Beviserne er nu så klare, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke længere kan ignorere massiv forurening fra svampegifte, der trænger ned i grundvandet. Det mener Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af en ny rapport, som netop er blevet offentliggjort af forskningsinstitutionen GEUS.

GEUS overvåger nedsivningen af sprøjtegifte til grundvandet på en række test-marker. Og ifølge den nye rapport er nedbrydningsprodukt fra svampegift kaldet "1,2,4 triazol" fundet i over halvdelen af prøverne.

De nye fund bør føre til et straksforbud, mener Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er stærkt alarmerende, at det her giftstof bliver fundet i grundvandet i så stort omfang. Vi anbefaler, at regeringen og Folketinget laver et straksforbud imod de her gifte allerede fra næste år. Alt andet vil være at gamble med vores grundvand og drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding.

Læs også: Rekord mange fund af giftrester i vores grundvand

Hormonforstyrrende svampegift bør straks forbydes

1,2,4-triazol er et nedbrydningsprodukt, der stammer fra svampegifte som tebuconazol og andre azol-midler. Og det er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker.

Miljøstyrelsen indførte i 2014 forbud mod at bruge azol-midlerne om efteråret, men nedbrydningsproduktet bliver stadig fundet i grundvandet, og Miljøstyrelsen kan ikke gøre rede for, hvad årsagen er.

Læs også: Så ofte er der giftrester i grundvandet i din kommune

Fakta om rapporten

  • Forskningsinstitutionen GEUS har undersøgt forurening af svampegift i grundvandet på en række test-marker.
  • Nedbrydningsprodukt fra svampegift 1,2,4 triazol er fundet i 397 ud af 672 prøver. Heraf oversteg 18 grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter.
  • I en meters dybde er tallene endnu værre. Her er stoffet fundet i 186 prøver ud af 215 prøver svarede til 87 procent. Og i hver femte prøve var grænseværdien overskredet.
  • Læs hele rapporten her.

Hjælp os med at beskytte vores drikkevand

Svampegiften er meget udbredt

Sprøjtegiften Tebuconazaol er populær i landbruget som aldrig før. Ifølge de nyeste tal fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik fra 2020 så er salget af tebuconalzole fordoblet fra godt 34 tons i 2014 til 72 tons i 2020. Og det altså selv om der i 2014 blev indført forbud mod at bruge azol-midlerne om efteråret.

Og stoffet 1,2,4-triazol bliver ikke kun fundet under Geus' testmarker. Ifølge overvågningen af det danske grundvand, som Geus også laver, så er nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol et meget udbredt stof. Det er ifølge den nyeste grundvandsovervågning fra 2011-2020 fundet i 21,6 procent af alle boringer. I 5,9 pct. af tilfældene over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.

Alligevel afviser Miljøstyrelsen af gribe ind, da man henviser til, at det årlige gennemsnit af 1,2,4-triazol i grundvand under testmarkerne på de målte marker ikke overskrider grænseværdien. En form for talgymnastik, som ikke anerkendes af Danmarks Naturfredningsforening.

- Når et stof bliver fundet over grænseværdien, så bør man gribe ind, og særligt når også grundvandsovervågningen peger på massive problemer. Derfor nytter det ikke, at myndighederne ved hjælp af talgymnastik forsøger at få problemerne til at gå væk. Man ved jo godt, at den er gal, og derfor er der tidligere lavet et indgreb i 2014. I Danmark er vi heldige, at vi kan bruge vores grundvand til drikkevand, men de nye tal viser med alt tydelighed, at der er brug for en akut indsats, hvis det skal fortsætte, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs også: Der er giftrester i 70 procent af vores fremtidige drikkevand

alt
Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for presse og public affairs
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28

Svampegift skaber resistens mod medicin

Danmarks Naturfredningsforening har tidligere kritiseret den danske praksis med godkendelse af pesticider, hvilket også har været kritiseret af bl.a. Rigsrevisionen. Foreningen har sammen med en samlet vandsektor kommet med en kraftig appel til Regeringen og Folketingets partier om at reservere arealer til sprøjtefrie grundvandsparker, der hvor fremtidens drikkevand dannes.

Azol-midler bruges ikke kun i landbruget, men også i medicin til at behandle svampeinfektioner. Statens Seruminstitut har tidligere slået fast, at der er store problemer med behandling af kritiske svampeinfektioner hos patienter, fordi svampene udvikler resistens over for azol-midler, da stofferne samtidig bruges massivt i landbruget.

- Behovet for et indgreb bliver ikke mindre af, at der samtidig er problemer med, at svampegiftene skaber resistens, så svampeinfektioner hos mennesker i nogle tilfælde ikke længere kan behandles. Både miljø- og sundhedsmyndighederne bør veje hensynet til drikkevandet og folkesundheden højere end hensynet til økonomiske interesser i landbruget, siger Maria Reumert Gjerding.