Nicolas Kragekjær Jespersen
Projektleder+45 31 50 16 27
nicolas@dn.dk
Nicolas Jespersen er ansat i afdelingen Organisation, Mobilisering og Frivillighed, hvor han bl.a. varetager projektledelsen af indsatsen Vilde Rødder – et partnerskab med Det Danske Spejderkorps og Landsforeningen Praktisk Økologi, hvor frivillige engagerer børn i alderen 6-12 år i SFO’er og spejdertrupper i at forvilde og styrke biodiversiteten i de udearealer, de møder i deres hverdag. Projektet er støttet af Villum Fonden.
Nicolas har i en årrække arbejdet i forskellige kommuner – både storby, forstads- og landdistriktskommuner – hvor han særligt har været optaget af emner som borgerinddragelse og skabelse af stærke frivilligmiljøer, fritidsliv, samt byudvikling. Derudover har han i en årrække arbejdet med at engagere børn og deres familier – heraf flere fra udsatte områder – i sociale fællesskaber og fritidstilbud i deres nærmiljø.
I en kort periode var Nicolas også tilknyttet Skovsnogen – Deep Forest Artland: Jyllands førende udendørs galleri for samtidskunst, placeret i den smukke midtjyske natur.
CV
Karriere
Social Innovator – Gladsaxe Kommune 2019-2022.
Frivillighedskoordinator – Ringkøbing-Skjern Kommune 2018-2019.
Udviklingskonsulent – Skovsnogen: Deep Forest Artland 2017-18.
Udviklingskonsulent – Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune 2013-2017.
Projektleder/Byudvikler – Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2009-2012.
Uddannelse
Cand. Mag. i Moderne Kultur- og Kulturformidling – Københavns Universitet 2009.