Rekordhøjt niveau af pesticidrester i drikkevandsboringer
For fjerde år i træk er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening.
Rent drikkevand direkte fra undergrunden er en unik ressource, som danskerne har nydt godt af i generationer. Men drikkevandet og vandværkernes forsyningssikkerhed er truet af pesticidrester, der oftere og oftere bliver fundet i de aktive drikkevandsboringer.
I 2020-2022 er der fundet rester af pesticider i flere end halvdelen af de undersøgte boringer – og nu ser 2023 ud til at fortsætte den kedelige tendens.
I årets første fire måneder er der fundet pesticidrester i 54,6 procent af de 692 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark, og i 13,2 procent af prøverne er grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet.
Red vores drikkevand
Vi risikerer at løbe tør for rent drikkevand. Der er rester af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark.
Samtidig er forurening med PFAS en voksende bekymring.
Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening et krav til politikerne: Red det rene drikkevand nu!
Vil du være med i kampen, så hjælp os med din underskrift.
De nye tal stammer fra en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et helt nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.
- De her tal er alarmerende læsning. De understreger endnu en gang behovet for den akutplan, som regeringen omtaler i deres regeringsgrundlag. Vi skal hurtigst muligt have udpeget de op til 200.000 hektar sårbare drikkevandsområder og få dem beskyttet mod anvendelse af pesticider. De jorde kan så oplagt enten omlægges til økologisk jordbrug, skov eller til natur. Vi er nødt til at bremse tilgangen af miljøfremmede stoffer til jorden, som på sigt kan havne i vores drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mere: Vores rene drikkevand er truet af sprøjtegift
Sværere at levere rent drikkevand
Når vandværkerne finder rester af pesticider eller kemikalier i drikkevandsboringerne, bliver det undersøgt, hvor høje koncentrationer der er i vandet. Hvis mængden af pesticidrester overstiger grænseværdien, er vandet uegnet som drikkevand og må derfor ikke ende i vores vandhaner.
Tidligere tog vandværkerne ofte en boring ud af drift, hvis de fandt rester af pesticider i den. Men i dag er vandværkerne i stigende omfang tvunget til enten at overveje, om de skal anlægge nye boringer, hvis det er muligt, om de skal blande grundvand forskellige steder fra, eller om de skal rense sig ud af problemet. Pesticidrester i drikkevandsboringerne giver nemlig vandværkerne udfordringer.
- Skal vi opretholde produktion af drikkevand baseret på rent grundvand er løsningen ikke at gøre som vi plejer. Vi skal nytænke vores indsats for at beskytte grundvandet både lokalt og nationalt, siger Mads Leth, der er direktør i Vandcenter Syd.
Og det er bestyrelsesformand i HOFOR, Susanne Juhl, enig i:
- HOFOR’s 1 mio. kunder i hovedstadsområdet skal hver dag trygt kunne åbne for hanen og tage et glas vand. Men for hvert nyt stof, der siver ned til vores grundvand, bliver det sværere og sværere. Vi kan ikke blive ved med at finde nye steder med rent grundvand, og det nytter ikke, at hvert vandselskab skal banke på hos naboen og bede dem om at hjælpe med at beskytte grundvandet. Vi forbereder os på, at der kan komme en periode, hvor det er nødvendigt at rense vandet. Men vi har også brug for, at myndigheder og politikere tænker på tværs og hjælper med at sikre de vigtigste beskyttelsesområder. Sådan kan vi sikre fremtidens drikkevand, siger hun.
Læs også: Der er giftrester i 70 procent af vores fremtidige drikkevand
Grundvandsparker kan beskytte fremtidens drikkevand
Fra politisk hold er der allerede iværksat flere tiltag, der skal beskytte det danske drikkevand. For eksempel er der vedtaget og igangsat beskyttelse af de jorde, som ligger lige op af drikkevandsboringerne – de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Men fremtidens drikkevand dannes ikke kun ved boringerne. Hovedparten dannes i store områder et stykke fra boringerne – de såkaldte indvindingsområder – hvor vandet fra overfladen siver ned gennem jorden mod grundvandsmagasinerne.
Og netop indvindingsområderne er i dag ikke beskyttet mod pesticider, kemikalier og andre miljøfarlige stoffer. Derfor bør et forbud mod pesticider og kemikalier også gælde her, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
– Hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, bliver vi nødt til at udvide beskyttelsen til også at omfatte de områder i vandværkernes oplande, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet. Det håber vi, at regeringen vil være med til ved at oprette grundvandsparker dér, hvor fremtidens drikkevand dannes, siger Maria Reumert Gjerding.
Vil du hjælpe os med at beskytte vores fremtidige drikkevand? Så skriv under på, at politikerne bør gøre mere for at redde vores drikkevand.
