En placeringstilladelse udgør det planmæssige grundlag for at drive havbrug. Tilladelsen har til formål at sikre, at havbrugenes placering sker under fornødent hensyn til andre interesser på havet, såsom fiskeri, sejlads og naturbeskyttelse.

Ud af de 19 aktive havbrug, vi har i Danmark, har seks af dem ikke en placeringstilladelse. Og de øvrige 13 havbrug har fået placeringstilladelser uden forudgående habitatvurdering efter EU’s Habitatdirektiv.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet 4. juli 2019 i en pressemeddelelse på baggrund af Kammeradvokatens gennemgang af de danske havbrug.

Problemer med fiskeopdræt af ikke-hjemmehørende arter i havbrug og manglende placeringstilladelser fik i november 2018 den daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til at igangsætte en undersøgelse af hele havbrugsområdet i forhold til godkendelser, tilladelser, tilsyn, kontrol, brug af medicin og hjælpestoffer.

Første del af den gennemgang af de danske havbrug afslørede i juli 2019 væsentlige mangler i tilladelserne til de 19 aktive havbrug.

Den nuværende miljøminister Lea Wermelin finder det uacceptabelt, at så mange havbrug har fået placeringstilladelse, uden at konsekvenserne for Natura 2000-områder har været kendte:

”Havbrugsproduktion må ikke ske på bekostning af naturen, og det skal nu undersøges for hvert enkelt havbrug, hvad konsekvenserne er”, siger hun i en pressemeddelelse.

Miljø- og Fødevareministeriet fortsætter den igangværende grundige gennemgang af hele havbrugsområdet, hvor der bl.a. også ses på, om administrationen og tilsynet med havbrugene fungerer godt nok.

Havbrug er opdræt af fisk

Havbrug er opdræt af fisk i åbne bure af net ude på havet. Dambrug foregår i produktionsbeholdere eller damme.

  • Der er 19 aktive havbrugsanlæg i Danmark, som typisk opdrætter regnbueørreder.
  • Havbrug udleder kvælstof, fosfor og organisk stof, som stammer fra foderspild og ekskrementer.
  • Havbrug udleder antibegroningsmidler (kobber) og medicinrester.
  • Ekskrementer og foderspild kan bundfældes under netburene, hvilket kan påvirke plante- og dyreliv under havbruget.
  • Havbrug er typisk placeret i områder med gode strømforhold. Det skal sikre, at udledninger af kvælstof, fosfor og organisk materiale spredes over et stort område.
  • Alle havbrug skal have både en placeringstilladelse og en miljøgodkendelse.

Saltvandsdambrug bør erstatte åbne netbur på havet

Havbrug er opdræt af fisk i åbne netbure på havet, mens saltvandsdambrug pumper saltvand ind til fiskene i produktionsbeholdere. Netbursanlæggene kan ikke rense deres affaldsprodukter – foderspild og fiskefækalier - og forurener derfor direkte i havmiljøet.

De landbaserede saltvandsdambrug har en lang række åbenlyse fordele sammenlignet med netbursanlæggene:

  • Saltvandsdambrug renser i dag, og i stigende grad efterhånden som teknologien udvikles og forfines, sit spildevand for kvælstof, fosfor og organisk stof (BI5) samt medicin og hjælpestoffer.
  • Saltvandsdambrug opsamler foderspild og fiskefækalier i slammet, som kan nyttiggøres til biogas og gødning.
  • Saltvandsdambrug har minimal anvendelse af medicin og hjælpestoffer på grund af deres vandbehandling (UV og filtre) og styring af temperatur, iltindhold osv.
  • Saltvandsdambrug indebærer ikke problemer med lakselus, feromonpåvirkning af vildfisk, rømning af opdrætsfisk og havari som åbne buranlæg til havs.
  • Saltvandsdambrug har et større energiforbrug end åbne buranlæg til havs – en indlysende omkostning ved anvendelse af pumpe- og renseteknologi, men det bør ikke være en hæmsko med vedvarende energikilder til rådighed.