Hvad skal der til for, at vi får mere natur i Danmark?

Sådan lød spørgsmålet til rådslagningen om biodiversitet, som Danmarks Naturfredningsforening afholdt på Folkemødet i Allinge i weekenden.

Her deltog et hold af eksperter og interessenter, der i fællesskab skulle finde løsninger på, hvordan Danmark får mere natur på trods af forskellige natursyn og interesser.

Og der var rigtig mange gode idéer i luften. Bl.a. blev der op til Folkemødet rejst over 300 forslag på Danmarks Naturfredningsforenings Facebookside.

Her er fem af de mest centrale idéer, som et flertal af deltagerne blev enige om til rådslagningen på trods af forskellige natursyn.

Anerkend landbruget for forandringer

En af konklusionerne fra rådslagningen var, at landbruget skal belønnes for tiltag, der gavner naturen. Allerede i dag får landmænd kompensation for at omlægge til økologi eller naturarealer. Og kompensationen er et vigtigt redskab til at skubbe landbruget i den rigtige retninger, vurderer Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening:

- Vi er nødt til at handle aktivt for at få mere natur, og her spiller landbruget en afgørende rolle. For størstedelen af vores landareal bliver dyrket, så hvis vi skal have mere natur, er det her vi skal starte. Men landmændene skal selvfølgelig kompenseres for den jord, de vælger at omlægge til økologi eller endnu bedre til naturarealer, siger hun.

Tidligere i år præsenterede Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer et fælles udspil, der skal give mere natur ved at udlægge lavtliggende landbrugsjord, som i stedet bliver genoprettet til naturlige vådområder.

Start med at kigge i spejlet

En af de centrale pointer var, at alle parter på hver sin måde kan bidrage til mere og bedre natur.

Kommuner, landbruget, boligforeninger, haveejere osv. kan starte med at tage udgangspunkt i deres egne arealer og finde ud af, hvordan de kan bidrage med mere natur på dem.

Flere kommuner er allerede begyndt at tage skridt i den rigtige retning for naturen.

Læs om tre kommuner, der har valgt at holde naturen mere vild til gavn for insekter.

Ny Naturbeskyttelseslov

Det var et ønske fra en af grupperne, der bl.a. bestod af Michael Stoltze og Anna Sofie Poulsen, at få en ny og permanent Naturbeskyttelseslov i Danmark, så naturarealer er sikret med permanent beskyttelse.

Hvem deltog i rådslagningen?

  • Thor Gunnar Kofoed, næstformand Landbrug & Fødevarer
  • Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening
  • Ann-Katrine Garn, IUCN Danmark
  • Anne Thomas, byrådsmedlem og viceborgermester i Bornholms Regionskommune
  • Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening
  • Michael Stoltze, biolog og naturformidler på Bornholm
  • John Christensen, byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund
  • Jan Toft Nørgaard, bestyrelsesformand i Arla
  • Frank Erichsen, Bonderøven
  • Danmarks Naturfredningsforening Bornholm
  • Dansk Ungdoms Fællesråd/KFUM
  • Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
  • Lone Norup, markedschef for erhverv i Danmarks Naturfredningsforening
  • Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
  • Sune Andersen, studentermedhjælper i Danmarks Naturfredningsforening

Danmark ligger på sidstepladsen i EU, når det kommer til naturbeskyttelse og de såkaldte Natura 2000-områder.

Kun 8,34 procent af Danmarks areal er beskyttet natur, mens EU-gennemsnittet er 18,12 procent.

Læs også: Beskyttet natur - Danmark er europæisk bundskraber.

Naturbegejstring på skoleskemaet

Flere af deltagerne pegede på, at viden og formidling om naturen i Danmark er afgørende – især for de yngste.

Derfor lød et af forslagene, at naturen skal ind i uddannelsessystemet på alle niveauer, så kommende generationer ikke bliver såkaldte ”natur-analfabeter”, men i stedet begejstres over, hvad naturen har at byde på.

Læs også om projektet Naturfamilier, der skal inspirere voksne og børn til at tage ud på ture sammen.