøene bliver høstet, er det en vigtig indtægtskilde at arbejde som kogleplukkere. Indkomsten fra frøene er også vigtig for bevarelsen af skovene. Da juletræer er en storproduktion i Danmark, er flere danske aktører engageret i høsten af frø i Georgien. Marianne Bols, der også er formand for Økologisk Juletræsforening, har grundlagt Fair Trees for at fremme en juletræsproduktion, der er god for både natur, miljø og mennesker.

- Hvis du køber et Fair Trees juletræ bidrager du til uddannelse, sundhedsfremme og udvikling for lokalbefolkningen i Georgien. Alle Fair Trees, der sælges i Danmark, er også økologiske, siger Marianne Bols.

Levinsen A/S høster også frø i naturskoven i Georgien, men er ikke juletræsproducent. Virksomheden har siden 1953 produceret frø til planteskoler - herunder frø til juletræer. Leder af Levinsen A/S, Ulrik Kejser Nyvold, understreger, at det er vigtigt at efterlade så meget som muligt i lokalsamfundet i Georgien.

- Vores frøproduktion er lokalforankret i Georgien. Koglerne bliver ikke kun plukket dernede, men bliver også klænget (bearbejdet) lokalt og bliver dermed lavet til et færdigt forædlet produkt i Georgien. På den måde tilfører vi yderligere værdi i form af løn og skatter til lokalsamfundet udover selve koglehøsten, siger Ulrik Kejser Nyvold.