På trods af en galopperende naturkrise tages endnu en bid af Amager Fælleds vilde natur - endda selvom klagenævn har påbudt byggestop.

Danmarks Naturfredningsforening har i en ny henvendelse til Natur og Miljøklagenævnet og Planklagenævnet gjort opmærksom på, at byggeaktiviteterne på Amager Fælled fortsætter.

Det gør de på trods af, at nævnene har truffet afgørelse om, at de oprindelige klager fra Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening skal have opsættende virkning og der altså skal ske et foreløbigt ophør af byggeaktiviteterne.

- Vi har orienteret nævnene og vores forhåbning er naturligvis at nævnene hurtigt vil se på, om aktiviteterne er i strid med deres afgørelser, siger Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Ingen tager ansvar

Anlægsarbejdet fortsætter selvom nævnene i deres afgørelse fra 7. juli har tillagt klagen over København Kommunes tilladelse til etablering og drift af byudvikling på en del af Amager Fælled, kaldet Vejlands Kvarter, opsættende virkning.

Københavns Kommune afviser at gribe ind og har i stedet bedt bygherrerne, PensionDanmark og By & Havn, om at gå til nævnene, skriver dagbladet Politiken.

Men nævnene har i et skriftligt svar til Politiken skrevet, at det er Københavns Kommune, der er tilsynsmyndighed og derfor skal påse, at deres afgørelse overholdes.

Miljøekspert vurderer aktiviteten ulovlig

I samme avis vurderer professor i miljøret, Peter Pagh, at genoptagelsen af dele af byggeriet strider direkte mod nævnenes afgørelse. Han siger til avisen:

"Den gælder for hele det samlede projekt. Der må den opsættende virkning omfatte alle elementer af projektet.

Retsvirkningen er, at ingen af de ting, der indgår, kan gennemføres, før man har taget stilling til klagesagen," lyder det fra Pagh i Politiken.

Nu en principiel sag

Den vurdering noteres i Danmarks Naturfredningsforening, der efterlyser en hurtig afklaring:

- Maskinerne kører og ansvaret svæver i luften. Sagen er nu blevet ekstremt principiel og rækker langt videre end beskyttelse af en art, fordi man er gået i gang med nogle entreprenør-aktiviteter igen, siger Bo Håkansson. Han håber derfor, at nævnene ganske hurtigt har mulighed for igen at se på sagen:

- Vi har brug for at få klarhed om aktiviteterne er ulovlige og at byggestoppet naturligvis står ved magt. Og der er behov for, at alle parter nu trækker vejret og forhåbentligt indser, at naturen på Amager Fælled er alt for værdifuld for både arterne, der lever der og for de tusindvis af københavnere, der bruger naturen her, til at bygge væk, siger Bo Håkansson.

Borgerne er imod byggeriet

I et notat fra marts i år konkluderer Århus Universitet, at det store byggeri vil få alvorlige konsekvenser for naturen, ikke bare på Lærkesletten, men for naturen på hele Amager Fælled. Rapportens forfattere konkluderer blandt andet, at fremtiden er usikker for især harer, lærker og rådyr.

En meningsmåling fra Epinion viser, at tre ud af fire københavnere vil stoppe byggeriet på Amager Fælled. Hele 71 procent mener, at politikerne helt bør droppe byggeriet – også selvom kommunen må finde midler til metrobyggeriet på anden vis.

Kampen om fælleden

Siden 1990'erne har Danmarks Naturfredningsforening i København og mange flere kæmpet mod kommunens planer om et større byggeri på Amager Fælled. Dengang lykkedes det at få lagt planerne tilbage i skuffen - men tilsyneladende ikke i graven.

For i 2016 dukkede byggeplanerne op igen og kampen om den mere end 5.000 år gamle strandeng, der ligger i den sydøstlige del af Amager Fælled startede igen.

I september 2016 deltog mere end 3.000 mennesker i den første menneskering omkring byggefeltet. Og i forbindelse med kommunalvalget i 2017 gik Enhedslisten, Radikale, Alternativet og SF sammen om at bevare Amager Fælled.

Det førte til, at planerne om at bygge på strandengen blev annulleret for anden gang.

Folketinget ophævede tre fredninger ved tvang

Men freden varede ikke ved ret længe. Ved et budgetforlig i 2018 besluttede Københavns Kommune nemlig at bygge på tre fredede grunde på hhv. Amager Fælled, Kalvebod Fælled og i Fiskerhavnen i Sydhavnen.

Mod alle principper valgte Folketinget derfor i 2019 at affrede de tre grunde ved lov. "Det er dybt forkasteligt, at man på den måde går ind og underminerer beskyttelsen af vores fredede naturområder på grund af kortsigtede økonomiske interesser", sagde DN præsident Maria Reumert Gjerding dengang.

I København endte budgetforliget med en beslutning om at bebygge hhv. Lærkesletten på Amager Fælled, Selinevej Nord på Kalvebod Fælled og Stejlepladsen på Amager Fælled.

På den måde kunne man bebygge et areal på 26,8 ha på fredede områder, mens det oprindelige byggefelt på den gamle strandeng blot var på 18,7 ha.